Torsdag 24. august 2017
ab-hvidovre-1-1-41-15
Venstrebensspilleren Andreas Moos er vant til at spille i grøn trøje. Fra foråret bliver det dog ikke i ABs, men Næstveds grønne trøje. Foto: Kaj Bonne.
Moos skifter grøn trøje
-
Skrevet af Michelle Madsen - 2. januar 2017, 14:13:04

Andreas Moos udskifter ABs grønne trøje med Næstveds
Efter to og et halvt år i AB Gladsaxe skifter den skudstærke venstrebensspiller Andreas Moos til Næstved Boldklub. Han har netop tegnet en kontrakt for to år med sydsjællænderne, der ligesom AB er placeret under nedrykningsstregen, men dog med 21 point imod ABs 11.
I efterårssæsonen var Andreas Moos med i 18 af ABs 19 kampe, så det er en væsentlig profil, der skifter græsgange i vinterpausen.
– Jeg så ham for første gang for seks år siden, og han er nok en af de spillere, som jeg har set allermest. Nu var timingen perfekt, og meningen er, at Andreas går ind på vores venstre back og forstærker holdet fra dag ét, siger Næstveds sportschef Jesper Frisenholm.
Indtil videre har AB gardering på venstre back-pladsen, hvor Jasin Khayat og Simon Schultz kan træde til.
jll

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER