Tirsdag 22. august 2017
mette
Mette Fasmila Pedersen opnåede en 14. plads i 69 kg-klassen ved EM i Israel. Foto: Privat.
Lovende EM-indsats af Bagsværd-løftere
-
Skrevet af / - 19. december 2016, 14:49:27

Bagsværd VK var stærkt repræsenteret ved mesterskaberne i Israel
Bagsværd Vægtløftnings Klub var ved dette års europæiske mesterskaber for juniorer og U23 stærkere repræsenteret end nogensinde før. Med tre atleter ud af seks stod Bagsværd VK for halvdelen af den danske delegation ved mesterskabsstævnet i Eilat, Israel.
Mille Søgaard fra Bagsværd VK debuterede ved mesterskabet i 53 kg-klassen med en flot 8. plads. Mette Fasmila Pedersen konkurrerede i 69 kg-klassen, hvor hun opnåede en 14. plads i en meget tæt og vanskelig gruppe. Simon Darville vandt i 94-kg-klassen B-gruppen og endte således på en samlet 10. plads.
Cheftræner Tommy Larsen var godt tilfreds med resultaterne. På blot tre år er Bagsværd Vægtløftnings Klub blevet hovedleverandør af atleter til landsholdet.
– Vi har vist, at vores arbejde i klubben bærer frugt, og vi vil fortsætte med at vise, at vi er Danmarks bedste klub for både mænd og kvinder, siger Tommy Larsen.
Bagsværd Vægtløftnings Klub holder til på Bagsværd Stadion, hvor der er træning for interesserede tirsdag og torsdag klokken 16.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER