Tirsdag 22. august 2017
jazz
Michael Carøe og Miriam Mandipira fortolkede numre af nogle af jazzens største vokale personligheder. Foto: Kim Malmqvist.
Stjernedrys over
-
Skrevet af Niels Rasmussen - 20. december 2016, 09:38:40

Ny forrygende jazz-aften i Bibliografen

Hvor der er hjerterum, er der husrum.
Måtte de 200 tilhørere ved torsdagens jazz-aften i Bibliografen trøste sig med.
For endnu en gang var der fuldt hus, og flere ville gerne have været inden for dørene, så det er ikke så sært, at man drømmer om at få langt bedre lokaliteter.
Der er røde lygter hver gang jazzklubben afholder arrangementer.
Ved koncerten dannedes en ny kvintet med Michael Carøe og Miriam Mandipira i front
De mange deltagere kunne blive klogere på nogle af jazzens store vokalister. Samarbejdsprojektet, Jazzens Stjerner’, fortsætter sin sejrrige gang i Bibliografen.
Kombinationen af fortælling. autentiske filmklip, interview og livemusik formidlede på bedste vis historien bag personligheder som Billie Holiday, Ella Fitzgerald, Frank Sinatra og Diana Krall.
Journalist og jazzanmelder, Kjeld Frandsen, fortalte indsigtsfuldt om de fire vokalisters musikerliv – om op- og nedture i en barsk branche. Alle sangere har nydt beundring og sat sig de dybeste spor for efterfølgende generationer inden for vokaljazz.
Livemusikken blev leveret af bandet Miriam Mandipira Quartet – og med sangeren Michael Carøe som gæstesolist. Med charme og eminent timing blev koncertens repertoire serveret med stor professionalisme. To vokalister klædte hinanden, inspirerede hinanden og nød hinandens selskab. Og den fyldte biografsal kvitterede med stående applaus.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER