ABs koldstart
AB-Roskilde-03-10-17.jpg
FC Roskildes Emil Nielsen har god plads i ABs felt. Foto: Kaj Bonne.
FC Roskilde løb hen over AB Gladsaxe. Uden at anstrenge sig vandt sjællænderne 4-0

Efter en lang turneringspause, så spores altid en vis optimisme. Således også på Gladsaxe Stadion i søndags, selv om det var koldt og regnede: – Det bliver dejligt at komme i gang, lød det over alt.
90 minutters fodbold senere hang klaphatten hos AB Gladsaxes tilhængere. FC Roskilde, et af 1. divisions bedste mandskaber, sejrede 4-0 efter optræden, hvor de på intet tidspunkt behøvede at skifte til højeste gear.
ABerne havde utrolig svært få bolden over midterlinjen. Til gengæld sad man med livet i hænderne hver gang, Roskilde var besøg i ABs felt. Og det var de ofte.
Efter 13 minutter rettede Emil Nielsen Mikkel Thygesen skud i nettet. 14 minutter senere øgede Morten Nielsen til 2-0 efter klumpspil. I den anden ende kom AB kun til to afslutninger før pausen. Bedst efter 36 minutter, da Tobias Thomsens skud gik tæt forbi stolpen.
Det kunne kun blive bedre efter pausen. Troede man. Men efter blot 15 sekunder af 2. halvleg kunne Mark Jensen hente bolden ud af nettet. Igen var Morten Nielsen på spil. Små 12 minutter før tid lukkede Kristian Lindberg kampen efter et velgennemspillet angreb.
I forhold til efterårets sidste kamp mod Næstved var der otte udskiftninger i startopstillingen. På bænken sad trænerduoen Søren Bjerg (chef) og Ove Christensen formentlig og spekulerede over, hvad der kan gøres på søndag mod Skive på udebane. Efter seks nederlag i træk er AB 14 point samt en elendig målscore fra at redde livet. Der resterer 13 kampe. Det er så godt som umuligt, men håbet er vel lysegrønt.
AB Søren Berg 4 10-17
Der var ikke meget at glæde sig over for ABs nye cheftræner Søren Bjerg i forårets første kamp.
Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top