Tirsdag 22. august 2017
Nu skal pengene bruges
Kommunen investerer 1.521 millioner kroner i perioden 2017-2020
Skrevet af Niels Rasmussen - 28. februar 2017, 09:33:21

Gennem de senere år har Gladsaxe lagt mange penge i den kommunale sparegris, der ved udgangen af 2016 indeholdt 930 millioner kroner.
Formålet var have at have penge til store investeringer, så man ikke skulle låne.
Nu nærmer tiden sig for de helt store investeringer sig.
Der er lavet et skema, der viser disponeringerne af den kommunale likviditet i perioden 2017 til 2020, og umiddelbart ser det ud som om der kommer til at ske rigtig meget fra 2018. I øjeblikket arbejdes der med at udarbejde helhedsplaner, så man ved helt præcist, hvordan pengene skal bruges.
UCC Blaagaard skal indrettes, der skal renoveres på skoler etc.
Der skal bruges 1.521 millioner, og der er 930 millioner kroner i kassen. Men ingen grund til panik.
Gladsaxe Bladet bad økonomidirektør Nanna Krog-Meyer om at skære tingene ud i pap.
– Ved udgangen af 2016 havde kommunen 930 mio. kr. i kassen.
I perioden fra 2017-2020 vil der derudover årligt være et ”overskud” på ca. 300 mio. kr. om året. (Det fremgår af budgetaftalen for 2017-2020 – betegnet ”strukturel balance”). Så i alt har kommunen godt 2 mia. kr., der kan disponeres over de kommende fire år. Der er planlagt aktiviteter for ca. 1,6 mia. kr. Så når vi når udgangen af 2020 vil der være ca. 400 mio. kr. tilbage i likviditet i kommunekassen.
– Det er selvfølgelig under forudsætning af, at indtægter og driftsudgifter bliver som forventet i de vedtagne budgetter, slår økonomidirektøren fast.

Stadig penge på bogen
Det er altid godt at have lidt på bankbogen til en regnvejrsdag, og det vil også være tilfældet i Gladsaxe Kommune efter de mange investeringer de næste fire år.
– Der er et mål i kommunestrategien – det hedder pt. 250 mio. kr. Men vi har foreslået i sag nr. 46 – der blev behandlet og tiltrådt på Økonomiudvalget 21. februar – at det sættes op til 300 mio. kr. i gennemsnitslikviditet bl.a. på grund af de store investeringer, vi har foran os.
-Lige nu ligger vi noget over, men om nogle år er vi på det vi kalder det ”normale” niveau, som netop sikrer, at vi gennemsnitligt over året har penge til løn og lidt til evt. uforudsete udgifter, siger Nanna Krog-Meyer.

illustration_
Sådan ser tingene ud i grove træk, mens der arbejdes på kommunalt plan med detaljerne.
Illustration: Gladsaxe Kommune.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER