Meny kan ende som genbrugsbutik
-

Her er lidt hjemmearbejde til Ole Skrald Rasmussen.
Jeg har med interesse læst Ole Skralds Rasmussens indlæg om Meny på Søborg Hovedgade.
Jeg er en dygtig arkitekt, der i et par år har arbejdet med butikker. Jeg ved derfor, hvad der åbner en butik, og hvad der lukker en butik.
Jeg kender derfor de skarpe krav dagligvarekæder stiller til butikkerne for at kunne være rentable.
Overholdes kravene ikke åbner dagligvarerkæden et andet sted.
Ole skriver, at kommunen har bøjet sig og tilladt 1/3 folie på Menys ruder mod Søborg Hovedgade. Jeg vil derfor bede Ole udpege en rentabel dagligvarebutik i Danmark, der kun har folie på 1/3 af ruderne mod gaden?
Ole kan endda vælge mere fashionable kvarterer som Frederiksberg og indre København. Det findes ikke.
Som tidligere beskrevet er Meny en ankerbutik i det byliv, der udspiller sig omkring Søborg Hovedgade.
Ole skriver ”Liv avler mere liv”, men der er forskel i kvaliteten på byliv. Der er bylivet omkring Harald Nyborg, og så er der bylivet omkring Søborg Hovedgade. Såfremt Ole ønsker, at livet flytter ud, hvor man kun kan køre til det i bil, bør han fastholde den nuværende kurs.
En velindrettet butik kan desværre ikke lade sig gøre, hvis man skal friholde hele Menys udvidelse for, at Oles udvalg kan kigge ind i lokalet gennem alle vinduer. Da vil Ole potentielt kigge ind i endnu en genbrugsbutik – det er der ikke meget liv i. Det var i øvrigt skæbnen for den tidligere Fakta butik 100 m fra Meny.
De bedste kulturbærende butikker omkring Søborg hovedgade eksisterer i lovløshed i forhold til deres bygningsmasse. Det gør de på grund af en manglende pragmatisme i de udvalg der skal lovliggøre og dispensere. Købmand Per Mikkelsen er blevet ramt af dårlig rådgivning og har kun lavet en fejl – Han kom til at spørge om lov.
Det er tid til at finde fagligheden frem i Trafik- og Teknikudvalget, og søge det gode byliv med tanke på bæredygtig handel.

Frederik Juul
2860 Søborg

1 kommentar om “Meny kan ende som genbrugsbutik”

  1. Henning Pedersen siger:

    Jeg er helt enig med Frederik Juul i de holdninger og frustrationer, som Frederik giver udtryk.
    Af bitter erfaring ved jeg hvor svært det kan være at kæmpe med saglige argumenter over henholdsvis Ole Skrald og Teknik-og Trafikudvalget og forvaltningen.
    Saglige argumenter spiller desværre ingen rolle i de herrers opfatttelse.
    Håber meget at de lytter denne gang.
    For mange år siden var Søborg Hovedgade ved at blive smadret.
    Det må ikke ske igen.

    Henning Pedersen
    2800 Lyngby (men Gladsaxe kommune)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top