Lukkede facader giver livløse byer
-

Lukkede facader giver livløse byer
Adskillige undersøgelser har vist, at der er 7 gange mere byliv foran åbne facader end foran lukkede.
Derfor er det rimeligt at kræve, at butiksruder ikke tildækkes, hvis man ønsker et rigere byliv.
Frederik Juul efterlyser rentable dagligvarebutikker, der kun har folie på 1/3 af ruderne. Han behøver ikke at gå længere end 500 m ned af Søborg Hovedgade for at finde dem, f.eks. Irma. Så det kan sagtens lade sig gøre.
Hvis den, der har indrettet Meny, havde allieret sig med én, der har forstand på indretning af byrum, f.eks. en landskabsarkitekt, kunne man sikkert havde fundet en løsning, der tilgodeså både forretningens behov samt tog hensyn til et aktivt byliv.
Jeg vil ikke forsvare alle de politiske beslutninger, der er truffet, i forbindelse med Søborg Hovedgade, da flere af dem, efter min mening, er dårlige. Som Leif Carlsen også skriver er bl.a. de smalle fortove visse steder, også dårlige for et aktivt byliv.
Frederik Juuls kommentarer om Fakta, der er blevet til en genbrugsbutik, er vel også lidt forhastede.
Genbrugsbutikker bidrager også til byliv, men jeg er dog enig i, at placeringen er uheldig. Men selve nedlæggelsen af Fakta kan vel lige så godt skyldes, at der lå hele 3 Fakta-butikker inden for en afstand af ca. 1,5 km og 5 dagligvarebutikker inden for en afstand af 800 m.
Mit budskab er derfor stadig, at hvis man ønsker et aktivt byliv på Søborg Hovedgade, er der ingen god begrundelse for, at give dispensation til at lukke butiksruder til.


Marit Kristiansen
2860 Søborg

2 kommentarer om “Lukkede facader giver livløse byer”

  1. frederik Juul siger:

    Kære Margit.
    Udbud og eftersprørgsel giver livløse byer.
    Prøv engang at svinge forbi Maribo gågade en dag.
    Der er adskillige butikker med glaspartier uden folie.
    Butikkerne står dog næsten alle tomme og der ligger 6 genbrugsbutikker I gaden. Byen er død og en skygge af sig selv.
    Jeg er enig I at folie og skiltning skal underlægges regler, men man må tage bestik af virkeligheden og den detailplanlægning der nødvendig for den enkelte butikstypologi. Irma har ikke samlet set mere åbent glasareal end Menu har. Menu har helt andre vilkår i eksisterende udfordrende bygninger, mens hele Irmatorvet er bygget op og planlagt omkring Irma. Irma har et torv til at skabe opmærksomhed om deres varer – Meny har kun facaden og bilerne kører hurtigere forbi her.
    Prøv at forestille dig “arret” hvis Menu – der er en skrantende kæde lukker og slukker. Det vil kræve umulig kapital at få revitalliseret den store bygning, og man kan se på det lukkede posthus at ingen står på spring.

    Jeg er I øvrigt helt enig I Jan Gehl’s tilgange og har anvendt disse I planlægningsopgaver som Carlsberg byen og Diakonississtiftelsen. I Sagen om menu er der dog nogle hardcore dagligvarebutik planlægningsparametre man må forholde sig til samtidigt. Det er et spørgsmål om at anerkende alle fagligheders relevans.

  2. Bo Andersen siger:

    Nedlæg alle de små butikker og lad os få en kæmpe center i Gladsaxe kommune, så vi ikke skal til Gentofte, Taastrup eller København for at kunne komme i nogle ordenlige butikker, Gladsaxe er en bilglad kommune og alt tilrettelægges bilisme, drop det og lad os få et FIELDS, CITY2 eller Fisketorv til Gladsaxe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top