Søndag 20. august 2017
Skak 01 07-17
3. årgangs syv skakhjælpere sørgede for, at 350 af deres kammerater på Gladsaxe Skole fik en god skakdag. Fra venstre Victor (3.c), Mikkel (3.b), Ida Marie (3. b), Nathalie (3. c), Jakob (3. d), Casper (3. b) og Viktor (3. a). Foto: Kaj Bonne.
350 børn spillede skak
Imponerende deltagerantal til Skolernes Skakdag på Gladsaxe Skole
Skrevet af Jan Løfberg - 14. februar 2017, 09:14:06

Imponerende deltagerantal til Skolernes Skakdag på Gladsaxe Skole

Af de mange gode egenskaber som skak har, så kan det skabe ro. Selv om der sad over 100 børn ad gangen i Gladsaxe Skoles aula, så var der ingen larm, støj eller råb. Alle børnene koncentrerede sig. Rundt omkring i lokalet gik en stribe skakhjælpere fra 3. klasse, som sørgede for at deres kammerater blev indført i det ædle spils logik og mystik.

– I anledning af Skolernes Skakdag skal 16 klasser spille skak, så i alt vil 350 elever prøve at spille skak. 3. årgang har haft skak flere gange i løbet af skoleåret, og de er blevet så gode, at vi har udvalgt en række hjælpere, som kan sætte de andre elever i gang, fortæller lærer Karsten Stegelmann, der havde det overordnede ansvar for det store arrangement.

Gladsaxe Skole deltog sammen med 260 andre danske skoler i det landsdækkende arrangement. Skolernes Skakdag bliver større og større år for år. I fredags deltog op imod 40.000 børn landet over.

Se flere foto på www.kajbonnefoto.dk

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER