Vigtige sejre til AB
Foto-AB-NFH-19.2.17.jpg
Der var af forståelige grunde højt humør hos ABs spillere efter opgøret. Foto: Privat.
-

Tre gevinster i træk har jaget nedrykningsspøgelset væk

ABs kvinder i 2. division i håndbold fik en skidt start på anden halvdel af sæsonen. Men nu er de tre seneste kampe vundet, og AB ligger trygt og godt midt i rækken på en femteplads.
Seneste blev det til 29-28 mod 2. holdet fra Nykøbing Falster. Nykøbing Falsters gik på banen som ubesejrede i de seneste seks kampe – med en enkelt uafgjort.
Hovedårsagen til det, er Emma Navne, som også er tilknyttet NFHs ligahold, og som mod AB scorede 12 mål på trods af mandsopdækning af hende i store dele af 2. halvleg.
Stemningen var intens med mange tilskuere, trommer og tilråb fra NFHs tilskuerskare.
Men AB lod sig ikke mærke af dette og gik til sagen uden den store benovelse.
ABs cheftræner Dennis Hønholt var meget tilfredse med indsats og roste dem for at fighte flot.
Ved halvleg var stillingen 14-12 i falstringernes favør.
I 2. halvleg blev Emma Navne mandsopdækket, og Freja Holm og Cecilie Lyngstrand på ABs hold blev mandsopdækket i kampens sidste 15-17 minutter.
ABs øvrige spillere løste denne mandsopdækning på fornemste vis, og fire minutter før tid førte AB med 28-24, men det blev en kneben sejr på 29-28.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top