Topplaceringen blev forsvaret
Badminton-02-50-16.jpg
Lena Bigum og Peter Steffensen var med til at give GSB en god start på holdmatchen, så det ser godt ud inden den sidste kamp i grundspillet om en måned mod Holte. Foto: Kaj Bonne.
-

Gladsaxe Søborg Badmintonklub med i kampen om oprykning til 3. division

Inden lørdagens holdkamp i Danmarksserien mellem Gladsaxe Søborg Badmintonklub og Frem-Hellebæk blev der talt om oprejsning efter sidste rundes 4-9 nederlag i topkampen på udebane mod Gentofte. Inden dette nederlag var det lokale badmintonhold ellers ubesejret gennem hele sæsonen.
Holdkampen startet godt med to sikre sejre i mixdoublerne, og da 2.damesingle blev vundet i to sæt, var det med en 3-1 føring inden herresinglerne, hvor GSB normalt er meget stærke. Frem-Hellebæks bedste herresingle vidste vi på forhånd var for stærk. Det er Kasper Ødum, der tidligere har tilhørt verdenseliten, så han gjorde kort proces mod Ulrik Nielsen, der kun fik henholdsvis 3 og 12 point.
Da Morten Aarøe ligeledes tabte 2.herresingle, stod det lige pludselig 3-3 i holdkampen. Heldigvis vandt de de to resterende herresingler, og da begge damedoubler ligeledes vandt var stillingen 7-3 inden de afsluttende herredoubler, hvor blot én skulle vindes for at sikre alle tre matchpoint. Der var ingen tvivl om sejren, da to af herredoublerne blev vundet sikkert i to sæt inden den sidste herredouble blev tabt og dermed var en 9-4 sejr i hus.
Med sejren forsvarede holdet 2.pladsen i Danmarksserien og kan med en sejr i den sidste holdkamp i Grundspillet mod Holte den 14. januar kl. 15.30 på hjemmebane sikre sig et fornuftig udgangspunkt inden Oprykningsslutspillet til 3.division.
Det vil sandsynligvis kræve fire sejre af fire mulige for at sikre direkte oprykning til 3. division, men ved 3 sejre vil dette sikkert give muligheden for at sikre sig plads i en kvalifikationsmatch, hvor oprykningen afgøres i en knald eller fald kamp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top