Powershopping i hestevogn
Julevinder-52-16.jpg
Ruth Bovbjerg, vinderen af Bagsværd Handelsforenings julekonkurrence, blev sekunderet af sine børnebørn, da hun powershoppede for 10.000 kroner lillejuleaftensdag. Foto: Kaj Bonne.
-

Ruth Bovbjerg fra Louisehøj var den heldige vinder af Bagsværd Handelsforeningens julekonkurrence

Strategien og ruten var lagt på forhånd, da Ruth Bovbjerg fredag den 23. december på traditionel vis satte sig op i hestevognen og kørte Bagsværd rundt for at powershoppe for 10.000 kroner.
Om torsdagen havde hun nemlig gået rundt i medlemsbutikkerne i Bagsværd Handelsforening og ladet sig inspirere, så hun vidste, hvad vej hesten skulle dreje lillejuleaftensdag. Andre Bagsværdborgere kunne med en snert af misundelse i blikket opleve vinderen køre rundt som en lykkens pamfilius.
– Det var min mand Knud, der læste i Gladsaxe Bladet, at jeg havde vundet. Jeg troede ikke på det, så jeg var ved at dø af grin, fortæller Ruth Bovbjerg.
Med i hestevognen havde Ruth Bovbjerg både børnebørn og julemanden, så der blev købt ind til den store guldmedalje. Efter den gode optakt var smilene ekstra brede, da ægteparret Bovbjerg dansede rundt om juletræet på Louisehøj den 24. december.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top