Søndag 20. august 2017
Præstetanker uge 49
-
Skrevet af Charlotte Pedersen, Bagsværd kirke - 6. december 2016, 09:49:16

Advent: tro, håb – og kærlighed!

Adventstid: ventetid.
I december venter vi på julen og budskabet om Vor Herre, der kommer til os som barnet i Betlehem. Allerede da Jesus blev født, var han ventet. Ikke kun af Maria, men også af det jødiske folk. Man havde den urgamle forventning, at der ville komme en frelser og skabe Guds rige på jord. Den golde ørken skulle blive en blomstrende, frodig oase. Ingen lidelse eller sorg skulle hærge mere for det udvalgte folk.

Johannes i ørkenen
Johannes er en jøde, der også er grebet af sit folks forventninger, og han ved, at han er udset af Gud til noget stort, derfor drager han ud i den ørken, som man drømmer om, engang skal komme til at blomstre. Johannes opfordrer alle dem, der deler hans drøm, til at lade sig døbe i floden. Når man så er døbt, er der kun at vente på den dag, hvor Gud selv træder frem og opfylder sine løfter.

I fængsel
En dag døber Johannes Jesus, og i ham ser han sit folks frelser.
Så stærk er Johannes i sin tro og forventning til Jesus, at han udfordrer tyrannen Herodes Antipas for lovbrud, og derfor bliver Johannes smidt i fængsel. Her sidder han så i sit fangehul og venter, og tvivlen begynder at indfinde sig: Sæt nu han har taget fejl, og Jesus ikke alligevel er den, som Johannes troede, han var ? Så han sender sine disciple ud for at spørge Jesus selv :“Er du den, der kommer for at sætte Guds rige i værk – eller skal vi vente en anden ?” Og det svar, Johannes´disciple får, er: “Gå hen og fortæl Johannes, hvad I ser – og lad ham selv vurdere, om det er tegnene, han har ventet på.”

Henrettelse
Om Johannes fik vished for, at Jesus var den frelser, han havde ventet på, ved vi ikke.
Hvad bibelen fortæller er, at Johannes fik hugget hovedet af og lagt på et fad som en gave til Herodes’ datter Salome.

Tro, håb og kærlighed
Vi har heller ingen vished for, at julens budskab er sandt: at Gud kom til os som et skrøbeligt menneskebarn og satte os stævne i vores egen verden. Men vi kan håbe det, tage det til os, tro på en kærlig Gud, der vil, at alt tungt og dødt -hver ørken- i dit og mit liv, må vendes til fred og glæde.

Charlotte Pedersen
Bagsværd kirke

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER