Lørdag 21. oktober 2017
cykler-51-16
5. B fra Mørkhøj Skole blev hyldet for den fine indsats i september, hvor de klarede sig bedst i Gladsaxe Kommune, når det gjaldt om at cykle og om at bruge cykelhjelm. Foto: Kaj Bonne.
5. B. er de bedste
-
Skrevet af Niels Rasmussen - 27. december 2016, 10:11:28

Mørkhøjklasse vandt cykelkonkurrence

”I får et diplom, I får hver en medalje – og så får I 1.000 kr. til klassekassen.”
Der gik nærmest et sus gennem klassen, da borgmester Karin Søjberg Holst var taget på besøg på Mørkhøj Skole for at hædre årets vindere i cykelkonkurrencen ABC – Alle børn cykler.
Lige den detalje med pengene kom vist bag på de unge mennesker, der virkelig har ydet en indsats for at vinde konkurrencen.
De har cyklet til og fra skole, og de har haft cykelhjelm på. (80 procent af alle børn under 11 år kører med cykelhjelm)
Konkurrencen har udviklet sig flot gennem årene, så der nu er over 130.000 deltagere på landsplan.
I bedste stil a la sportskonkurrencer blev vinderne fra 5. B linet op på en lang række, og så blev der hængt medaljer om halsen på dem, inden de lige så traditionelt skulle fotograferes sammen med inspektør og klasselærer.
På plussiden noteres det, at børn, der cykler til og fra skole får bedre forudsætninger for at få noget ud af undervisningen i forhold til de børn,, der enten køres i bil eller tager bussen.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER