Lørdag 21. oktober 2017
Kvindelige tricktyve på spil
-
Skrevet af Jan Løfberg - 22. november 2016, 10:26:07

Stadig alt for mange tricktyverier i Gladsaxe

I tirsdags ved 13-tiden blev en 94-årig kvinde udsat for et tricktyveri. Hun stod på Til Jernbanen i Bagsværd, da hun blev opsøgt af to yngre kvinder, der spurgte hende, om hun kunne oplyse, hvad vejen, de stod på, hed. Mens den ældre dame skriver vejens navn ned på et stykke papir, bliver hun frastjålet sin pung.
De to gerningskvinder
beskrives som:
A: Kvinde med anden etnisk baggrund end dansk, 23-26 år, ca. 165 cm. høj med lyst, mellemlangt hår. Hun var iført mørkt, gråt tøj.
B: Kvinde med anden etnisk baggrund end dansk, 30-35 år, ca. 160 cm. høj og almindelig af bygning. Hun bar en hue, som gik ned over ørene.
På Søborg Hovedgade hævede en 74-årig kvinde i onsdags kontanter i en hæveautomat. Straks efter blev hun kontaktet af en mand, der bad om hjælp til at benytte pengeautomaten. Under forvirringen fik hun stjålet sit dankort, som der efterfølgende blev hævet penge på.
I Buddinge havde en 82-årig kvinde betalt i en butik med dankort. Hun lagde derefter pungen nederst i tasken og gik hjemad mod Tinghøjvej. Da hun nåede svalegangen bemærkede hun, at to mænd var fulgt efter hende.
Mændene spurgte om vej til Gentofte Hospital på gebrokkent dansk/engelsk. Kvinden blev forvirret og henviste til en ambulance, der holdt i nærheden. Under samtalen blev der skubbet lidt til kvinden, hvorefter de to mænd forlod stedet. Oppe i sin lejlighed opdagede kvinden, at pungen nu lå øverst i tasken, og dankortet manglede. Hun ringede straks til banken, men der var allerede hævet et betydeligt beløb på kortet.
– Der er stadig alt for mange tricktyverier i Gladsaxe, ja faktisk over hele landet. Særligt tricktyverierne på gadeplan stiger, og det skal vi have gjort noget ved, fortæller Gitte Larsen Dalskov, fagkoordinator ved Københavns Vestegns Politi. For nylig holdt Gitte Larsen Dalskov i Mørhøj Kirke endnu et foredrag om tricktyverier.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER