Lørdag 21. oktober 2017
indskoling
Æbleskiver, syltetøj og lidt flormelis - så er det jul. Foto: Privat.
De spiste 2.000 æbleskiver
-
Skrevet af Niels Rasmussen - 20. december 2016, 09:52:44

Julearrangement i indskolingen på Grønnemose Skole

Hvad er en jul uden æbleskiver?
På Grønnemose Skole går de i hvert fald ind for at få konsumeret nogle stykker. Så da der var indskolingsjulearrangement for alle forældre, børn og medarbejdere, forsvandt der såmænd 2.000 æbleskiver ned i maverne.
– Vi skyder julemåneden i gang med juleklip og klister i forskellige værksteder, samt julehygger med æbleskiver og glögg.Igen i år var der rigtig god stemning og mange fremmødte forældre. Der blev klippet og klistret meget kreativt julepynt og så blev der altså spist ikke mindre end 2000 æbleskiver, fortæller skoleleder Carsten Bott.
– Vi vil gerne være én indskoling, der er samlet omkring nogle fælles traditioner, så både forældre og børn oplever barnets skoledag som en helhed, og det er naturligvis vores håb, at dette og lignende arrangementer er med til at skabe dette. At både børn, forældre og ansatte hygger sig med det, er i hvert fald helt sikkert. Vi vil derfor endnu engang gerne takke alle de fremmødte forældre og børn, som skabte den skønneste julestemning.

Kig forbi
– Vi vil gerne invitere jer til at være en del af vores fællesskab, vores høje faglighed og idrætsprofil i vores fantastiske rammer på Grønnemose skole, så man kan komme og se vores fantastiske indskolingshus 10. januar kl. 16.00 – 18.00 i indskolingen, Skole-
svinget 8, siger Carsten Bott.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER