Gode på isen
Gode-på-isen.jpg
Camilla Grue fra GSF blev sjællandsk mester. Foto: Privat.
-

To Sjællandsmesterskaber til Gladsaxe Skøjteløberforening

I weekenden blev både Sjællandsmesterskaberne og Sjællands-Cup i kunstskøjteløb afviklet i Hørsholm.
Der blev vist masser af flot kunstskøjteløb, og Gladsaxe Skøjteløberforening kom hjem med to guld- og tre sølvmedaljer. Camilla Grue og Linus Colmor Jepsen vandt begge guld i hhv. Junior M (damer) og Junior M (herrer). Camilla vandt det korte program meget overbevisende, og selvom hun i det lange program måtte se sig slået knebent, var hendes samlede sejr ikke i fare.
Pernille Mingon Olsen kom ind på en femteplads i Novice M piger (13-15 år) efter at have ligget nr. 3 efter det korte program.
I konkurrencerækkerne var der sølvmedaljer til Mie Søgaard, Junior Damer K1, og til Karoline Sandern Müller, Novicer piger, K 1.
De dygtigste funskate-løbere var denne gang også repræsenteret ved Sjællands Cup, og her skøjtede Laura Østerlyng sig til en sølvmedalje i Teens 2.
Fra 2.-4. december afvikles DM i Vojens. Her forventes GSF at have fem løbere med til at forsvare klubbens farver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top