Tirsdag 24. oktober 2017
kaffebar-51-16
Mette Stentebjerg Jessen er kommet på den helt rette hylde i sit kaffehus og tager imod kunderne fra 6.45 på hverdage og 8 om lørdagen. Foto: Kaj Bonne.
Kaffe for enhver smag
-
Skrevet af Niels Rasmussen - 20. december 2016, 10:21:52

Søborg Kaffehus på Søborg Hovedgade 104 er hyggested og kaffebar og meget andet

Kaffen skal holde en høj kvalitet uden at koste det hvide ud af øjnene. Det samme skal kagerne, ostemadderne, hønsesalaten og sandwichene. Man kan få morgenmad eller frokost.
I 13 år har Mette Stentebjerg Jessen været i restaurationsbranchen. Hun har erfaringer fra USA og især Canada, og nu har hun så fået sit kaffehus, som hun kan drive helt efter sit eget hoved.
– Da jeg i Canada, fandt jeg ud af, at jeg havde været inde det samme sted for at drikke kaffe fire gange samme dag, fandt jeg ud af, at kaffe det er mig, smiler Mette.
Hun er vokset op på Selma Lagerløfs Allé, så hun er tæt på barndomshjemmet.
– Min mand og jeg fandt lokalet på nettet, og det passer os aldeles glimrende.
Hun bager selv efter canadisk inspiration. Der bruges økologiske råvarer.
– Vi sælger også keramik og planter à la den stil, man kan finde på Nørrebro og Vesterbro, siger Mette Stentebjerg Jessen.
Hun fik en forrygende start med fuldt hus på åbningsdagen, og der har været dage med køer, så det tyder på, at hun har ramt rigtigt.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER