Ambulatoriet i Søborg lukker
Ambulatoriet-49-16.jpg
Der var ikke mange ledige kvadratmeter i kirken, hvor koncerten mageligt kunne have samlet langt flere end de 250, der nåede at få fat i en billet. Foto: Kaj Bonne.
-

Fra 1. januar er det slut med at få taget blodprøver og optaget elektrokardiogram på Søborg Hovedgade

Hvis du jævnligt har fået taget blodprøver og optaget EKG (elektrokardiogram) på Region Hovedstadens Ambulatorium for Prøvetagning på Søborg Hovedgade 118, så er det nok en idé, at du snarest får talt med din praktiserende læge eller din afdeling på hospitalet om, hvilket ambulatorium du så skal henvende dig til efter nytår. For pr. 1. januar nedlægger Region Hovedstaden en række ambulatorier i hovedstadsområdet i forbindelse med en ny sparerunde.
Det hedder sig på Region Hovedstadens hjemmeside: ”I nogle Ambulatorier for Prøvetagning kan du både få taget blodprøver og optaget EKG, i andre kan du kun få taget blodprøver. Du finder Ambulatorie for Prøvetagning flere steder i Region Hovedstaden – og du vælger selv, hvor du vil have taget prøver. Det er ikke nødvendigt at bestille tid. Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme længere ventetid i aftenåbningstiderne. Læs mere på www.regionh.dk/blodprøver”.

Andre lukninger
Ud over Gladsaxe lukker Region Hovedstaden også ambulatorier på Amager, Hvidovre og Taastrup. De nærmeste ambulatorier for Gladsaxe-borgerne findes i Lyngby, Gentofte, Herlev, Ballerup og Bispebjerg. Vær opmærksom på, at der på mange af de tilbageblevne ambulatorier vil forekomme ændringer i både åbningstider, og hvilke prøver du kan få foretaget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top