Torsdag 24. august 2017
love-sushi-49-16
Love Sushi i Bagsværd har fået et nyt og moderne præg, og indehaver Li glæder sig til at præsentere de nye spisekort for gæsterne. Foto: Kaj Bonne
Sushi og ren hygge
-
Skrevet af Jan Løfberg - 6. december 2016, 09:10:32

Love Sushi i Bagsværd er renoveret og lancerer et nyt spisekort

For hen ved ti år siden åbnede Love Sushi Bagsværd. Dengang var indehaveren Li først med den populære trend i Bagsværd, men siden er andre sushirestauranter åbnet i bydelen. Men Li holder fast i sine stamkunder og henter stadig nye gæster til restauranten, der ligger lige ved siden ad Bibliografen.
– Vi har stadig kunder, som er kommet her, siden vi slog dørene op for næsten ti år siden. Nu har vi så renoveret hele restauranten og gjort den hyggeligere. Samtidig lancerer vi et nyt koncept. Vi har nu fået et spisekort, hvor kunderne med krydser nøjagtigt kan bestille de sushi, som de ønsker sig. Vores kokke står parat i køkkenet, så det hele er frisklavet, siger Li.
Oprindelig kommer sushi fra Kina, men det er især japanerne, der har gjort de små ris- og fiskeretter populære herhjemme: – Men 90 procent af sushirestauranterne i Danmark er drevet af kinesere, og vi ved godt, hvordan sushi skal laves, så det passer til danskerne, og jeg er ikke bange for at sige, at vores kokke sørger for, at kvaliteten er i orden, lyder det stolt fra Li.
I Love Sushi er der tre kokke og fem tjenere ansat, så selv om der skulle blive sat mange krydser på de nye spisekort, skal alle nok blive mætte, og bagefter så kan vi altid brygge en god kop kaffe, lover Li.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER