Tirsdag 22. august 2017
gammelmosevej parkering
Grethe Beck fandt ud af på den hårde måde, at her må man ikke parkere. Foto: Kaj Bonne.
P-bøde var en overraskelse
-
Skrevet af Læserbrev - 31. januar 2017, 08:35:07

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor mange almindelige Gladsaxeborgere der ved, hvad der står i Færdselslovens §28, stk. 3.
Standsning eller parkering må ikke ske på cykelsti, gangsti, yderrabat eller fortov. Tilsvarende gælder for midterrabat, helleanlæg og lignende. Uden for tættere bebygget område kan et køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg, dog standses eller parkeres med hele eller en del af køretøjet i yderrabatten eller med en del af køretøjet på fortov.
Jeg vidste det i hvert fald ikke, men nu har jeg fået det at vide.
Årsagen er, at jeg 5. januar parkerede min bil på Gammelmosevej ved Stengården station i den med sten belagte rabat mellem cykelsti og vejbane under broen. Jeg var i god tro, da der ikke er nogen skiltning om parkering forbudt. og det er et godt sted at parkere når man skal med toget ind til byen. Der er jo ikke mange parkeringspladser, hvor man kan holde mere end 2 timer.
Da jeg 5-6 timer senere kom tilbage fra byen, havde jeg til min store overraskelfse fået en parkeringsbøde på 510 kr. at betale inden 10 dage. På bagsiden af girokortet blev der gjort opmærksom på, at jeg kunne gøre indsigelse til Gladsaxe kommune, hvilket jeg gjorde. Det fik jeg ikke noget ud af. Kommunen fastholdt at bøden var berettiget i flg. ovenstående paragraf og samme dag modtog jeg en rykkerskrivelse, hvoraf det fremgår at hvis ikke jeg betaler, kommer der 250 kr. oveni.
Så jeg må nok hellere betale de 510 kr., men jeg efterlyser stadig lovlige parkeringspladser, hvis man vil have folk til at tage de offentlige transportmidler.

Grethe Beck

Print This Post Print This Post
En kommentar til “P-bøde var en overraskelse
  1. Niels Henningsen skrev:

    Ja der er øjensynligt rigtigt mange andre, som Grethe Beck, der ikke kender den paragraf, for man ser desværre rigtigt mange, der parkerer på cykelstierne til stor gene og ulempe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER