Fredag 23. juni 2017
Byg en multihal i Gladsaxe
-
Skrevet af Læserbrev - 28. marts 2017, 08:43:09

Efter at have læst Katrine Skovs læserbrev iler jeg til undsætning. Jeg har tidligere foreslået, at Gladsaxe Skøjtehal skulle finansieres af private midler. Efterfølgende tænker jeg det er for lidt. En kommune af vores størrelse skal kunne tænke større. Vi skal have ambitioner om en multihal, hvor både sporten, teateret og musikken kan trives. Det er ikke noget nyt. For tidligere borgmester Erhard Jakobsen var også meget optaget af at skabe gode kultur- og fritidsaktiviteter. Vi fik rideskole, isstadion og et teater. Men denne gang skal kommunen ikke låne pengene. Kommunen skal gennem sin erhvervspolitik få de private firmaer til at finansiere en multihal i et offentlig-privat partnerskab (OPP). Andre kommuner kan, så Gladsaxe kan også. Multihallen vil skabe arbejdspladser og være til stor glæde for alle. Og helt ærligt så mangler kommunen et teater, samt en større skøjtehal (99 % belægning pt. jf. brugerne og skøjteforeningens hjemmeside). Og så bliver det jo lettere at prioritere de øvrige ønsker fra sportsforeningerne på listen.

Jørgen Juhl
Bagsværd Hovedgade 188, 1,D,
2880 Bagsværd
Byrådskandidat for
Liberal Alliance

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER