Tirsdag 22. august 2017
Brian Mikkelsen 01 10-17
Fra venstre Gladsaxes konservative folketingskandidat Henrik Sørensen, AB-direktør Peter Rasmussen, erhvervsminister Brian Mikkelsen (C) og byrådsmedlem Lars Abel (C). Ministeren fortalte på et netværksmøde i AB, at det er nemt at starte virksomhed herhjemme, men at det er svært for virksomheden at blive større. Foto: Kaj Bonne.
En minister kom forbi
Erhvervsminister Brian Mikkelsen var til netværksmøde på Gladsaxe Stadion
Skrevet af Jan Løfberg - 7. marts 2017, 11:43:19

Gladsaxes konservative folketingskandidat Henrik Sørensen stod parat ude på Gladsaxevej for at dirigere ministerbilen partikammeraten, erhvervsminister Brian Mikkelsen, på rette vej. Et hurtigt håndtryk og et smil til fotografen, og den sporty minister sprang op ad trappen og ind i Knud Lundberg Lounge på Gladsaxe Stadion.
Det var en minister, som var klar i mælet omkring iværksætteri og digitalisering, mens han var mere afdæmpet omkring sit partis traditionelle ønske om lavere beskatning for virksomhederne.
– Vi danskere har gavn af globaliseringen. Vi har bortset fra en smule nordsøolie ingen ressourcer. Vi er gamle købmænd, og vi har altid levet af at handle, sagde Brian Mikkelsen blandt andet i sit korte oplæg på et kvarters tid. Ministeren talte også om at bruge de digitale muligheder positivt og ikke frygte fremtiden. Herefter fik netværksmødedeltagerne lejlighed til at stille spørgsmål.
En mødedeltager, som samtidig repræsenterede en mindre virksomhed, undrede sig over især bankernes modvillighed, når nu ministeren talte om at turde satse på at blive iværksætter og skabe vækst for samfundet.
– I vores virksomhed reinvesterer vi alle pengene, så vi har ingen penge på bundlinjen. Men det er helt umuligt at låne i bankerne, sagde deltageren.
De mange håndværksmestre og småselvstændige sad rundt om bordene nikkede. Det var noget mange af dem åbenbart havde oplevet.
Det var Gladsaxe Håndværkerforening og AB Erhverv, der havde indbudt til netværksmøde.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER