Lørdag 19. august 2017
Vangede Slagteren 09-17
Carsten og Brian fra fiskeafdelingen har haft lynende travlt kan det konsateres uden at overdrive siden de rykkede ind hos Vangedeslagteren – der nu skifter navn. Foto: Kaj Bonne.
De har hele menuen
Vangedeslagteren sælger nu også fisk
Skrevet af Niels Rasmussen - 28. februar 2017, 08:39:22

En fiskeret til forret. Kød til hovedretten og ost til dessert.
Sådan ser menuen ofte ud, når man har gæster.
Og nu kan man købe det hele hos Vangedeslagteren på torvet ved Vangede Station.
Vangedeslagteren Carsten Meldgaard er stoppet efter mange år i forretningen. Carsten og Rasmus fra Herlev Fisk og Vildt er rykket ind, og forretningen kommer nu til at hedde Vangede Fisk og Slagter.
-Rasmus og jeg havde for lidt plads i vores forretning på Herlev Torv – som naturligvis fortsætter med fuld fart på – så vi søgte nogle ledige kvadratmeter. En af vore ansatte fortalte om ledig kapacitet hos Vangedeslagteren, for vi skal også have plads til vores cateringvirksomhed, der leverer 700 kuverter om ugen, fortæller Carsten, der lige som Rasmus foretrækker bare at være kendt under sit fornavn.
-Vi gik i gang med at forhandle med Carsten Meldgaard, og pludselig havde vi overtaget både forretning og de store lækre kælderlokaler med de nødvendige faciliteter, fortæller Carsten med en begejstring, så man nærmest fornemmer, at han har vundet den store gevinst i lotteriet.
-Vi har fået en fantastisk åbning med meget positive kunder. Der er godt med gratis p-pladser. Og arbejdsforholdene i kælderen er perfekte, så vi kan holde fiskevarerne og slagtervarerne adskilte, siger Carsten.
Kunderne hos Vangedeslagteren vil kunne nikke genkendende til meget af personalet i den nye butik.
-Rasmus og jeg vil pendle lidt mellem de to butikker, fortæller Carsten.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER