Dårlig begrundelse for telemast
-

Dagligvarebutik og en ny antennemast ved Søborg Magle torv. Hvad skal der til for at kommunen erkender sine fejl?
Telcon der ansøger om at bygge en mast, begrunder overfor byggesagsafdelingen ”at det største problem faktisk er ens mobiltelefon og den antenne som er indbygget”. Mobilproducenterne udvikler konstant nye smartphones og de forsyner de nye modeller med bedre antenner, som kan håndterer bedre dækning og højere datarater. Ansøgers dokumentationsarbejde har været utilstrækkelig, som grundlag for en reflekteret vurdering i beslutningsprocessen.
Det nye danmarkskort på tjekditnet.dk, viser at mobildækningen i området omkring Grønnemose Alle/Maglegårds Alle er 100% mobildækning samt databåndbredde på optil 50 Mbit/s. Ansøger skriver at ”der ikke er plads nok til os alle” og antager at alle brugere kun bruger mobilnetværket. Alle husstande i området har adgang til bredbåndsnet og der er en klar tendens til at der foretages flere Wi-fi opkald, såsom Skype, Facetime, Viber etc. fra egen wifi router i stedet for det normale mobilopkald. Ansøgers antagelse er subjektiv og ikke dokumenteret. Øget dæknings- og kapacitetsbehov kan løses på eksisterende masteplaceringer vha. opgradering og udskiftning af basestationer samt antenneforstærker teknologi.
Der er ingen teknisk begrundelse for placeringen af en ny mobilantenne. Hvad skal der til for at kommunen erkender sin fejl? Er kommunen under så stort politisk pres fra telebranchen, om at placere flere mobilantenner, at den tilsidesætter egne retningslinjer og manglende dokumentationsgrundlag? Er det fordelagtige kommercielle interesser ved at leje kommunale arealer til teleoperatørerne, der er motivet?

Klaus Høi
Maglegårds Alle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top