Vidner søges til røveri og brandstiftelse i Buddinge
I fredags var der både et røveri og brandstiftelse på en kiosk på Buddinge Hovedgade

Københavns Vestegns Politi er stadig i den indledende efterforskning til et røveri i kiosken på Buddinge Hovedgade 221, hvor to personer blev truet af nogle gerningsmæand. Inden gerningsmændene forsvandt med et ukendt udbytte, satte de også ild på kiosken. De to personer i kiosken slap med minder røgskader.

– Vi fik en anmeldelse fredag den 25. november kl. 18.11. Både brandvæsen og politi nåede hurtigt frem, og politiet startede de efterforskningsmæssige tiltag med det samme, fortæller politikommissær hans Christian Tonnesen fra Københavns Vestegns Politis afdeling for peronfarlig kriminalitet.

Politiet har allerede afhørt et vidne i sagen: – Men vi er meget interesserede i at høre fra folk, der har hørt eller set noget i nærheden af gerningsstedet umiddelbart før kl. 18.11, siger Hans Christian Tonnesen.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top