Gladsaxe-Hero i bølgedal
-

Meget blandede resultater i træningskampene

Det går op, og det går ned, når Gladsaxe-Hero spiller træningskampe.
-Mange spillere har fået spilletid, og der bliver – som det ser ud nu – kamp om pladserne i år, siger træner Carsten Rust.
-Forrige lørdag spillede vi mod KB fra KS på Frederiksberg.
-Vi spillede en dårlig og uengageret kamp med mange sløje præstationer og tabte fortjent 2-6 til et tændt og stærkt KB-hold.
-Begge vores mål blev sat ind på dødbolde af vores anfører Martin Nygaard på først straffespark og siden på frispark.
I tirsdags kom GVI på besøg med et blandet hold bestående af 1.-2. holdsspillere samt et par stykker fra deres U21-hold.
Vi leverede en næsten perfekt kamp og stod defensivt rigtigt godt.
Angrebsspillet var kreativt, sprudlende og flydende. Kampen endte 7-1. Vores mål blev scoret af Jetmir Zeciri med 3 mål, Martin Nygaard, David Ledstrup og Kristijan ’Kiki’ Koropanov med hver 1 mål. Det sidste mål var et selvmål.
-I lørdags spillede vi mod Brønshøj og vandt 2-1 efter en stabil præstation. Vi spillede igen godt defensivt, brugte hele fem udskiftninger og skabte flere gode scoringsmuligheder. Men vi var ikke så dygtige til at omsætte chancerne til mål, specielt ikke i 1.halvleg.
-Men målene kom i 2.halvleg, hvor først Casper Vilhelmsen bragte os på 1-0 og til sidst sørgede Kristijan ’Kiki’ Koropanov for en fuldt fortjent sejr med et flot hovedstødsmål.
-Lige nu har vi en trup på 27 mand, men den bliver skåret til snart, så vi lander omkring de 20 mand.
I denne weekend spiller vi hjemme mod Herlevholdet B1973 kl.12.00.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top