Manden eller bolden
-

Nu har vi i to uger haft kritik af Ole Skrald, fordi han ikke er mødt frem til bestyrelsesmøder i Mølleåværket. Kritikken går på, at han får 43.000 kr. om året for at sidde i bestyrelsen – og så har han bare at møde frem.
Jeg synes ikke, man skal gå efter en enkelt politiker, fordi han ikke er mødt frem.
Hvad hvis han var mødt frem, men ikke havde læst papirerne eller slet ikke havde taget ordet? Hvem havde så kritiseret? Jeg har i 12 år i byrådet oplevet flere byrådsmedlemmer, der stort set ikke tog ordet på byrådsmøder eller i udvalgene. De kom heller aldrig med spørgsmål eller skrev læserbreve. Men de mødte op.
Hvis Ole Skrald ikke er god nok, skal Socialdemokraterne og deres vælgere nok finde ud af det. Drop den der bashing, som det hedder på moderne sprog og kom med politisk kritik.
Peter Brooker
Bestyrelsesmedlem
Alternativet Gladsaxe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top