Mandag 23. oktober 2017
morgenmøde
Det har næsten været i nattens mulm og mørke borgerne har haft mulighed for at få klaret nogle praktiske ting på rådhuset. Foto: Privat.
Morgenfriske medarbejdere hos Borgerservice
Stor succes med udvidede åbningstider hos Borgerservice i januar
Skrevet af Niels Rasmussen - 14. februar 2017, 09:34:24

Stor succes med udvidede åbningstider hos Borgerservice i januar

Medarbejderne på Borgerservice har været tidligt oppe i januar. Hver fredag kl. 7 har de nemlig stået klar til at tage imod morgenfriske borgere i Gladsaxe. 140 borgere bookede en morgentid og de tidligt fremmødte borgere har primært fået lavet pas og kørekort, men der har været åbent for alle henvendelser til Borgerservice.

– Vi vil gerne holde åbent, når folk har behov for det, og derfor har vi lavet det her lille forsøg. Men med den store succes, vil vi arbejde videre med, hvornår det er det rigtige tidspunkt at holde åbent. Derfor overvejer vi lige nu, hvordan vi kan gå i dialog med borgerne om, hvornår der er mest behov for, at vi har åbent, siger Mark Jensen, borgerservicechef.

Borgerservice holder i dag længe åbent om torsdagen, ligesom de også har lørdagsåbent et par gange om året. Forsøget med de tidlige åbningstider i januar er et forsøg på at indlede en dialog om, hvornår det vil give mening med udvidede åbningstider.

Borgerne kan allerede nu selv gå ind på gladsaxe.dk/tidsbestilling og booke ledige tider der passer dem. Dette gør det også lettere for borgeren at vælge en tid der passer ind i deres kalender. Hvis man har spørgsmål til Borgerservice, kan man også ringe på telefon 39 57 50 00 mandag-fredag kl. 9-14.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER