Torsdag 17. august 2017
Genoptræning til de borgere med det største behov
-
Skrevet af Svar på læserbrev - 27. december 2016, 09:54:43

Træningscenter Gladsaxe yder genoptræning på et højt niveau, både når det gælder borgere, der er ramt af hjerneskade og borgere, der har fået nyt knæ eller nye hofter, og meget meget mere.
Og centret hjælper borgere med genoptræning, hvad enten de har behov for midlertidigt ophold, eller de kan bo hjemme. For nogle af vores genoptræningsborgere vil forløbet blive bedre og kortere, hvis de også kunne træne i weekenden.
Derfor har Byrådet besluttet at forbedre genoptræningen for nogle af de indlagte borgere, så de også får tilbudt træning i weekenden. Samtidig har vi besluttet, at vores tilbud om vedligeholdende træning i længere perioder efter genoptræningen udelukkende vil blive tilbudt på Træningscenter Gladsaxe til borgere, der har nogle særlige behov, der kræver specialiserede terapeuter, som f.eks. træning af borgere hjerneskade. Øvrige borgere vil f.eks. kunne benytte sig af vedligeholdende træning via Senioridræt eller gennem foreninger, aftenskolen mv.
Senioridrætten vil også fremover oprette hold, hvor borgere med få kræfter kan få træning. Det er hold, som er åbne for alle pensionister og medarbejderne i Senioridrætten er uddannede i at varetage træning.
Med disse ændringer flytter vi vores mest specialiserede faglige ressourcer til de borgere, som har størst behov. Derudover investerer vi i de kommende år i et sundhedshus, hvor vi samler og udbygger kommunens sundhedstilbud. Også dette vil være til glæde for vores ældre og svage borgere. Med budget 2017 investerer vi i ældres sundhed og bruger pengene der, hvor de gør mest gavn.

Trine Græse (A),
Formand for Seniorudvalget

Print This Post Print This Post
En kommentar til “Genoptræning til de borgere med det største behov
  1. Anonym pårørende skrev:

    Kære Trine Græse

    Hvordan hænger dette sammen med at over halvdelen af personalet er væk, opsagt eller selv har valgt at opsige deres stilling, grundet miserable forhold.

    Man har valgt at indsætte en ung uerfaren leder på stedet der bruger over 50% af sin tid på sin lederuddannelse og kun er på afdelingen ca en gang om ugen. Efter eget udsagn er hun på afdelingen så længe at de betaler hendes uddannelse, derefter er målet et job med bedre kariermulighedder…

    Stedet som tidligere var en velfungerende afdeling hvor personalet var i mange år, er nu en arbejdsplads hvor man ikke kan skaffe nye medarbejdere da det rygtes blandt faggrupperne at det ikke er et godt sted at arbejde, der er derfor ledige stillinger der ikke kan besættes.

    Vore politikere var på besøg i midten af december. Her fik det faste personale besked på at opholde sig til et spontant personalemøde mendes politikerne var på stedet, lidt tilfældigt at ledelsen ikke ønskede at det faste personale skulle møde politikerne.

    Så kære politikere: tag op på afdelingerne og mød de folk der er til genoptræning og få af dem til at fortælle jer hvordan forholdene rent faktisk er for dem der bliver genoptræner.

    Hilsnen
    Anonym pårørendene
    (Af frygt for konsekvenser hvis ledelsen kender kilden)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER