SF vil have sikker skolevej
-

SF’s byrådsgruppe har i flere år råbt med store bogstaver om, at vejkrydset mellem Vandtårnsvej og Vandledningsstien er alt for farligt. Cyklister på Vandledningsstien, og ikke mindst de mange børn, der hver morgen i myldretiden skal krydse den befærdede Vandtårnsvej for at komme til Grønnemose Skole, står dér med hånden på cykelstyret og livet i hænderne hver eneste morgen.
Men nu sker der noget. Byrådets Trafik- og Teknikudvalg har sidste mandag énstemmigt besluttet at fremme et lyskryds på stedet. Godt for skolebørnene og deres forældre – så bliver der måske flere forældre, som får mod på at cykle deres børn til skole – og selvfølgelig med cykelhjelm.

Susanne Palsig
Valgt til Byrådet for SF
Medlem af Trafik- og Teknikudvalget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top