Lørdag 21. oktober 2017
Mindeord om Mogens Camre
-
Skrevet af / - 13. december 2016, 09:04:43

mogens-camre-2014-5x65-cm
Mogens Camre.

Gladsaxe har mistet en stor personlighed. Byrådet har mistet en god kollega og Dansk Folkeparti har mistet en god kammerat, ven og partisoldat.
Mogens Camre, medlem af Gladsaxe Byråd, er død 80 år gammel.
Det var med stor glæde, at vi modtog meddelelsen om, at Mogens var blevet medlem af Dansk Folkeparti og endnu større glæde, da Mogens forinden byrådsvalget i 2013 meddelte sit kandidatur.
Valget medførte da også, at Dansk Folkeparti fik indvalgt 3 mandater i byrådet, og hvor Mogens ved valget fik et stort antal personlige stemmer.
Mogens sad i Trafik- og Teknikudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget, og han lagde aldrig skjul på sine markante og principfaste holdninger.
Samarbejdet i byrådsgruppen var forbilledligt, og Mogens gik ikke af vejen for at sætte sig ind i en sag eller en problemstilling helt ned i mindste detalje samtidig med, at han bevarede det store overblik og i byrådsmøderne gav udtryk for, hvorledes Dansk Folkepartis politik kunne udmøntes på lokalt niveau. Ikke en eneste klage eller borgerhenvendelse til Mogens forblev ubesvaret, og Mogens havde kontakt til mange af Gladsaxes borgere.
Mogens var særdeles aktiv i sit politiske liv, indtil sygdom med kort varsel ramte ham, og han måtte søge orlov fra Byrådet.
I sit private liv var Mogens kendt for sin hjælpsomhed, sit lune, sin gæstfrihed og sin gavmildhed, hvilket også kom til udtryk, da han i anledning af sin 80 års fødselsdag havde inviteret til festligholdelse af dagen i begyndelsen af maj måned.
Selv under orloven var Mogens aktiv på tasterne i samfundsdebatten.
Mogens´ død er et stort tab for Dansk Folkeparti i Gladsaxe, og han vil blive savnet i byrådsgruppen og i Dansk Folkeparti.
Vores tanker går til hans efterladte.
Æret været hans minde.

På vegne af
Dansk Folkepartis
byrådsgruppe
og
Dansk Folkeparti Gladsaxe
Kristian Niebuhr

Mindeord fra borgmesteren
Det er med vemod, at jeg erfarer, at Dansk Folkepartis medlem af Gladsaxe Byråd, Mogens Camre, er død mandag den 5. december.
Mogens Camre blev valgt til Gladsaxe Byråd ved byrådsvalget i november 2013 og deltog aktivt og engageret i Børne- og Undervisningsudvalgets og Trafik- og Teknikudvalgets arbejde, indtil han 1. september 2016 måtte søge om orlov på grund af sygdom.
Mogens Camre var dybt engageret i politik.
Det er ingen hemmelighed, at han havde kontroversielle synspunkter, som han ikke gjorde forsøg på at skjule.
Den 29. marts 2016 blev Mogens Camre 80 år, og ved den lejlighed lykønskede et samlet byråd ham ved et arrangement efter byrådsmødet den 13. april, hvor Mogens Camre bød på et glas champagne. På det tidspunkt var han på ingen måde hverken tynget af alder eller sygdom.
Mogens Camre var uddannet cand. polit, og blev tilbage i 1968 valgt ind i Folketinget for første gang. I 1999 blev han som medlem af Dansk Folkeparti valgt ind i Europa-Parlamentet.
Mogens Camre efterlader sig syv børn. Æret være hans minde.

På Gladsaxe Byråds vegne,
Borgmester
Karin Søjberg Holst

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER