Lørdag 19. august 2017
Indbrud blev til røveri
-
Skrevet af / - 22. november 2016, 10:26:49

Tirsdag den 15. november kl. 03.33 blev det anmeldt, at en beboer havde overrasket en indbrudstyv i en villa på en sidevej til Søborg Hovedgade.
Husets beboere vågnede, da de hørte lyde fra køkkenet. Først troede de, at det var deres børn, men blev med det samme opmærksomme på en lyskegle fra en lommelygte, som de nu kunne se forsvandt ud i haven. Manden gik ned og konstaterede, at køkkenet var gennemrodet, hvorfor han besluttede sig for at løbe efter gerningsmanden.
Manden indhentede indbrudstyven kort tid efter, men blev truet af gerningsmanden, som sagde, han ville slå ham ihjel, hvis han kom tættere på.
Gerningsmanden beskrives som: Mand med anden etnisk baggrund end dansk, 20-25 år, 175-180 cm. høj og almindelig af bygning.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Ulrik Hove på telefon 72 58 75 24.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER