Mandag 23. oktober 2017
lokalhist
De 40 medlemmer kunne sammenligne skolen fra 2017 med skolen fra dengang de selv gik i skole i 1950erne og 1960erne - for de flestes vedkommende. Foto: Flemming Bruun.
Lokalhistorisk Forening gik i skole i ferien
-
Skrevet af / - 21. februar 2017, 08:49:58

40 medlemmer hørte om den nye Bagsværd Skole

På en flot onsdag formiddag havde 40 af medlemmer i Gladsaxe Lokalhistoriske Forening besluttet sig for at aflægge Bagsværd Skole et besøg.
På trods af at det var vinterferie, og skolen derfor var lukket for undervisning, havde skolens leder Merete Hytting samt teknisk leder Jens Jacobsen åbnet skolen, så foreningens medlemmer kunne få en rundvisning og dermed et indblik i skolens indretning.
De blev ikke skuffet. En imponerende flot skole blev fremvist, og deltagerne blev hurtig enige om, at der var sket en del, siden de gik i skole.
Man var overrasket over, at skolen er så stor, men der skal jo være plads til alle elever – 750 – som bliver betjent af ca. 100 lærere og andet personale. Jens fortalte indgående om de problemer det gav, da Søndergård Skole blev forladt og alle eleverne herfra skulle undervises på den gamle Bagsværd Skole. Men problemerne blev løst, og det var besværet værd.
Der blev også spurgt, om relieffet af katten på den gamle Bagsværd Skole var kommet med ned på den nye skole. Her var svaret nej, næsten intet var kommet med det nye sted hen.
Alt i alt en fornøjelig formiddag arrangeret af foreningen.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER