Tirsdag 24. oktober 2017
HERO formand 02 11-15
Gladsaxe Heros formand Per Sundberg er mere end træt af medlemmer, der ikke har fattet budskabet om at man skal yde, før man kan nyde. Så nu skal der ryddes op en gang for alle. Drengene bagved har ikke noget med historien at gøre. Foto: Kaj Bonne.
100 smides ud
-
Skrevet af Niels Rasmussen - 7. februar 2017, 10:19:02

Gladsaxe Hero vil rydde definitivt op i enorme kontingentrestancer

Betal det du skylder eller forlad klubben.
Så klar er meldingen til ca. 100 ”medlemmer” af Gladsaxe Hero Boldklub.
Kontingentrestancerne har bare udviklet sig og udviklet sig, og 1. februar var sat som en skillelinje.
-I sommer havde vi 30.000 kr. til gode hos medlemmerne i skyldig kontingent og i løbet af efteråret er det gået helt skævt, så beløbet 1. februar var oppe på ca. 70.000 kr. fortæller klubformand Per Sundberg.
Gladsaxe Hero havde ved årsskiftet 548 medlemmer.
-Det er jo den rene hån mod de medlemmer, der bakker op om klubben og betaler kontingent, så klubben kan køre rundt med trænere og materialer og transport. Og det gør det til en sur pligt i visse situationer at være leder, siger Per Sundberg.
-Det er lidt mærkeligt, at der i et omklædningsrum kan sidde to spillere ved siden af hinanden, hvor den ene vælger at bakke op om klubben, og den anden ikke vil bidrage
For et par år siden gik det nogenlunde med at have styr på kontingentet i Gladsaxe Hero.
-Men så skiftede vi kontingentsystem, så nogle forlod PBS og gik over til girokort, og det har været skidt. Så nu er vi forhåbentlig snart klar til at køre via PBS. DBU har også et system, der gør det nemmere at få styr på kontingentindbetalingerne. Der er skyldnere i alle afdelinger. Der findes et system der hedder Idræt for alle” og der kan drenge og unge i en svær social situation få betalt deres kontingent, hvis vi og sociale myndigheder bakker op omkring det, og det er naturligvis i orden, siger Per Sundberg.
Det koster mindre pr. måned end at spise halvanden pizza, og det kan være svært at forstå at nogen fortæller, at de ikke har råd, når de sidder og taler i en Iphone til mange tusind kroner, siger Per Sundberg.
I IF Bytoften så situationen også skidt ud for et stykke tid siden. Men det er der næsten rettet helt op på nu.
-Vi var oppe på 66 medlemmer i restance, men så tog vi fat i medlemmerne, og nu er vi nede på otte, og der er kun to restancer, der ikke kan forklares, siger klubformand Thomas Dreyer.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER