Onsdag 29. marts 2017
AB sikrede sig
Klar til ny sæson i 2. division i håndbold
Skrevet af Niels Rasmussen - 20. marts 2017, 14:12:45

AB kvindehold i 2. division i håndbold spiller også i den række, når den nye sæson går i gang efter sommerpausen.
Det blev en kendsgerning i den forgangne uge.
Forrige mandag mødte AB Frederiksbergholdet fra Ydun, der ligger på en tredjeplads efter flotte resultater i det nye år.
Men AB spillede en fantastisk kamp, hvor damerne kæmpede med stor gejst.
Cheftræner Dennis Hønholt sagde efter kampen at nøgleordene var: God kampgejst, godt forsvar og gode målvogterpræstationer. Vi har et flot returløb og får mange kontraer.
AB førte med 13-11 ved pausen og vandt 25-17
Næste kamp var mod Roskilde, der ligger på fjerdepladsen. AB kom godt fra start førte med 6 mål efter 15 minutter. Herefter fik AB en svær periode, men førte stadig 12-10 ved pausen.
I 2. halvleg fulgtes holdene ad, men Roskilde endte med at vinde 21-20.
AB mangler nu kun kampen mod bundholdet fra Hvidovre om 14 dage.
I 3. division skal Gladsaxe HG i aften møde Hørsholm Usserød på udebane. Da de to hold mødtes i sæsonens første kamp vandt Gladsaxe HG 22-13.
Med en sejr kan Gladsaxe HG komme tæt på andenpladsen med et hold, der hutler sig igennem turneringen fra kamp til kamp med otte-ni spillere på holdkortet. Men de kæmper til gengæld bravt hver gang.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
HÅNDVÆRKERGUIDEN
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER