Tirsdag 22. august 2017
AL Dans bliver på Maskinvej
-
Skrevet af / - 23. januar 2017, 08:18:41

Urentabelt for boligselskabet at retablere lokalerne på Søborg Torv

AL DANS har nu danset næsten et år på Maskinvej 6 ved siden af den nye Tobaksbyen, efter den meget sørgelige brand den 25. januar 2016. Egentlig var lokalerne på Maskinvej ”midlertidige”, indtil Søborg Torv blev bygget op igen. Men boligselskabet DAB har nu afgjort, at lejemålet på Søborg Torv er så beskadiget af branden, at en genetablering af bygningen ikke er rentabel. Den beslutning har AL DANS været rigtigt kede af, idet de var glade for den gamle danseskole og særligt beliggenheden. De følte, at de naturligt hørte til netop på Søborg Torv med café-
livet, supermarked mv. Der er heller ingen tvivl om, at de handlende omkring Søborg Torv satte pris på det liv, dansebørnene og -forældrene tilførte stedet.
– Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, siger indehaver Jette Buus Lassen.
– Faktisk er vi i AL DANS blevet så glade for de nye, lækre, lokaler med langt mere plads, at vi bliver boende i det nye flotte dansehus på Maskinvej.
– Vi ser frem til, at Tobaksbyens nye tiltag med café, supermarked m.v. snart kommer i gang, så de ydre rammer omkring danseskolen bliver genetableret.
Herunder glæder de sig til, at Tobaksvejen inden længe åbnes, så elever og forældre kan komme nemt til og fra alle disse faciliteter samt til og fra danseskolen.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER