Søndag 20. august 2017
forsiden
Gladsaxe gennem 100 år
-
Skrevet af Jørgen Olsen - 7. marts 2017, 14:10:00

Det stod i Søborg Avis, Søborg Ugeblad,
Gladsaxe Kommunes Grundejerblad,
Folkebladet for Gladsaxe kommune og
Gladsaxe Bladet 1917 – 2016

avise2
Jubilæumsavisen 1943

avise1
Jubilæumsavisen 1957

Regnede som Tante Møghe i Matador.
Det første nummer af Gladsaxe Kommunes Grundejerblad
udkom 1. januar 1919.
Derfor skulle 25 års jubilæet ikke være afholdt i 1943,
men først i 1944, det år hvor man starter på 26. årgang.
Den samme fejl gjorde man i 1957.
Plus 25 år lagt til det forkerte jubilæums årstal i 1943
Som skulle have været 1958 og ikke 1957.

— ooo—

Gladsaxe Bladet fejrer 100 års fødselsdag i 2017.
Det markeres, fordi avisen i 2007 fejrede 90 års fødselsdag
i 1992 fejrede 75 års jubilæum, i 1967 fejrede 50 års jubilæum,
i 1957 fejrede 40 års jubilæum og
i 1943 fejrede man 25 års jubilæet.
Men her gik der noget galt?

Den gamle kugleramme laver knuder og må opgive, når man ser, at 25 års jubilæet blev holdt i januar 1943.
Godt nok havde man ikke elektroniske hjælpemidler eller regnemaskiner dengang. Formanden for Grundejerforeningernes bladudvalg fuldmægtig O.K. Olsen, og Folkebladets redaktører overlærer C.C. Binger og redaktør Julius W. Hedegaard havde deres egen måde at regne på, som de skriver i jubilæumsnummeret:
”Læserne bedes bemærke, at der i dette Blads Hoved staar anført 25. Aargang. Det vil altsaa sige, at ”Folkebladet” nu er kommet til skelsaar og alder og i aar kan fejre 25 års jubilæum.”

Efter en gennemgang af avisens historie om de forløbne år slutter de tre herrer af med at skrive:
”Og vi har det Haab, at Folkebladet under det nye system og under Bladets udvidede Virksomhed også i Fremtiden vil tjene som den gode Hjemstavns Kulturfaktor, som det er, og at Bladet stedse vil hævde den høje Standard, som det gennem de svundne 25 aar har erhvervet sig.”

Det er godt klaret, Folkebladets fødselsdag regnes fra den dag lokalavisen begyndte at udkomme en gang om ugen. Det skete, ved vi nu, 1. januar 1919.
I alle tidligere historiske beskrivelser, referater og beretninger har man fortalt, at det skete i januar 1917. Det var da også tæt på at blive i 1917.
Avisen var udkommet jævnlig en gang om måneden siden 1910. Og i årene fra 1915 til 1917 holdt man et utal af møder med det formål at finde en løsning, så avisen kunne komme hver uge. Men der kunne ikke findes penge til en ugentlig udgivelse, så projektet blev skrottet. Alle de månedlige ugeaviser med navnet ”Søborg Avis” fra 1910 til udgangen af 1918 var fortløbende nummererede, så der er ikke noget at tage fejl af.
Det lykkedes først at få avisen ud hver uge i stedet for en gang om måneden, da den velbeslåede direktør for Grafisk Institut Fritz Julius Nielsen – Kolding fra 1. januar 1919 gav så store pekuniære tilskud, at avisen kunne komme i hele kommunen.
Det nye navn blev Gladsaxe Kommunes Grundejerblad.

Fra 1.januar 1919 blev avisen uddelt til alle grundejerforeningernes medlemmer i både Søborg og Bagsværd. Direktør Fritz Julius Nielsen-Kolding sad på det tidspunkt i Sognerådet for socialdemokraterne og boede på Søvej i Bagsværd. Fritz Julius Nielsen-Kolding fik dog ingen indflydelse på avisens indhold. Det var udelukkende en sag for grundejerforeningernes redaktører.

Frits Julius Nielsen-Kolding blev senere valgt som sognerådsformand i Gladsaxe for Socialdemokratiet, da malermester C.V. Rasmussen døde lige efter valget i 1925. Han fortsatte dog kun denne ene sognerådsperiode (1925-1929), hvor han blev afløst af forretningsfører Frederik Willumsen. Det var samme Fritz Julius Nielsen-Kolding der var ildsjælen bag Sporvognens indtog i Søborg i 1924.

I jubilæumsnummeret fra 1943 skriver redaktøren, at man kun benytter løse papirer til bladmøderne og ikke kunne skaffe arkivalier fra Folkebladets første leveår, da man skrev jubilæumsnummeret. Her ligger måske undskyldningen for den første fejl og derfor blev 25 års jubilæet holdt et år for tidligt. Jubilæumsnummeret 1943 var angivet med 25. årgang. Da første årgang altid starter med nr. 1 er det først, når der tages fat på 2. årgang, der kan holdes et års fødselsdag. Den samme regnefejl som i 1943 gentog sig imidlertid, da Folkebladet skulle fejre 40 års jubilæet i 1957. Fra januar 1943 til januar 1957 er der igen kun 24 år.

Så ud over at fejre 100 års fødselsdag kan Gladsaxe Bladet fejre, at det nu 60 år siden redaktørerne lærte at regne. Bevismaterialet fejler ikke noget. Alle de pågældende aviser fra 1910 til dato er man velkommen til at læse i på Gladsaxe Byarkiv.

Fejlen blev først opdaget ved 50 års jubilæet i januar 1967 af den nye annoncekonsulent, men der blev ikke ændret noget. Annoncekonsulenten røbede først sin viden ved 90 års jubilæet i 2007.

Klip fra historien år for år

1916
I 1916 kom en reaktion mod de rædselsfulde bygninger som skød op i Søborg Villaby. Søborg Grundejerforening tog initiativet til at danne Søborg Forskønnelsesforening med det formål at få fjernet alle de spir og udvækster, som kreative nybyggere havde opført.
Det første eksempel blev “Mønsterhuset” på Runebergs Alle 41 som Forskønnelsesforeningen lod opføre med bistand fra arkitekt K. T. Seest. Folk fra København valfartede til Runebergs Allé for at se ”den gode smag”.

Arkitekt K. T. Seest udarbejdede en plan, hvorefter udstykningen af Maglegård i 1917 blev foretaget. Bag konsortiet, der udstykkede Maglegård, stod interessentselskab Søborgmagle. Inspirationen kom fra engelske havebyer. Efter seks uger var halvdelen af de 354 parceller solgt til en pris på 41 øre pr. alen.

Gladsaxe Mejeri kunne fejre et års fødselsdag som Gladsaxes største virksomhed. På det tidspunkt var det den første virksomhed, der blev åbnet i det, der senere blev til Gladsaxe Industrikvarter.

Den første forretningsejendom blev bygget på Frederiksborgvej (Søborg Hovedgade 63A) lige overfor 7 kilometerstenen. Købmand Knud Malling Kiær opførte Søborgs første egentlige forretningsbygning på hjørnet af Selma Lagerløfs Allé. Ejendommen i 3 etager indeholdt både lejligheder og forretninger.

1917
Gladsaxe Fort, Bagsværd Fort samt Buddinge og Tinghøj og Buddinge Batterierne var i 1917 fuldt bemandede. Store områder i Gladsaxe var opgravede til løbegange og skyttegrave. Hverken forterne eller batterierne kunne huse de mange soldater, der var indkaldt til sikringsstyrken, så over 500 indkaldte soldater måtte privat indkvarteres fordelt på kommunens kun 877 husstande. Værtsfamilierne modtog pr. soldat 65 øre om dagen som kompensation for kostforplejningen. Men det kneb. I løbet af krigen 1914-1918 steg fødevarepriserne med 80 %.
*
Gladsaxe Håndværkerforening, der var stiftet i juni 1913, kom til verden med blandt andet med det formål at få oprettet en Teknisk Skole i Gladsaxe. 1917 startede den første tegneundervisning på Søborg Skole. Sognerådet forærede håndværkerforeningen en byggegrund på Søborg Hovedgade, og her stiftede man ”Teknisk Selskab” med murermester Mouritz Madsen i spidsen.
*
Gladsaxe fik sit første kvindelige medlem af sognerådet, da murermester Mouritz Madsens hustru, socialdemokraten Emilie Madsen, blev valgt. Hun var på det tidspunkt medlem af bestyrelsen i Hjælpekassen. Hendes tid i sognerådet blev kort. Hun blev en omstridt person i sit parti og ekskluderet.
*
I april var der uro hos grundejerne, da den socialdemokratiske sognerådsformand Carl Valdemar Rasmussen – en af pionererne i Søborg – på grundejernes generalforsamling udtalte: “Vi er vel hverken grever eller baroner”. Årsagen var, at han havde givet tilladelse til at opføre en fabriksbygning på Niels Finsensvej i det område, der hed “Trekanten”. Området var udlagt til bolig og håndværksbyggeri – ikke til fabrikker. Episoden gav anledning til en smædevise.
*
Gladsaxe Kirkesogn blev delt i to kirkesogne. Det nye Søborggård Sogn Søborg distrikt, omfattede Søborg Villakvarter, Christianehøj og Kildegårdens jorde. Resten forblev i Gladsaxe Kirkesogn.

1918
Ved 1. Verdenskrigs afslutning i november blev de indlogerede soldater fra sikringsstyrelsen hjemsendt. Der var mangel på arbejdspladser, kul, petroleum med mere. Gladsaxe Kommune begyndte at indsamle og udlevere kvas til borgerne. Der kom et gevaldigt pres på Hjælpekassen, hvor udgifterne fra 1914-1918 var steget fra 4.400 til 18.000 kr.
*
Vognmand Rasmus Jensen, der før krigen drev ruten mellem Bispebjerg og Søborg, måtte indstille kørslen under krigen på grund af benzinmangel. Efter krigens afslutning i november kom der atter gang i vognmandsforretningen.
*
Gennemførelsen af den nye amtsvej på strækningen fra Buddinge til Bagsværd, der forkortede Frederiksborgvej med 1,7 km, satte skub i udstykningen, og den nye amtsvej medførte adskillige store kloakarbejder. Her blev der også lagt grunden for kommunens kommende hovedfærdselsårer som Stengård Alle til Gladsaxe landsby og Klausdalsbrovejs forlængelse til Buddinge Station.
*
I tiden efter 1. Verdenskrig blev der foretaget en istandsættelse af “Vejen sønden om Hareskoven”, som jordvejen i almindelig blev kaldt gennem Stralsund. Overingeniør ved Københavns Kommune Olaf Forchammer, senere redaktør af Grundejerbladet og medlem af sognerådet 1921-1925, var medlem af udvalget. Istandsættelsen måtte stoppes på grund af protest fra en enkel lodsejer. Forstvæsenet – eller Staten – der ejede den ene side af vejen, nemlig skoven, var ikke interesseret i en istandsættelse.

1919
Grundejerforeningerne startede 1. januar 1919 et helt nyt blad. Titlen blev Gladsaxe Kommunes Grundejerblad, der blev kaldt ”Det Grønne Blad”, da forsiden var trykt på en grøn baggrund for at adskille sig fra de øvrige aviskonkurrenter i området. Den nye lokalavis udkom i modsætning til forgængeren Søborg Avis hver uge. Nu ikke længere kun som medlemsblad for Søborg Grundejerforening, men som organ for samtlige grundejerforeninger i Gladsaxe.
*
I januar 1919 kunne en glad og optimistisk Fritz Julius Nielsen-Kolding til det nye grundejerblad meddele: ”Nu kommer Sporvognens klokke-klimt gennem Hovedgaden til Søborg”.
*
Socialdemokratiets udbudspolitik kom til at stå for skud. Ombygningen af kommunekontoret og nybygningen af Gladsaxe Skole var sket med en unødvendig flothed og til en pris af 500.000 kr. rasede de konservative og anklagede socialdemokraterne for deres letsindige administration. Den skarpeste kritik kom fra tidligere socialdemokratiske sognerådsmedlem Emilie Madsen. Kritikken gik både på prisen og på at arbejdet var overdraget til den socialdemokratiske lokalformand murermester J. Th. Olsen uden foregående offentlig licitation.
*
De handlende begyndte langs med hovedgaden Frederiksborgvej i Søborg at indflette bynavnet Søborg i deres facadeskilte. Det skete for Søborg Glarmesterforretning, der i 1919 fik til huse hos blikkenslager L. Andersen i nr. 58. Søborg Isenkram- og Udstyrsforretning, den ældste og største i Søborg, fik navnet, da han overtog Søren Bergs forretning i nr. 55 da den flyttede fra nr. 64.
Søborg Boghandel eksisterede dengang som bog- og cigarhandel lige som “Bagsværd Bog-, Papir- og Cigarhandel”. Læselysten var ikke så stor. Og så fortsatte det med Søborg Installationsforretning, Søborg Smørforsyning, Søborg Brugsforening 1920, Søborg Optik i 1922, Søborg Kolonialhandel, Søborg Cykel- og Motorbørs, Søborg Fiskebørs, Søborg Ismejeri, Søborg Kiosk, Søborg Ligkistemagasin, Søborg Mejeri – bemærk at der var modenavne dengang. Flere butikker brugte endelsen børs.
*
Gladsaxes firelængede præstegård og en række nabogårde i Gladsaxe Landsby brændte. Ved genopbygningen af præstegården var det kun hovedbygningen, der blev genopført. Alligevel blev præstegården fredet.
*
Gedebukkemandens hus. Huset var tidligere beboet af landarbejdere fra Toftegård. Toftegård og flere andre huse, men Gedebukkemandens hus overlevede. Huset har ifølge legenden fået sit navn efter en beboer, der røg lang pibe, hvor der på pibehovedet figurerede en gedebuk (ifølge Arne Hermann: ”Gladsaxe-miljøer før og nu”). Ældre landsbybeboere fortæller, at navnet stammede fra husets beboer, der var en ”pralerøv” og altid fortalte om, hvordan han købte bukkevarer, når han var på torvet med sine grøntsager. En bukkevare betyder, at det var varer forbeholdt bestemte kunder, og varerne var placeret under disken, så købmanden skulle bukke sig for at finde varen frem til de specielle kunder.

1920
Søborg Theater åbnede i januar 1920 på Frederiksborgvej (Søborg Hovedgade 66-68) ved 7 kilometerstenen regnet fra den gamle Nørreport. En lille biograf der voksede sig større og større. I 1978 overtog IRMA den gamle biograf og foretog en større ombygning.
*
To unge ingeniører, Kai Petersen og Christian Müller medstifter af Maskinfabrikken DANO, fandt i 1920 en spændende niche: økologi og miljøbevidsthed før nogen overhovedet brugte disse ord. Ideen var et anlæg, der kunne forvandle husholdningsaffald og kloakslam til gødning og frugtbar kompost til brug i gartnerier og i landbruget. DANO aftog alt skraldet fra Gladsaxe til brug i egne prøveanlæg. I 1942 ankom sågar en jernbanevogn med skrald fra Berlin. DANO-gødningen havde en ekstra fordel. Rotterne ville ikke spise den, så de åd hinanden.
*
Carl L. Albrechtsens købmandshandel på hjørnet af Gladsaxevej og Niels Bohrs Allé var Søborgs første kolonialhandel. Butikken blev i 1920 overtaget af A.L. Wagner. Senere kom Det store Lager, som blev nedlagt i 1983. Sidste købmand var Søren Vinfeldt, der i 1974 startede filialen Søborg Vinhandel på Søborg Hovedgade 69. Efter Det store Lager på Gladsaxevej, kom der automobilforretning. Huset blev revet ned i 1986 til fordel for rækkehusbyggeri.
*
I 1920 kom elektrisk vejbelysning på Lyngbyvej, Aldershvilevej og Søvej i Bagsværd. Maglegårds kvarter i Søborg måtte vente til 1923. Året før var turen kommet til vejen mellem Buddinge og Gladsaxe. Præstebrovej fik derimod afslag.
*
Skandinaviens første speedway løb fandt sted i Bagsværd. Ifølge programmet var det foreningen “Motor Sport” sammenslutningen af danske motorsports mænd, der stod som arrangører.
Programmet fortæller om åbningsløbet på prøvebanen i Bagsværd, der er bygget på gården Grushøjs arealer – nu Thorasminde. I det gule stævneprogram, der kostede 50 øre, kan man læse, at der blev afviklet 16 heat, der alle kørte over fire omgange af 900 meter med stående start. Skønt der kun var tale om et uofficielt klubløb afviklet i dårlig vej, fik banen alligevel besøg af flere tusinde tilskuere samt Kong Christian X, der tilbragte en halv times tid med at hilse på og tale med kørerne. 33 speedwaykører stillede op.
*
Arbejderboligerne eller ”kommunehusene” til de mindrebemidlede borgere blev opført i 1920 på Christianehøj og Søborg Hovedgade 160-168. De blev revet ned i 1979 i forbindelse med bygningen af den nye Buddinge Skole. En del af Christianehøj forsvandt ved samme lejlighed.

1921
Ejendomsskylden steg for de flestes vedkommende med 100 procent. I flere tilfælde over 100 procent.
*
Bagsværd Vandværk på Bindeledet 27 blev opført og sat i drift 29. januar 1921. 2015 fik Bagsværd et nyt vandværk.
*
Søborg Sygekasse og Søborg Grundejerforening rettede – med anbefaling fra sognerådet – henvendelse til ministeriet om oprettelse af et apotek.
*
Den nye Gladsaxe Skole på Buddingevej (nu Tobaksvejen) blev taget i brug med taler af sognerådsformanden Carl V. Rasmussen og sognepræsten, der var skolekommissionens formand. Udgifterne til den nye skole var løbet op i 100.000 kr.
*
I begyndelsen af juni skete en frygtelig brandkatastrofe i Lykkeborgs Allé 42, hvor en pige på fire år og en dreng på 10 måneder indebrændte. Det førte til meget stærke røster om at få eget brandvæsen i kommunen.
*
10. juni blev Genforeningsstenen i Bagsværd rejst. Genforeningsstenen står på hjørnet af Bagsværd Hovedgade og Ringvej B IV, men har tidligere stået i Aldershvileparken. Stenen er tegnet og udført af billedhugger Felix Nylund. Teksten på stenen er efterhånden næsten umulig at læse, men der står:
“Femoghalvtredsindstyve Aar havde det danske Folk i Sønderjylland trods Tvang i fremmed Herredømme bevaret dansk Sind, og ved Folkeafstemningen den 10. Februar 1920 opnaaede Danskerne i Nordslesvig Flertal og forenedes atter med Danmark. Genforeningsloven underskrives paa Amalienborg Slot Juli 1920”.
Sin nuværende placering fik stenen 13. september 1978.
Fra 1965 til 1978 var stenen flyttet til Aldershvileparken. Hillerød-motorvejen skulle bygges, og stenen lå i vejen. Stenen blev sat tilbage i 1978. Stenen er fredet. I 2014 blev Genforeningsstenen atter synlig. Gladsaxe Lokalhistoriske Forening tog et initiativ og fik Gladsaxe Kommune til at rejse en orienteringstavle og forbedre adgangsforholdene. De frivillige brandfolk fra Falck hjalp Gladsaxe Lokalhistoriske Forening med at få Genforenings-stenen renset grundigt i 2013.
*
Handelsforeningen for Søborg og Omegn blev stiftet 3. november 1921 på Søborghus Kro. Første formand blev viktualiehandler V. Kaavé der straks gik i gang med opgaven med at få stoppet den illegale handel, der som følge af den livlige tilflytning, florerede i Gladsaxe.
*
I december var der 560 abonnenter under Søborg Telefoncentral.

1922
I anledning af en henvendelse fra Søborg Grundejerforening vedtog sognerådet at yde støtte til køb af en grund til oprettelse af et apotek i Søborg. Dansk Farmaceutforening havde hidtil ment, at en apoteker i Søborg ville komme til at føre en kummerlig tilværelse, men skiftede mening.
*
I perioden 1922-1924 opførtes to regulære husvildebarakker i træ på Mosevej og på Christoffers Allé.
*
21. december blev forslaget om sporvognen til Søborg vedtaget af borgerrepræsentationen. 20 minutter efter vedtagelsen blev resultatet meddelt i Søborg gennem løbesedler som grundejerbladet (i dag Gladsaxe Bladet) uddelte.

1923
I april blev rejsestalden i Bagsværd ved Bagsværd Kro, som lå midt på amtsvejen på et meget trafikalt sted nedrevet. Initiativet var taget af Bagsværd Grundejerforening.
*
I maj blev det nye alderdomshjem med otte værelser på Vadstrupvej i Bagsværd taget i brug.
*
Efter en henstilling fra Søborg Grundejerforening vedtog amtsrådet med syv stemmer mod fem at lægge fliser i begge fortove på hovedgaden fra Københavnsgrænsen til Søborg Kirke.
Menighedshuset i Bagsværd blev omdannet som filialkirke til Gladsaxe Kirke og åbnede den 18. oktober 1923. Kirkesagen efterlyste gaver til inventaret. De kom hurtigt efter.
*
På den årlige generalforsamling i Gladsaxe og Omegns Bank afholdt på Emdruplund blev det vedtaget, at banken skiftede navn fra Gladsaxe og Omegns Bank Aktieselskab til Søborg Bank.
*
Restauratør Hansen i afholdscaféen havde afholdt licitation over en påtænkt foreningsbygning på Søborg Hovedgade 77. Af syv tilbudsgivere blev tømrermester P. Johansen billigst med 84.432 kr., og han fik arbejdet overdraget med at bygge ”Borgernes Hus”.
*
Gladsaxe Kommunes Bibliotek blev oprettet på Søborg Skole med udlånsfilialer på Gladsaxe og Bagsværd Skole. På trods af navnet var det ikke et kommunebibliotek, men en privat institution drevet af en nystiftet biblioteksforening. Kommunen gav et tilskud på 4.000 kr. Staten fulgte op med 3.000 kr.

1924
Til planerne om de Københavnske Trafiklinjer oplyste Olaf Forchhammer, at der var angivet en forlængelse af sporvognen fra Søborg til Bagsværd. Men den ville nok aldrig blive til noget, hvis der kom gang i Slangerupbanen.
*
Handelsgartner Jørgen Jørgensen Østerlund var forundret over den gamle del af Frederiksborgvej efter ændringer af linjeføringen mellem Buddinge og Bagsværd fik navnet Gammelmosevej. Vejen er jo opkaldt efter en mose der ligger i nabokommunen Lyngby. 1924 var året, hvor den nye del af Frederiksborgvej (Buddinge Hovedgade) blev etableret og forkortede afstanden mellem Bagsværd og Buddinge med 1,7 km.
*
3. maj 1924. Sporrenseren dukkede op, og der blev prøvekørt på strækningen af Elektricitets kommissionen, der skulle godkende strækningen før ibrugtagning.
*
Bagsværd Bio på adressen Til Jernbanen 1 åbnede i november 1924. Biografen var der indtil 1958, hvorefter der var nul biograf i Bagsværd de næste 13 år. Biografen blev overtaget af Gladsaxe Kommune i 1978.
*
16. maj blev en stor dag Søborg fik nye venner, da Sporvognen med linjenummer 16 kom til Søborg og første gang kørte på den nye skinnestrækning fra Bispebjerg til Søborg. Mere end 80 prominente gæster med borgmestrene fra København, repræsentanter fra Magistraten, Amtet, Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune samt ikke mindst repræsentanter fra sporvejsudvalget, deltog i blomstersmykkede vogntog, der i dagens anledning var udvidet til tre af Københavns Sporvejes nyeste motor- og bivogne.
*
Der var mange af fårehold i Gladsaxe. På Lynggården var der 30-40 får, på Stengården omkring 100 får. Langs med grøftekanterne sås græssende geder. I 1924 taltes 124 græssende geder i Gladsaxe. Eneste kvægløse bondegård i Gladsaxe var Mørkhøjgård. På Grønnemosegård og Mørkhøjgård var der også frøavl.

1925
Ved nytårsskiftet begyndte Borgernes Hus sin virksomhed. Forud var udkæmpet veritable kampe om en ”spiritusbevillingen”, som dog blev givet. Restauratør Christian Peiter og frue, som forpagtede huset, havde ofret meget på monteringen, og da værtsparret søndag 4. januar præsenterede huset for en større forsamling, bestående af sognerådet, Søborg Grundejerforenings bestyrelse, repræsentanter for politiet, større forretninger og pressen, lød der mange lovord, også med hensyn til, hvad køkkenet kunne præstere.
*
1. januar skiftede Gladsaxe Kommunes Grundejerblad navn til Folkebladet for Gladsaxe Kommune. Men bladet udkom stadig kun med fire sider.
*
Efterhånden som gårdene blev udstykket, kom der flere handels- og anlægsgartnerier. I 1925 var der 61 gartnerier. Det toppede i 1950 med 70 gartnerier. I 1967, hvor boligbyggeriet havde taget over, var gartnerierne blevet solgt til boligformål, og kun 17 gartnere var tilbage.
*
15. februar blev menighedshuset ”Salem” ved Søborg Kirke indviet i overværelse af en så stor indbudt skare, som huset kunne rumme, vel omkring 300 mennesker.
*
Valget i marts var det første valg, hvor den personlige stemmeafgivelse – vedtaget i 1924 efter belgisk forbillede – blev lovfæstet ved en ændring i den kommunale valglov. Det nye tiltag havde ikke den store interesse. Antallet af personlige afgivne stemmer var yderst beskedent helt frem til 1962, hvor der kom navne på stemmesedlerne. I 1925 skulle folk selv tilføre stemmesedlen på den person, man ønskede at stemme på. Ud af 2.387 stemmer var der afgivet 373 personlige stemmer. Det kan nævnes at sognerådsformanden Carl V. Rasmussen kun fik én personlig stemme. Det var dog ingen hindring for, at han enstemmigt blev valgt som ny sognerådsformand.
*
1925 og 1926 blev en svær tid for det nye sogneråd. Arbejdsløsheden steg og nåede 20 % på landsplan. Sognerådet måtte iværksættenødhjælpsarbejder i form af kloakarbejder og vejarbejder.
Om efteråret meddelte Gladsaxe Sogns Banks formand Fritz Julius Nielsen-Kolding, at bankens omsætning havde været 34.000 kr.
*
En ny konditor åbnede på Frederiksborgvej 77 i Søborg. I tidligere bagermester Lykke Simonsens forretning havde konditor F. Mønnicke nu indrettet et nyt konditori, der holdt åbent til kl. 23.
*
Handelsforeningen for Søborg og Omegn oprettede en Handelsskole i Søborg med tre fortløbende klasser med undervisning 6-7 timer dagligt i 28 uger fra 1. september til 30. april. Undervisningen lå mellem kl. 17 og 19 på Søborg Skole. Der undervistes også i engelsk og tysk på specielle hold.

1926
Gladsaxe Kommunes gamle byggeservitutter udløb i 1925, men helt op til udløbet, var de truet af utallige ulovlige byggerier. Der var opstået mange mindre heldige baggårdsbyggerier med værksteder og fabrikker, der bredte sig både på hovedvejene og sidevejene. Søborg Grundejerforening havde flere gange, men forgæves, henvendt sig for at få en egentlig Byplan for Buddinge Mark. Den kom først i 1932.
*
Handelsforeningen for Søborg og Omegn oprettede en Handelsskole, da det lykkedes at få en filial fra Købmandsskolen i København til Søborg Skole. Der blev startet op med 19 elever, og 25 år efter var der over 100 elever. Undervisningen foregik om aftenen på Søborg Skole til 1966.
*
I august startede Willy Sjøgren fra Søborghus Alle nr. 5 på Søborg Skole. Han blev uddannet elektromekanikker. Men krigens arbejdsløshed fik ham til at starte sit eget cykelværksted i kælderen på Søborghus Allé. Senere kendt under navnet Cykelkompagniet. Den unge cykelsmed stillede op i en talentkonkurrence på Emdruplund Kro og vandt. Det blev starten på en forrygende karriere, og han endte som cirkusdirektør med kunstnernavnet Willy Moreno. Moreno lejede sine heste hos cirkusdirektør Max Ernst Schumann, der boede på Maglegårds Alle.

1927
6. januar blev Gentofte Amtssygehus indviet. Hospitalets opførelse beløb sig til 8 millioner kr.
*
Gladsaxe Kommune erhvervede Aldershvile Slotspark af afdøde direktør C. Olesen. I handlen indgik hans sommervilla Aldershvile Slotspavillon, som Kommunen havde udlejet til restauratør M. Hedtoft som ville etablere et nyt udflugtssted for københavnerne.
*
Indbyggertallet i Gladsaxe Kommune rundede i maj rundet de 12.000, og man regnede frem til, at kommunen ville vokse til 130.000 indbyggere i fremtiden.
*
Den gamle politistation på Maglegårds Alle 7 tjente som politistation i 48 år fra 1927 til 1975, indtil den nye politistation på Fremtidsvej kom, og politiet blev samlet under samme tag. Politiet i Gladsaxe var før delt over flere adresser. Bevillingspolitiet m.m. boede på Søborg Hovedgade 119, 2. sal fra 1950, og i 1962 rykkede politiet også ind med bl.a. paskontor i Buddinge Centret.

1928
Arkitekt Meulengracht og arkitekt Niels Gotenborg købte i 1928 jorden fra gården Høje Søborg på Vandtårnsvej i Søborg og opførte 73 ensartede huse på Andersen-Nexøvej og Vandtårnsvej. Bebyggelsen blev kaldt “Negerlandsbyen”. Det gik skidt med salget. I 1928 blev der kun solgt seks huse, og i 1934 var der stadig 12 huse tilbage.
*
Josephine Baker-filmen ”Papitu” gav Søborg Theater en række udsolgte huse.
*
Slagtermester J. Søgaard solgte sin slagterforretning på Søborg Hovedgade 76 til slagtermester Sven E. Noer.
*
Der var atter liv i sagen om Gladsaxes indlemmelse i Københavns Kommune. Sognerådsformand Fritz Julius Kolding-Nielsen lovede borgerne, at sognerådsvalget i 1929 ville blive et valg for eller imod indlemmelsen i København.

1929
Gladsaxe Kommune havde nu seks sportsorganisationer: DUI, Spejderne, Søborg Idrætsforening, Søborg Boldklub, Søborg Gymnastikforening og DSU Søborg Afdeling. Først 26. maj 1938 åbnede den nye Gladsaxe Idrætspark.

1929-1937 foretog Københavns Kommune store opkøb i periferien. København så fremad og kunne se, at byen om få år ville komme til at mangle plads til sine udvidelsesmuligheder. Alene i Kgs. Lyngby købte Københavns Kommune 570 hektar, og i Gladsaxe købte København 300 hektar. (En hektar er et areal på 100 meter × 100 meter, dvs. 10.000 m² eller 0,01 km²). I Gladsaxe svarede det til 1/8 del af Gladsaxe Kommunes samlede areal.
*
Københavns Kommune købte stort ind i Gladsaxe, da de købte de to største og bedst drevne landbrug Mørkhøjgård og Hyldegården – derudover købte de Enghavegård og Grønnegård samt Bakkegården i Bagsværd. Det var over disse gårdes marker Hareskovvejen blev ført ud til Bagsværd. Det var først efter 2. Verdenskrig, at Hareskovvejen blev ført over mosen til Mørkhøj.
*
I 1929 blev Gladsaxe Kommune medejere af Slangerupbanen. Det skete i samarbejde med Værløse, Farum, Lynge-Uggeløse og Slangerup kommuner, og man omdannede selskabet til et kommunalt aktieselskab. Gladsaxe Kommunes ejerandel blev på 60 %. Gladsaxe havde ved købet forpligtiget sig til at fremme banens elektrificering.

1930
Gladsaxe Kommune fandt og købte en ledig grund på Frederiksborgvej (Søborg Hovedgade) til et kommende alderdomshjem med plads til 50 personer. 2. august 1932 kunne Alderdomshjemmet indvies. Diskussionen om en mere anstændig og tidssvarende ældreomsorg – som i mange af landets øvrige kommuner – begyndte i Gladsaxe i 1920erne.
*
En byggegrund på Taxvej i Bagsværd kostede 3.000 kr. Samlet pris for en villa i to plan i Bagsværd 14.500 kr.
*
Efter Gladsaxe Kommunes køb af Slangerupbanen opstod tanken om en elektrificering. Bestyrelsen sendte et forslag til godkendelse i de respektive sogneråd i Værløse, Farum, Lynge-Uggeløse og Slangerup. Men da det kom til den afgørende afstemning, de øvrige kommuner havde sagt ja til forslaget, blev forslaget forkastet med seks stemmer mod fem i Gladsaxe Sogneråd. Stemmerne var fordelt på tværs af partiskellene. Således stemte tre socialdemokrater for og fire imod forslaget.
*
I takt med befolkningsvæksten i kommunen steg antallet af idrætsforeninger, og i 1930 var i alt 10 foreninger tilsluttet FIG. Idrætten blev så populær at de to ungdomsforeningen KU og DSU også ville være medlemmer. FIG sagde nej. Så DSU stiftede derfor en afdeling af AIK Arbejdernes Idræts Klub – så var den sag klaret.
*
Idrætsklubberne var færre i Bagsværd. I 1930 stiftedes den første Bagsværd Tennisklub efterfulgt af Bagsværd Gymnastikforening i 1931.
*
Fra 1930 blev den årlige “Internationale Københavns-Regatta” afviklet afholdt på Bagsværd Sø.
*
Christian Ree Andersen startede landvaskeriet Sorttevit (bemærk stavemåden) på Søborg Hovedgade 27 i 1930 på grunden ned til Vangede Renden. Han måtte udvide flere gange i 1931, 1938, 1939, 1942, 1943, og 1944. Senere solgte han vaskeriet til Rigshospitalet i 1965 og flyttede ud og startede Sorttevit op igen i det nye Mørkhøj Industrikvarter 1. oktober 1965. Sønnen Karsten Ree overtog senere Den Blå Avis på adressen i Mørkhøj Industrikvarter.

1931
Efter dyrlæge Jørgen Frederiksen, der boede på TAX på Troldhøj, døde i 1930, overtog dyrlæge Peter Jessen Petersen hans praksis i Bagsværd. Han var samtidig Kommunedyrlæge ved Gladsaxe Kommune, dyrlæge for ”Kolle-Kolles spermasalg” og timelønnet ved Københavns Torve- og Slagterhaller fra april 1931-1942.
*
Der var stadig mange kvæghold i både Gladsaxe, Herlev og Værløse sogne, og de mange mund- og klovsyge-epidemier gav nok at bestille, indtil vaccinen til sidst fik dem til at forsvinde.
*
I perioden frem til 1936 blev Buddinge Handelsgartneriet oprettet og drevet af ingeniør Axel Kristensen, der som den første herhjemme dyrkede champignon efter den metode professor Hother Paludan havde bragt med hjem fra Amerika. Axel Kristensen var dog mest kendt for, at han sad i Gladsaxe Sogneråd 1925-1933, som folketingsmand og minister under Knud Kristensen. Axel Kristensen blev en af de populære “Vikinger” i Bo Bojesens tegneserie i Politiken “Venstre-vikingernes Saga”. Her blev han kaldt “Axel Kummeklinker” på grund af, at han også var direktør for Porcelænsfabrikken Norden. Han blev valgt for Venstre i Gladsaxe og fik sin periode 1962-1966.
*
Gladsaxe Mejeri der var etableret i 1916 under beskedne forhold var i 1931 vokset sig stor at Gladsaxe Mejeri kunne indgå i Københavns Mælkeforsyning.

1932
2. august stod alderdomshjemmet “De gamles Hjem” i Søborg klar til indflytning. Hjemmet havde kostet 293.0000 kr. og skaffet plads til 50 beboere. Hjemmet blev udvidet flere gange og “De gamles Hjem” skiftede navn i 1965 til det mere moderne navn Plejehjemmet Kildegården.
*
Arbejdsløsheden kulminerede 1932. På landsplan var 32 % af de arbejdsløsforsikrede uden arbejde. Gladsaxe Kommune kunne registrere, at der anslået var 700 ledige. De arbejdsløse organiserede sig og søgte gennem afholdelse af offentlige møder at gøre opmærksom på de trange kår, hvor de krævede, at der blev iværksat beskæftigelsesarbejder som under krisen i 20erne.
*
Krisen satte sig sine spor hos den unge befolkning. Også i Gladsaxe kæmpede man for de mange under- og fejlernærede børn. Som en løsning sendte kommunen børnene på svagbørnskoloni. I 1932 foregik opholdet i lejede hytter, men i 1935 blev børnene sendt til Gladsaxe Lærerforenings feriekoloni “Isøre” ved Rørvig.
*
For året 1932 og 1933 lå den gennemsnitlige skatteprocent på 6,1 %.
*
En af Bagsværds berømte beboere var Abraham Kurland. Han boede på Bagsværd Hovedgade. Født i 1912. 20 år senere vandt han sølvmedalje ved OL i Los Angeles. Han sluttede sin brydekarriere i 1953 efter 917 kampe og 800 sejre. Abraham Kurland spillede også på Bagsværd Idræts Forenings 1. seniorhold i fodbold i halvtredserne.

1933
Gladsaxe Kommune overtog den tidligere privatejede børnehave på Gladsaxevej nr 11 “Daghjemmet C. V .Rasmussens Minde”, der var oprettet i 1927 og opkaldt efter den i 1925 afdøde sognerådsformand. Daghjemmet blev Gladsaxe Kommunes første kommunale børnehave.
*
Gladsaxe Kommune oprettede et socialkontor, og kommunen nedsatte et socialudvalg med syv medlemmer. Socialhjælp var ikke længere en almisse, men en rettighed. Karl Kristian Steinckes socialreform betød, at Gladsaxe Kommune – som det øvrige land – nedlagde Hjælpekassen. Den offentlige omsorg var nu et rent kommunalt problem. Kommunen fik pligt til at hjælpe alle, der ikke kunne skaffe sig selv eller deres familie det fornødne til livets ophold.
*
Ved sognerådsvalget i marts 1933 udvidede Gladsaxe Sogneråd medlemstallet fra 11 til 13 personer. Der var syv opstillede lister. Kommunisterne og Retsforbundet var med på listen for første gang. De Radikale brød med socialdemokraterne og tog klart afstand til de gamle samarbejdspartnere under mottoet “Der må nye folk til”. Ikke mindst købet af Slangerupbanen var årsagen til slagsmålet, som De Radikale vandt. De fik en vælgertilslutning med en stigning på 60 % og kom for første gang i sognerådet.
*
Ved valget i 1933 opnåede sognerådsformanden på grund af indlemmelsesforhandlingerne med København kun at blive opstillet som nr. 4 af sin egne socialdemokratiske vælgerforeninger.

1934
Entreprenørfirmaet Monberg og Thorsen erhvervede den første industribyggegrund på Gladsaxevej og 2 år senere åbnede Dyrup & Co sin farve -og lakfabrik.
*
S. Dyrup & Co. påbegyndte opførelsen af den første virksomhed i Industrikvarteret i Gladsaxe. Bag virksomheden stod Sigurd Dyrup, mens Co var vennerne Monberg og Thorsen.

1935
Indbyggertallet var steget til 17.000 i 1935. Den kommunale administration holdt til i den gamle Buddinge Skole, hvor de rykkede ind, på et tidspunkt, da der kun var 3.000 indbyggere i Gladsaxe.
*
Som øverste chef for den kommunale forvaltning udnævntes i 1935 cand. jur. Carl Sørensen med titel af kontorchef og fra 1948 med titel af kommunaldirektør.
*
Gladsaxe Kommune overtog hele biblioteksvæsnet i 1935 efter den private biblioteksforening, der var kommet i 1923 sygnede hen. Fra 1935 voksede bogbestanden, så der måtte findes en anden løsning.
*
Søborgs plakatsøjle stod på Hjørnet af Søborg Hovedgade og Wergelands Alle ved Søborg Skole. Under 2. verdenskrig blev den udsat for sabotage 1. november 1943.

1936
30ernes krise bragte en stigning i antallet af under- og fejlernærede børn. Det fik Gladsaxe Sogneråd til tænke nyt og indføre gratis skolebespisning for 55 udvalgte elever. Senere i 1940 blev ordningen gjort permanent for alle skoleelever.
*
Sognerådet vedtog på et møde i juni 1936 med ni stemmer mod tre et forslag til ny administrationsbygning tegnet af Vilhelm Lauritzen. Tre af fire konservative stemte imod forslaget, som de fandt for dyrt. En pris på 400.000 kr. burde kunne sænkes. Det nye rådhus skulle skaffe plads til over 100 medarbejdere.

1937
Borgmester Frederik Willumsen blev den første sognerådsformand, der kunne flytte ind på det nye Gladsaxe Rådhus i 1937.
*
”Ærbødigst” i Berlingske Tidende bragte en tegning – om den suppedas Gladsaxe var havnet – af sognerådsformanden stående på hovedet med ansigtet plantet dybt i et mudderhul på grund af indlemmelsesforhandlingerne i København.
*
307.000 kr. bevilliget til den nye badmintonhal.
*
I huset på Vilhelm Bergsøes Allé 2 boede familien Emil Larsen, der var teltholdere og ejer af datidens største omrejsende tivoli “Søborg Ambulante Tivoli”. Sønnen Michael Larsen betjente familiens dødsdrom. Han trænede uden for sæsonen i familiens opstillede dødsdrom på Vilhelm Bergsøes Allé. 27. april. Søborg-løven ”Prins” får forbud mod at optræde i Danmark og Sverige.
Emil Larsen Vilhelm Bergsøes Allé må ikke længere lade sønnen Michael køre rundt med sin løve Prins i dødsdromen.
*
Sognerådet ville ikke give tilskud til juleudsmykningen i 1937 med 30.000 kr.

1938
Falske penge var i omløb i Søborg. Kronestykker fabrikeret af kobber, og tiører præpareret med tin blev omsat i byens automater. 18. marts blev falskmøntnerbanden anholdt. En kvinde og fire mænd havde i måneder “malket” de handlendes automater. Banden havde opereret i Søborg, Nørrebro og Brønshøj.
*
Et besøg hos den lokale kvaksalver og massør Kristian Nielsen endte med, at han sendte den dødssyge mand Wilhelm Bechmann på havearbejde som led i sin behandling. Wilhelm Bechmann døde. Senere blev Kristian Nielsen kendt medskyldig og dømt 40 dages fængsel.
*
Der blev indgået forlig mellem grundejerforeningen og de handlende. Grundejerne ville snyde de handlende på deres næring ved starte deres egen private forretning med salg af tapeter.
*
Amtsrådet fremsendte andragende om, at rutebilejer Eigil Sørensen skulle have koncession på en forlængelse af den daværende busrute fra Gladsaxe til Ulrikkenborg Plads i Lyngby ad Stengård Allé.
*
Gladsaxe Stadion blev bygget i 1938, og siden kom naboen Gladsaxe-Hallen, der blev indviet i 1940.
*
Gladsaxe Kommune krævede afgift for benyttelse af sportsanlæg. FIG skulle betale et vederlag på 25 øre for hvert medlem, der benyttede sportsanlæggene.
*
Bagsværd Skole fra 1906 var en vinkelbygning af røde mursten og skifertag. I 1931-33 blev denne bygning udvidet, og i 1938 stod en ny skolebygning færdig.

1939
Nordre Birk indførte ny politivedtægt, der krævede hundetegn. Hundetegnene skulle afhentes på politistationen 1. februar. Der indførtes samtidig for hele landet en skærpet lov, der fortalte, at det var under bødeansvar, at man har ansvar for sin hund.
*
Boghandler Ejnar Hovland på Søborg Hovedgade, lancerede en serie nye kuglepenne med tre, fire eller seks farver.
*
Der kom 71 ansøgninger til det ledige job som organist i Søborg Kirke. Menighedsrådet valgte at ansætte den kun 24 år gammel organist Otto Andersen. Han var for øvrigt blind.
*
Der faldt flere bøder. En dørsælger fik en bøde på 50 kr. eller fem dages hæfte for at falbyde røgede sild, sylte, svinefedt og spegepølse uden kommunens tilladelse. Der faldt også en bøde på 100 kr. til grosserer Karl Ottosen der drev Arbejdernes Kaffeforsyning på Søborg Hovedgade 38. Hans brøde bestod i at han udsendte et reklamebudskab, hvor han solgte “amerikansk mel”. Men lige den slags mel var ikke en vare, som valutanævnet havde godkendt.
*
Cykelløbet Berlin-København i påsken sluttede og havde opløb foran kaffebaren på Buddingevej 148. Der kom 25.000 tilskuere. Løbet blev kørt første gang 1938 og igen i 1939, inden krigen satte en stopper for løbet.
*
Marienborg Allé, der går fra Gladsaxevej til Åkjærs Allé, blev forlænget til Nansens Allé, der gik fra Andersen Nexø Vej forbi Geodædisk Instituts Observatoriums Tårn. Nansens Allé blev senere nedlagt, da Marienborg Allé blev ført videre.
*
Det planlagte skolebyggeri ved Stengården blev stoppet på grund af krigen og først genoptaget i 1950erne.

1940
30. januar kunne man fejre indvielsen af Gladsaxe Kommunes nye hovedbibliotek tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen. Bygningen var i én etage med kælder og havde et grundareal på 252 kvm. Første udlån fandt sted 1. februar.
*
Direktør og fabrikant H. Chr. Rasmussen fortalte om den nye moderne margarinefabrik ADUA, der producerede mærker “Central Margarine”. Fabrikken var netop flyttet til Søborg Hovedgade 29A.
*
Hver skoledag kostede 1 krone og 25 øre pr. barn. En stigning på 13 øre om dagen. Oslo-frokosten var indført som skolebespisning på Søborg Skole for 135 børn. De var vokset to cm og havde taget 1½ kg på i vægt. Skolesparekasserne havde sparet 20.000 kr. sammen.
*
Stadions festlige indvielse. En stor dag for idrætten, da kommunen fik Gladsaxe Idrætspark. Stadionbyggeriet startede i 1938.
*
Skoletandplejen blev indført.
*
Sloganet: “Køb hvor du bor og Søborg bli’r stor” fik 1. præmien. Der indkom 150 forslag i Handelsforeningens for Søborg og Omegns store slogankonkurrence.
Nr. 2 blev sloganet: “Søborg har kaldt – Søborg har alt”. En af konkurrencedeltagerne
skrev: “Hvorfor til byen fare – Søborg har jo den rigtige vare”. Søborg fik endda en skoforretning der bar navnet. “Ta’ ikke til byen sko”.

1941
Mandag den 20. oktober var der indkaldt til den stiftende generalforsamling af Historisk grafisk Forening i Gladsaxe Kommune i Borgernes Hus. Der var fra start stor interesse for den nye forening. 60 var mødt op. Overlærer C.V. Binger, redaktør på den lokale avis, var dirigent. Gladsaxe Kommunes kontorchef Carl Sørensen blev valgt som foreningens første formand.
*
Sognerådet gav selskabet tilsagn om økonomisk støtte til udarbejdelsen af et “Festskrift i anledningen af Gladsaxe-Herlev Kommunens virksomhed fra 1841 til nutiden”.
Den lokale presse opfordrede borgerne i Gladsaxe til at skænke selskabet billeder, bøger og genstande vedr. Gladsaxe Kommune. Der kom 104 medlemmer i løbet af det første år. Et antal der voksede til 126 medlemmer i 1943 og 163 i 1953. Det var sidste gang man registrerede medlemstallet. I 2007 var der ca. 70 medlemmer, og i dag i 2016 har foreningen passeret 670 familiemedlemskaber, der tæller over 1000 personer.

1942
Et nyt blad så dagens lys – eller rettere to gamle lokalaviser slog sig sammen. På grund af papirmangel besluttede de to lokale konkurrerende lokalaviser Folkebladet og Søborg Ugeblad at fusionere. Avisen skiftede navn til Folkebladet for Gladsaxe Kommune/Søborg Ugeblad. Bag den nye avis stod redaktør Julius W. Hedegaard med 40 %, Grundejersammenslutningen med 40 %. De sidste 20 % blev foræret væk med 10 % til Handelsforeningen Søborg og Omegn og Gladsaxe kommunes Håndværkerforening.
*
Fra folkebespisningsudvalget forelå en plan. Udvalget skulle dagligt forsyne 3.000 borgere med varm mad. Maden blev fremstillet på de to konservesfabrikker på Søborg Hovedgade 31 og på Dampkøkkenet på De gamles Hjem. Skulle det ikke være nok blev Hareskov Kuranstalt taget i brug.
*
Den første flaghejsning på egen flagstang på Gladsaxe Stadion fandt sted. Flaget var doneret af grosserer Pagh Møller.

1943
Allerede i 1943 begyndte bestyrelsen i Historisk-Topografisk forening for Gladsaxe Kommune at optage en film om Gladsaxe. Året efter kom Dafoco med et tilbud på sådan en film på kr. 3.000 kr. Man søgte bistand hos fuldmægtig Skot-Hansen og direktør Hjejle fra Dansk Kulturfilm, der anså tilbuddet for urealistisk. En realistisk pris ville være 6.000-7.000 kr. Man gik i gang med at forberede en film på 30 minutter med titlen “Gladsaxe i dag”. Filmen kom i 1947.
*
Gladsaxe Bladet efterlyste oplysninger om en forretning på Kirstens Allé. Det var kun facaden, der lå på Kirstens Allé – bageriet lå på Lauggårds Allé. I en periode i 1943 åbnede to unge mænd forretningen og solgte brød og kager. Det hele var meget spartansk. De unge bagte ikke selv og efter et par måneder forsvandt de to unge. Politiet kom og fandt forretningen fyldt med tyvekoster og stjålne cykler.
*
Ved valget til sognerådet i 1943 blev købmand, assurandør og formand for Handelsforeningen for Søborg og Omegn J. C. Larsen i daglig tale kun I.C valgt på den konservative liste. På grund af besættelsen var der kommet uorden i de normale fire års valgperioder. Det foregående kommunalvalg var afholdt i 1937. Under krigen fik I.C. nok at se til. Alene i 1940 havde han i handelsforeningen deltaget i 71 møder og behandlet 271 ud- og indadgående sager. Da han kom i sognerådet, besad han alle de egenskaber, man stod og manglede, og han blev medlem af seks tunge udvalg i sognerådet. Han blev udnævnt som chef for det lokale vagtværn. I 1948 stoppede han brat og trak sig helt tilbage. Han var for øvrigt også ejer af en af de lokale aviser, som han i 1947 solgte til redaktør Jul. W. Hedegaard. Den avis, der senere blev en vigtig brik i Gladsaxe Bladet, som vi kender det i dag.

1944
Under besættelsen gik kommunen i gang med et beskæftigelsesprojekt, der etablerede det nye Bagsværd Stadion.
*
Thorkild Hansen startede et boligselskab og byggede Mølleparken 1 på Lillemosevej med 92 lejligheder på grænsen til Lyngby.
*
Forfatteren Karen Aabye flyttede i maj 1944 ind i sit nye hus – bygget 1943 – på Højgårdsvænge 17. Huset bar navnet “Kisum Bakke” efter hendes slægtsroman fra 1942 “Det skete ved Kisum Bakke”. Fra starten havde Karen Aabye stillet huset til rådighed for modstandsbevægelsen. Sabotørerne kom og gik. En aften fik hun et tip om at gå under jorden. En af de folk, der kom i huset, var taget og udsat for kraftig tortur. Hun ryddede huset for farlige sager bl.a. to kufferter fyldt med pistoler og ammunition. Rygsække med dokumenter og meget mere. Bag advarslen lå en aktion mod gruppen Holger Danske 10. november, hvor Gestapo havde arresteret fire sabotører, der boede på Kisum Bakke. De blev senere sendt til Tyskland. Karen Aabye nåede at flygte til Sverige, inden Kisum Bakke den 22. december blev sprængt i luften af den berygtede Brøndum Bande.
*
Erhard Jakobsen havde under krigen haft flere løse studenterjob på Gladsaxe Rådhus. Det endte med, at Erhard fik en politianmeldelse og skulle i retten. Anklaget for at utilbørlige udtalelser om tyskerne – efter anmeldelse fra en embedsmand på Gladsaxe Rådhus. Herefter kom der aldrig igen et tilbud om studenterjob igen.
*
23.april mødte “Knud” med det borgerlige navn Ib Mogens Bech Christensen sin skæbne. På vej til en skydeøvelse blev han dræbt ud for købmand Aage Berthelsen købmandsbutik i Stralsund ved Bagsværd Hovedgade 225 lige over for Højgård. 2. december 1997 blev der opsat en mindeplade for “Knuds” skæbne på foranledning af hans enke. De nåede kun at være gift i 25 dage.

1945
Kun tre uger før krigens afslutning skete en massakre på Kildebakkegårds Alle 133. En modstandsgruppe i Gladsaxe havde sat sig for at uskadeliggøre bandelederen i HIPO Ib Gerner Ibsen, der gik under kodenavnet “Schøiler”, der holdt til i nr. 133 på Kildegårds Alle. Syv bevæbnede frihedskæmpere fra Konservativ Ungdom tilknyttet Holger Danske dukkede op under dække af, at de skulle købe nogle bildæk. Men nogen havde røbet aktionen. Der ventede 150 HIPO-folk, og det kom til ildkamp, hvor tre unge fra Gladsaxe mistede livet. De blev begravet på Gladsaxe Kirkegård.
*
I Gladsaxe havde tyskerne i april 1945 beslaglagt Søborg Skole til brug for indlogering af omkring 500 flygtende landsmænd. Skolens 870 elever blev herefter undervist på Marielyst Skole, hvilket medførte, at halvdelen af eleverne blev undervist om formiddagen fra 8-13 og resten om eftermiddagen fra 13-18. Timerne blev derfor reduceret fra 50 til 40 minutter.
*
I november blev i alt 540 tyske flygtninge overført til badmintonhallen ved Marielyst.

1946
Det første kommunalvalg efter besættelsen blev afholdt i marts. Socialdemokraterne mistede deres absolutte flertal og blev afhængige af kommunisterne eller de borgerlige. Kommunisterne fik tre mandater af de 15. Valget betød, at socialdemokraterne måtte overlade 1. viceborgmesterposten til de konservative ved handelsgartner Jørgen Jørgensen.
*
Sognerådet blev udvidet fra 13 til 15 medlemmer. Det gav problemer. Da man i 1933 udvidede fra 11 til 13 blev de to nye pladser placeret for bordenden af sognerådsbordet over for sognerådsformanden. Nu blev man nødt til også at placere to medlemmer på hver sin side af sognerådsformanden, hver ved sit eget bord.
*
Aage Samuel Steen Andersen blev præst ved Søborg kirke fra 1946-1979. Da Theodor Leth – Søborg Kirkes første præst fra 1914 – stoppede i 1944, overtog Alfred Nielsen præstegerningen alene, indtil han i 1946 fik assistance af Aage Samuel Steen Andersen. I daglig tale blev han kaldt ”Onkel Sam”. Han var aktiv leder i FDF Gladsaxe, som under hans periode flyttede fra Gladsaxe Kirke til Søborg Kirke i midten af 50erne. Da FDF Søborg Kreds blev oprettet i 1958 blev han denne nye kreds’ første Kredsfører. Han var forrygende til at takle og forstå de unge. Derudover var han en mester i at bygge historiske modelbyer i Gladsaxe og over hele landet. Blandt København ved Bymuseet.

1947
Arbejdernes Boligselskab byggede Hyrdeparken på Sæbjørnsvej og Kidhøj.
*
Udgivelsen af Gladsaxe Filmen var blevet meget dyr og måtte have hjælp fra kommunekassen for at få økonomien til at hænge sammen. Filmen endte med at koste det samme, som man kunne købe en villa for i Buddinge. Derfor nægtede formanden kontorchef Carl Sørensen – på det tidspunkt kommunens øverste embedsmand – at fortsætte som formand for foreningen. I stedet blev det overbibliotekar Frimodt Møller, der overtog formandsposten. Carl Sørensen blev dog i bestyrelsen.
*
“Rapid” sluttede speedwaysæsonen med et stævne der blev besøgt af 18.000 tilskuere. Idrætsudvalgets formand Carl Jørgensen var tilfreds. Speedwayløbene havde reddet Gladsaxe Stadions økonomi. Helt nede i kælderen var sportens mand nr. 1 – atletikudøveren Martin Jensen. Løbebanerne havde ikke kunnet bruges til træning eller stævner i speedwaysæsonen.
*
1947-1949 opførte Gladsaxe Almennyttige Boligselskab byggeriet Søndergård Park.

1948
Thorkild Hansen blev kongelig udnævnt skoledirektør.
*
Gladsaxe fik sit byvåben, men det tog ni år. Den største og tættest beboelse Søborg, kom ikke med, da Gladsaxe 5. oktober fik sit byvåben.
*
Det var slut med Gladsaxe Kommunes ejerskab af Slangerupbanen. Banen blev solgt til staten i håb om, at Staten ville løse elektrificeringen, således som Statens løfter forud i følge sognerådsformand Willumsen havde lovet.
*
Det lykkedes for Danmarks Naturfredningsforening at få den store sydvendte skråning ned mod Utterslev Mose fredet. Det blev her stadfæstet, at disse arealer skulle friholdes kommende byggeri.

1949
Mørkhøj fik sit Filialbibliotek på Mørkhøj Skole (Lundevangsskolen, nu nedrevet). Senere afløst i 1977 af et større filialbibliotek på Ilbjerg Alle 38A.
*
1949 overtog Bagsværd Kostskole Haraldsgave på Skovalleen 30.
*
Gladsaxe Bogen I, der fortæller om Gladsaxe Kommunes historie fra 1841 til 1909, udkom efter flere års forarbejder. Forfattere var overlærer ved Bagsværd Skole Ingvar Nielsen og viceskoleinspektør Cramer. Prisen for bogen var aftalt til 4.600 kr. Gladsaxe Sogneråd sponserede med 2.000 kr. resten kom fra de lokale pengeinstitutter. Medlemmerne kunne erhverve et eksemplar for fem kr. andre måtte betale 10 kr. Men det viste sig, at de 4.600 kr. ikke holdt, så Gladsaxe Sogneråd måtte dække underskuddet med yderligere 6.000 kr.

1950
1950 havde Gladsaxe Kommune 40.303 indbyggere. Bare ti år senere var det vokset til 64.693 indbyggere.
*
Sognerådsformand Willumsen fik gennemført ¼ liter sødmølk til skolebørnene. Den varme mad og havregrøden blev afskaffet i kommunens skoler. Tiden med den nye OSLO-madpakke så dagens lys. Fire stykker, altid leverpostej og ost.
*
Den gennemsnitlige indtægt for en familie i Gladsaxe var på kr. 6.052 kr.
*
Kommuneskatten var på 388 kr. ved en husstandsindkomst på 6.000 kr.
*
Elevtallet steg i perioden 1950-1958 fra 5.170 til 9.635 elever. Gladsaxe Skole havde seks spor. Gladsaxe må bygge seks nye kommuneskoler.
*
Rationeringer på smør og margarine stoppede i 1950. Kaffe og sukker i 1952 og kul og koks i 1953.
*
Den første pølsevogn kom til Bagsværd 2. maj 1950, med de lækre NIC-pølser. Vognen ankom mellem kl. 14-15 på stadepladsen ved Bagsværd Torv og blev der indtil kl. 23, såfremt de da ikke forinden var udsolgt.

1951
Kommunalbestyrelsen vedtog at udskrive en arkitektkonkurrence til et nyt hovedbibliotek til erstatning for det kun 11 år gamle hovedbibliotek på Gladsaxevej. Det nye hovedbibliotek skulle ligge på grunden over for Gladsaxe Rådhus. Efter mange års forhandlinger forelå det nye projekt i 1960 udarbejdet af arkitekterne Juul Møller og Kaj Agertoft.
*
8. maj kom det første barn til verden på Astrid á Rogvis fødeklinik i på Søborg Torv. Astrid á Rogvi kom fra Færøerne, og en stor del af hendes personale blev også rekrutteret derfra. Amtet overtog klinikkerne 1. maj 1965. Endnu nogle år lykkedes det at holde Astrid á Rogvis klinik åben, men 28. august 1970 fandt den sidste fødsel sted på klinikken.
*
Gladsaxe Kommune havde 13 slagterforretninger, 18 rulleforretninger og 12 skræddere.
*
Søborg Julespareforening startede sin 36. sæson med 1.200 medlemmer. I 1950 blev der indsat 95.000 kr. i foreningen. De indestående penge forvaltedes af Sparekassen. Der kom opkrævere rundt hver uge og solgte sparemærker med pålydende fra 50 øre til 5 kr.

1952
Gladsaxe Kommune fik købstadsrettigheder, og sognerådsformanden blev nu kaldt borgmester. Få år før 1952, syntes det som om, Gladsaxe var på vej til at blive indlemmet i Københavns Kommune. Der var dog så stor modstand mod en sådan ordning. Bl.a. var daværende sognerådsformand Fr. Willumsen en uforfærdet talsmand for at Gladsaxe Kommune ønskede at bevare sin selvstændighed, at tanken blev opgivet.
*
Gladsaxe Kommune fik sin første officielle venskabsby Solna, en forstad til Stokholm efter en henvendelse fra Foreningen Norden.

1953
Motorcykelkøreren Kiehn Berthelsen satte banerekord på Gladsaxe Speedwaystadion med tiden 70,9 sekunder.
*
Rationeringer på kul og koks blev ophævet i 1953.

1954
Første skridt blev taget til oprettelse af ungdomsklubber for 14-15 år. Formand blev overbetjent Gunnar Kongstad Kristensen. (Gladsaxe Kulturcenter kalder på ungdommen). Stiftet som Gladsaxe Kulturcenters Ungdomsklub 19. februar.
*
Islandsk præsidentbesøg i Kollektivhusets børnehave onsdag den 7. april. Der var lavet flagallé med begge landes flag på Søborg Hovedgade.
*
Aage Baaring Hansen blev valgt til borgmester.
*
Cirkus Moreno præsenterede ”Cirkus under vand.”
*
På kommunalbestyrelsesmødet 6. juli fik man en anmodning fra Ministeriet for offentlige arbejder, om at købe 5.400 m2 af idrætsparkens anlæg til brug for opførelsen af en antennemast til brug for fjernsynsudsendelser. Pris 4,5 kr. pr m2 plus omkostninger. Det blev vedtaget uden debat.

1955
Skoleparken var færdigbygget i 1955 og blev præmieret i 1956. Et byggeri, der dækkede en del veje: Bondehavevej, Halbjørnsvej, Hakonsvej og Josteinsvej.
*
Bagsværd (telefon) Central blev fuldautomatisk med retningscifrene 98.
*
Fjernsynsstation København” i Gladsaxe TV masten blev indviet. Gladsaxesenderen var landets første tv-sender. Gladsaxe-senderen på 220 meter blev sat i drift 14. maj 1955. Egentlig hedder senderen Fjernsynsstation København.
I juli overtog den selvejende institution Skolekredsen af 1949, Stengården, Gammelmosevej 228 og de oprindelige jorder. Stengård blev dermed omdannet til landets første Lilleskole.

1956
Gladsaxe FDF fik kontakt til Boys Brigade 7. Company Paisley tæt på Glasgow. Gladsaxe Kommune fik her sin tredje officielle venskabsby, og den første der blev etableret via forbindelser uden for rådhuset.
*
Præsten ved Søborg Kirke 1946-1979 Steen Andersen skabte modelbyen ”København 1536” foran Københavns Bymuseum i 1956. Udført I brændt lertøj.

1957
Historisk-Topografisk Forening for Gladsaxe Kommune fik i 1957 en bevilling fra Gladsaxe Kommune til at optage samtaler med gamle Gladsaxeborgere på bånd, og man fik i de følgende år erindringssamtaler med en række borgere med den tidligere sognerådsformand Frederik Willumsen i spidsen.
*
Stock-car løb eller skrammelløb kom til Danmark og fik sin første arena på Gladsaxe Idrætspark. “Skrammelløb på Gladsaxe Speedway”, som det blev kaldt, var en indbringende forretning for kommunen (20 %) og ikke mindst Staten, som fik 60 % af entréindtægten. Efter 1957 blev der ikke kørt mere motorløb på stadion, som nu kun skulle bruges til idrætslige formål.
*
Egegård Skole blev taget i brug august 1957, men skolen blev først færdig og indviet i februar 1961. Egegård Skole fik sin egen svømmesal. En ide der var startet allerede, da man byggede Buddinge Skole i 1956. Buddinge Skole er nu Gladsaxe Gymnasium.

1958
Kjeld Degenkolv var fungerende borgmester. 30. januar meddelte Baaring Hansen, at han ville ”lægge op” efter 25 år i sogneråd og kommunalbestyrelse.
*
Vælgermøderne op til kommunalvalget i 1958 samlede over 400 tilhørere. Grundlovsmøderne samlede flere tusinde.
*
10. april. Der var spænding til det sidste om borgmesterposten efter valget. Hans Nielsen fra De Radikale ville stemme på en venstremand, men de konservative ville ikke være med og foretrak at støtte Erhard Jakobsen frem for en radikal- eller venstre-borgmester.
*
Friluftsbadet åbnede 3. juli. 11.september havde 90.000 besøgt Gladsaxe Bad.

1959
Gladsaxe fik egen politimester.
*
Kildebakkens Butikstorv ved Hagavej og Solnavej åbnede 2. marts.
*
Grundstenen til Mørkhøj Kirke blev nedlagt.
*
1.april markeredes 50 året for adskillelsen af Gladsaxe og Herlev i 1909. Via en indsamlingsannonce til fordel for en borgmesterkæde kunne borgergaven præsenteres 9. april.
*
Vadgård Kirkekomite blev stiftet. Navnet blev senere ændret til Buddinge kirke.
*
Gladsaxe Camping ved Gladsaxe Stadion blev indviet 7. juni.

1960
Ivans Smørrebrødsforretning voksede og voksede. Der skulle ske noget mere, så Ivan købte ejendommen på Hjørnet af Jonas Liesvej og Søborg Hovedgade og indrettede et cafeteria. I 1960 lå cykelforretningen Expander på adressen Søborg Hovedgade 112. Indehaveren fru Olsen ville ikke sælge sin cykelforretning og sit hus. Hus. Ivan overtalte fru Olsen til salget imod, at hun fik lov til at beholde sin adresse og flyttede boligen fem etager op i en penthouselejlighed. Cafeteriet lukkede og Privatbanken, senere Nordea rykkede ind i stueetagen.
*
Gladsaxe Bystyre forsøgte i 1960-1970 at tilgodese både almennyttige og private bygherrer. En af de store private bygherrer i kommunen var tømrermester Aage V. Jensen. Hans første projekt blev Buddinge Centret. I Buddinge Landsby opkøbte han de små gamle huse og byggede centret i 1960-61, der med sine fem etager indeholder forretninger i forskellige størrelser. Supermarked, læger, kontorer, apotek og posthus.

1961
Danmarks talsmand i USA Axel Dessau sendte amerikanske turister til Gladsaxe for at se et mønster på social udbygning på lige fod med H.C. Andersens og “Den lille Havfrue”.
*
Gladsaxe Ungdom fra FDF, DUI, KU, DSU og idrætsforeningerne besøgte unge føderalister i venskabsbyen Wedding.
*
Som et led i Gladsaxe-Ugen inviterede Erhard Jakobsen Sorø Amtstidendes læsere til Gladsaxe under devisen ” Mødet mellem Land og By”. 2.600 læsere meldte sig, så der måtte trækkes lod om de 1.600 pladser. Der kunne ikke skaffes busser på Sjælland til flere.
*
Gladsaxe Isstadion skulle overdækkes. Brødrene Teichert betalte hele gildet.
*
Der blev indsamlet 50.000 kr. på én dag til Stengård Kirke. Søndag 1. oktober blev grundstenen nedlagt.
*
Senere minister Palle Simonsen blev ansat som sekretær på Folkebladet.

1962
Er naturen gået over optugtelsen. Forhenværende radikale byrådsmedlem vicekontorchef, cand. polit. Hans Nielsen, Lyngparken 64, skriver om at hensynet til naturen har taget overhånd. ”Havde vi fra starten haft en Naturfredningsforening, var Danmark aldrig blevet beboet.”
*
Der kom planer om bebyggelse på Lunde- og Hyldegården. Den konservative gruppe håbede stadig på, at få planerne ændret så man undgik at bygge Høje Gladsaxe.
*
Et selvbyggerhus blev præmieret af Gladsaxe Kommune. En donkeymand byggede sit hus på Silene Allé 16, alene med materialer der stammede fra Buddinge Mølle. Han fik en bronzeplade med inskription af Erhard, Jørgen Jørgensen og Fjeldsted Iversen.
*
Der kommer personnavne på stemmesedlerne til valget. Foruden partibetegnelsen skulle navnene på de enkelte kandidater fremgå.
*
Gladsaxe Kommune købte Nybro Kro og Bagsværd Sø.
*
12. april erstattedes line 16 af bud 43.
*
Promenaden i Bagsværd blev bygget i 1960. ”Den røde lejekaserne” lå før på stedet. I baghuset som havde adresse på Bagsværd Hovedgade 81-83, lå Bagsværd Autoværksted.
*
Skolernes Idrætsdag i Gladsaxe Idrætspark fik fornemt og uventet besøg. Den første mand i rummet, russeren Jurij Gagarin, dukkede uventet op og overværede skolebørnenes indmarch.

1963
Folkebladet udvidede sit oplag til at dække samtlige 4.900 husstande under Bagsværd Postdistrikt. Hidtil dækkede man kun Bagsværd Postdistrikt rute 1, og det endda kun en gang om måneden. Årsagen var de nye butikker på Promenaden.
*
Søndag den 20. januar havde Gladsaxe Teater premiere på Romulus den Store i Stengård Skoles aula.
*
Danmarks første Gand Prix-vinder “Dansevise” var skrevet af Volmer Sørensen med musik af den lokale Otto Francher, der boede på Wergelands Allé 30 i Søborg i et hus, der blev opført i 1923 af arkitekt K. T. Seest.
*
Søborg Gymnasium flytter fra 1. august midlertidig til Mørkhøj Skole (Lundevangs Skole) fra Selskabslokalerne Halbjørnsvej. Her skal de være til det nye gymnasium på Lunde-Hyldegård Skole om to-tre år står færdigt.
*
Fra 1.april har kommunalbestyrelsen besluttet at en del af Buddinge Hovedgade skulle have navneforandring til Søborg Hovedgade. Det drejer sig om stykket mellem Kildebakken og Gladsaxe Ringvej. I samme forbindelse skiftede Gladsaxe Rådhus nummer fra 22-24 til 222.
*
Gladsaxe Skole fik sit eget observatorium, da skolelærer Volmer Hegvad opsatte en storkikkert.
*
”Gladsaxe Koncerten” blev afleveret. Niels Viggo Bentzon var færdig med sin opus og kunne hente sin check på de 10.000 kr., der skal buges ved indvielsen af Gladsaxe Teater i den nye teatersal på Buddinge Skole.

1964
Kristian Lindbo Larsen blev ansat som ny stadsbibliotekar.
*
Filmfarcen ”Don Olsen kommer til byen” var skrevet af Folkebladets nye medarbejder Tage Vandsted. Det var anden gang Tage Vandsted fik en bog filmatiseret. Den første var bogen ”Tordenjet”. Filmen kom til at hedde ”Jetpiloter”.
*
Gladsaxe var kommunen, hvor det gik stærkt. Det gjaldt ikke mindst for det nye industriområde, som på ca. 40 hektar var udlagt på arealerne på Grønnegården syd for ringvejen mellem Buddinge og Herlev og på Mørkhøjs gårde. De nye industrigrunde, der skulle blive til Mørkhøj Industrikvarter, blev ikke solgt, men kun udlejet, med den aftale, at grundene skulle gå tilbage til Gladsaxe Kommune med, hvad der står på dem i år 2050.

1965
I juni samlede man alle tre biblioteksafdelinger under et tag i bygningen på hjørnet af Stengårds Allé og Buddinge Hovedgade med det klingende navn Centrum. Her havde tidligere været restauration og selskabslokaler hvor blandt andet Lønsteds Danseinstitut havde til huse efter de måtte forlade den gamle “Rytterskole” i 50erne.
*
I juli blev Vadstrupgårds bygninger brændt ned og tomten ryddet. Herefter begyndte opførelsen af Værebro Park, hvor de første beboere kunne flytte ind i 1966, mens det sidste af byggeriet først stod færdigt i 1968. Lejlighederne varierede fra 40 til 104 kvadratmeter fordelt på tre 8-etagers højhusblokke og fem 4-etagers lavhuse. Vest for bebyggelsen opførtes Værebro Skole, som blev bygget etapevis fra 1967.
*
Viadukten i Bagsværd under Hareskovbanen blev sprængt væk, da en nye jernbanebro over Bindeledet stod færdig omkring 1965.

1966
Gladsaxe fik ny stadsingeniør. Afdelingsingeniør Tage Møller afløste Henry Larsen 1. april.
Tage Møller var borgmester i Farum. Et job han kvittede til fordel for i Gladsaxe.
*
AB indviede Danmarks mest moderne idrætsanlæg til 4 millioner kr.
*
Første møde med Poul Schlüter – den nye konservative kandidat til kommunevalget den 8. marts (36 år). Han var valgt til Folketinget 1964. Poul Schlüter ville gøre op med tanken om, at Gladsaxe skulle vokse til 120.000 indbyggere, men at 110.000 måtte være nok.
*
Rigshospitalet har købt vaskeriet Sorttevit i Søborg. Storvaskeriet indrykkede annonce for at fortælle, at det ikke var DEM.
*
Første annonce for HC Den frie købmand. Der åbnede kl. 9 med tilbud som: Hamburgerryg ½ kg kr. 5,95. Engelske bøffer ½ kg. 5,95.
*
200-årsdagen for bondefrigørelsen i Gladsaxe blev højtideligholdt ved en fest i Stengård Skoles Aula. Her præsenterede og fortalte pastor Steen Andersen, Søborg Kirke, om sin model af ”Landsbyen Gladsaxe”, som den så ud for 200 år siden,
*
VM-guld til Danmark. Jørgen Emil Hansen CC Gladsaxe vandt på Nürburgring 100 km holdløb. Han var på det tidspunkt optiker i Buddinge Centret hos Sygekassernes Optik.
*
Poul Schlüter stillede spørgsmål i byrådssalen: Hvad kan borgmesteren oplyse om det initiativ, han har taget vedrørende købet af et slot i Skotland, og hvorfor har de respektive udvalg ikke været spurgt?
*
Gladsaxe havde nu 73.593 indbyggere.
*
Søborg Hovedgade fik Danmarks smukkeste julebelysning i 1966, da det blev muligt efter sporvognens luftledninger var fjernet at føre julegrankæder over gaden. Sporvognsskinnerne blev asfalteret over og ligger stadig under vejbelægningen.

1967
Gladsaxe Kommune købte restaurant Skovbrynet i 1967 og bortforpagtede den i nogle år. Men den højthævede motorvejsbro over jernbanen fra 1971, den nye forsænkede Skovbrynet Station fra 1977 betød, at færre og færre lagde vejen forbi restauranten.
*
Tiden gik og i 1967 måtte biblioteksvæsenet leje sig ind i det nye butikscenter Høje Gladsaxe Center. Her rådede man over 600 kvadratmeter inklusiv magasinrum.
Bogbestanden var vokset til 60.000 bind, mens man ventede på det nye hovedbibliotek. Et nyt projekt kom i 1970, men blev atter droppet i 1974.
*
Det var slut med eventyret. Frank Mogensen fra Franks Radio blev tvunget til at stoppe sine forretninger med sine 129 ansatte og fusionere med Ove Hylén fra FONA.
*
Folkebladet uddelte en jubilæumspris på 10.000 kr. til Sofieskolen I Bagsværd.

1968
Søren T. Lyngsø gik af som formand for Venstre i Gladsaxe og overlod posten til B. Neerstrand. De unge venstreløver dukkede op og fik tre valgt ind i den nye bestyrelse. Det var skolelærer Lars Kristensen, Peter Brixtofte samt skolelærer Jan Pehrsson
*
Udvidelsen af Buddingevej og etableringen af den nye ringvej B III blev indledt. Motorringvejsstykket fra Buddinge Station kom til at koste 30 millioner kr.
*
Socialdemokraternes politiske ordfører Poul Munch måtte øjeblikkelig forlade alle kommunale tillidshverv. Grunden var personlig gæld, manglende aflevering af selvangivelse og øvrige pengeproblemer. I kommunalbestyrelsen blev han afløst af skolebetjent Tage Hansen fra Søborg Skole.
*
Hellere lugte af hest ind af hash, udtalte borgmester Erhard Jakobsen, da man åbnede op for at lære at ride på Grønnegården.

1969
Leif Mortensen blev verdensmester i landevejsløb i Brno i Tjekkoslovakiet i 1969 og senere formand for C.C. Gladsaxe. Leif Mortensen, hustruen Grethe og deres søn boede på Septembervej i Mørkhøj.
*
I september blev Bakkegården på Taxvej 27 blev taget i brug, men indvielsen fandt først sted 13. januar 1970.
*
Jernalderlandsbyen ved Værebro Park blev etableret i 1969.

1970
Der indrettedes Ungdomsklub i Irons gamle fabrikshaller på Buddingevej. Gladsaxe Kommunes Ungdomsskoles Ungdomsklub rykkede ind.
*
Socialdemokratiet forsøgte at fjerne borgmester Erhard Jakobsen fra Folketinget. Her havde man fået den idé, at medlemmerne kun måtte opstille et mandat. Da Erhard Jakobsen var både borgmester og folketingsmand, sad han på et dobbeltmandat, som man ønskede at fratage ham på en ekstraordinær kongres i Aalborg. Forbuddet mod dobbeltmandater blev vedtaget, men kun for kommende tilfælde ikke med tilbagevirkende kraft.
*
Gladsaxe Idrætspark får ny tribune.
*
Borgmester Erhard Jakobsen fik en overvældende valgsejr med 20.147 personlige stemmer, hvilket trak hele 17 socialdemokratiske mandater med ind i kommunalbestyrelsen. Erhard Jakobsen havde ellers forøget antallet af pladser fra 19 til 25 i kommunalbestyrelsen for at de små partier kunne blive repræsenteret.
*
Socialudvalgsformanden Tove Smidth arbejdede videre med planer om, at borgerne skal have gratis svangerskabsforebyggelse.
*
Gladsaxe Kommune købte Enghavegård ved Terslev nord for Haslev. Et mønsterbrug i pragtfulde omgivelser stod nu til rådighed for Gladsaxes skolebørn. Borgmester Erhard Jakobsen fortalte til Folkebladet, at det var for at give et førstehåndsindtryk af de vilkår, dansk landbrug arbejder under. Vedtagelsen kom bag på næsten alle, da den blev besluttet på et lukket kommunalbestyrelsesmøde. Især fordi der var masser af bondegårde og husdyr i kommunens nærområde.
*
21. maj. Handelsforeningen arrangerer “Gladsaxe Forårs Festival 1970. Handelsforeningen sætter Birketræer op langs med Søborg Hovedgade.
*
Buddinge biologiske industrieventyr Maskinfabrikken DANO lukkede brat i 1970. 350 medarbejdere blev fyret, men det var også afslutningen på en spændende dansk udvikling af maskineri til miljøvenlig affaldshåndtering. Ideerne opstod allerede i 1920erne. Længe for nogen brugte ord som økologi, genbrug og miljø.

1971
Folkebladet startede endnu en læserbrevkasse op. Efter kæmpe succesen med “Spørg Tove”. ønskede læserne deres egen lægebrevkasse. Den nok mest populære privatpraktiserende læge dr. Joachim Hansen på Gladsaxevej blev overtalt og fik sin egen brevkasse med titlen; “Spørg Dr. Joachim”.
-*
Nu skulle Aldershvile Slotsruin væk. Debatten rasede og fyldte Folkebladets spalter.
*
Gladsaxe Kommune købte en af Gladsaxes største virksomheder snedkerfirmaet Johannes Madsen og Søn på Gladsaxevej.
*
Gladsaxe Kommune købte radiofabrikken Bravour for 6,2 millioner kr.
*
Gladsaxe gik ind i omsorgen for de mange fremmedarbejdere, hvor nogle boede på deres arbejdsplads. 72 pakistanere mødte kommunens embedsmænd.
*
Gladsaxe Kommune købte Bagsværd Planteskole på Buddinge Hovedgade for at omdanne dem til pensionisthaver.
*
700 pensionister mødte op til kommunens forårsfest.
*
Resterne af en gammel vandforsyning eller brønd dukkede op bag Møbelhandler Aksel Kristensens forretning A. K .Møbler på adressen Søborg Hovedgade 51 og Niels Bohrs Allé. Flisebelægningen sank ned i et fire meter dybt hul og frem kom gamle udhulede vandrør af træ fra omkring år 1900.
*
Gladsaxe Kommune overtager Gladsaxe Fortet.
*
Gladsaxe Pigegarde var klar til at blive præsenteret.
*
Gladsaxe Kommune var tvunget til at afstå Storvaskeriet. Der var ikke plads inden for låneloftet.
*
Ostehandler Johannes Risby cyklede tværs over Amerika. Johannes Risby boede i ejendommen med figuren “Udkigsmanden” som senere blev til Tordenskjold.
*
Viceborgmester Poul Schlütter forlod Gladsaxe til fordel for et job som ordfører i Folketinget. Han afløstes som viceborgmester af G. Malling Kiær fra De Konservative.
*
Borgmester Erhard Jakobsen meddelte at uanset om, man ville bede ham om fortsætte, havde han besluttet at forlade borgmesterstolen ved næste kommunalvalg 1.marts 1974.
*
Handelsforeningen for Søborg og Omegn uddelte i anledning af sit 50 års jubilæum i januar 1971 første gang Julius W. Hedegaards flotte ærespokal i tretårnet sølv til en handelsdrivende eller forretning, der havde gjort en særlig indsats for Søborg. Første modtager blev ”kludehandler” Freilif Stahl fra Greco, Søborg Hovedgade 36.

1972
Fabrikant Gerner Weidinger deltog i radioquizzen “Hvornår var det nu det var”. Det blev dog kun til en enkelt optræden. Senere var Gladsaxe repræsenteret i quizzen af Hanne Raffensøe, der vandt 25 søndage i træk. Hanne Raffnsøe blev kun stoppet, fordi Danmarks Radio havde indført nye regler, der fortalte, at man skulle udgå af konkurrencen efter 25 gange.
*
Knud Poulsen blev tvunget væk fra Gladsaxe Teater af teaterrådet og Kulturministeren fra 1. september. Hans Chr. Ægidius og Klaus Pagh var på tale, men en gruppe af styrelsesmedlemmerne foretrak søskendeparret Vigga og Christoffer Bro. Ugen efter kunne Folkebladet fortælle, at Christoffer Bro var blevet direktør, og Vigga Bro blev tilknyttet teatret.
*
Der var seks forskellige film dagligt i den nye Bagsværd Bio. Den unge biografleder Ove Bulskov – søn af snedker og tømrermester Christian Bulskov, der i mange år drev Drive In Bio i grusgraven i Lynge – startede en ny biograf i Bagsværd. Ove Bulskov regnede med at skulle betjene et område med 600.000 mennesker.
*
20. april blev Carl Henning Pedersens mosaikværk på John F. Kennedy Skolen afsløret efter fire års arbejde. Titlen var ” Eventyrets univers”. Kunstværket stod Gladsaxe i 300.000 kr.
*
Opstillingsmødet hos socialdemokraterne af den lokale folketingskandidat gav borgmester Erhard Jakobsen en solid sejr over Hans Jørgen Ellegård med 405 stemmer mod 154. Men allerede ugen efter var den gal igen. Nu havde Mørkhøj og Bagsværd sikret sig radiorådsformanden Ole Espersen som ny modkandidat mod Erhard Jakobsen.
*
17. august. Lokalavisen foreslog samarbejdspartneren Handelsforeningen for Søborg og Omegns formand, møbelhandler Axel Kristensen, at få Gladsaxe Kommunes tilladelse til at udstille nogle af de tunge Robert Jacobsen skulpturer ved at placere dem hos de handlende. Mange handlende sagde ja tak i første omgang, men da skulpturerne blev leveret, syntes de fleste, at de var rædselsfulde og bad sig fritaget for at få dem indendøre. Et par stykker kom dog indenfor. Hos Steffensens Bolighus, Søborg Hovedgade 77, blev Roberts kunstværk brugt i flere år som paraplystativ ved indgangen. Hos Meldgaard Blomster i Høje Gladsaxe Centret fik Robert Jacobsen en fin plads midt i salgslokalet og brugt som ophæng af blomster.
*
Sportshallen på Gladsaxevej blev indviet 16.-17. september. Hallen havde kostet 22 millioner kr. og var på 10.000 kvadratmeter.
*
Der var reception på den nye Lokalavis Gladsaxe Bladet, der var flyttet ind i Møller-Jensens gamle ligkistemagasin på Søborg Hovedgade 106.
*
16. november kom forholdene omkring Folkebladet til debat i Gladsaxe Kommunes Håndværkerforening. Håndværkerne modtog hvert år, som medejere af kommanditselskaber, 10 % af overskuddet fra Folkebladet. Penge som gik direkte ind i Håndværkernes byggefonde. Hvis håndværkerne sprang fra kommanditselskabet og fulgte handelsforeningens støtte til den nye lokalavis Gladsaxe Bladet, ville fondets midler blive beskattet. Derfor valgte håndværkerne at blive i kommanditselskabet, der gik bag ryggen på redaktør Jørgen Rye, der havde tilbudt at købe Folkebladet for 1,2 millioner kr. men blev afvist. Grundejerforeningerne ville hellere sælge/forpagte avisen ud til dagbladet Politiken.
*
Den nye lokalavis Gladsaxe Bladet kom på gaden for første gang 1. december. Samtidig udgav medarbejderne på det gamle Folkeblad avisen for sidste gang. Det gamle Folkeblad blev fra den dato en konkurrent og skulle fremover nu drives i forpagtning af dagbladet Politiken.
*
14. december blev der givet grønt lys for starten af byggeriet af Jørn Utzons nye Bagsværd Kirke.
*
Fyrværkeribranden i Buddinge Farve- og Tapetforretning betød, at otte forretninger i Buddinge Centret blev ramt efter fyrværkeribranden. Branden medførte skader for 1½ million kr. i Buddinge Farve- og Tapethandel. Bestyreren af forretningen Ib Petersen måtte en tur på hospitalet til behandling.

1973
Bagsværd Bio måtte lukke 25. januar. Et tilgodehavende til de Danske Filmindehavere på 100.000 kr. tvang direktør Ove Bulskov til at lukke Danmarks mest moderne biograf. Han overvejede at rive indmaden ud og omdanne biografen til et moderne Supermarked.
*
Erhard Jakobsen startede i november partiet CD fra villaen på Søvej. Stiftelsen skete som protest mod en venstredrejning af Socialdemokratiet og en planlagt forøgelse af parcelhusbeskatningen. Dagen efter måtte statsminister Anker Jørgensen (S) udskrive valg, da Erhard Jakobsen ikke nåede frem til en afstemning i Folketinget, da hans bil løb tør for benzin. Sådan var den officielle forklaring i hvert fald fra Erhard Jakobsens side. Regeringens flertal bestod af ét enkelt mandat.
*
I april rykkede socialvæsenet rykker ind i radiofabrikken Bravours 3.000 kvm. store bygning.

1974
1974-1975 bragte mange udfordringer. Byudviklingen medførte ændringer i bymiljøet, og nedrivningen af Bagsværd Kro og Glæsels købmandsgård udløste en vældig folkelig debat. Bestyrelsen i Historisk – Topografisk Forening for Gladsaxe Kommune besluttede ikke at udtale sig om nedrivningen af Bagsværd Kro, da bygningen ikke havde historisk værdi, og miljøet omkring kroen alligevel allerede var ødelagt.
*
Nyt “Klipotek” på Søborg Hovedgade. Damefrisør Bent på Søborg Hovedgade 32, der lå i Gentofte Kommune, fik pladsmangel og rykkede op til nr. 64 i Gladsaxe. Damefrisør Bent ville med sit nye navn “Klipotek” fortælle, at han både klippede damer og herrer. Damefrisør Bent, der sad i bestyrelsen for Hårkunstnernes fornemmeste klub Marcelklubben og var dommer i ved internationale konkurrencer, havde drevet frisørforretningen i nr. 32 i 14 år.
*
Tove Smidth blev ny borgmester efter Erhard Jakobsen.

1975
Kommunen fandt ud af, at man ville bygge et nyt plejehjem. 1978 kunne det officielt tages i brug. Plejehjemmet – eller Omsorgscentret som det hedder i dag – kom til at ligge på Bagsværd Møllevej og fik navnet Møllegården. Navnet på vejen og omsorgscentret kommer ikke af, at der nogensinde har ligget en såkaldt Møllegård i Bagsværd eller noget andet sted i Gladsaxe Kommune for den sags skyld. Tværtimod. Bagsværd Møllevej fik sit navn, fordi det var den gamle vej til Frederiksdal Vandmølle, der indtil 1885 ligeledes var melmølle, og som bønderne i Bagsværd brugte, indtil Buddinge Mølle blev bygget i 1880erne.
*
Ingen ballade mere med fældede træer i Gladsaxe, for nu flyttede man dem – med en 6 tons jordklump pr. stk. Kommunal frygt for miljøfanatikerne fik kommunen til at ændre kurs og flytte træer i stedet for at fjerne dem. Uden tanke på at disse flyttede træer kom til at forpeste tilværelsen for de beboere, der fik dem placeret lige uden for deres vinduer. Men Gladsaxe Kommune kunne godt se, at man kom i splid med nogle miljøaktivister med Arne Hermann fra Miljøforeningen i spidsen. Derfor vedtog kommunen at flytte fire kæmpestore ahorntræer, der stod i vejen for en vejudvidelse på hjørnet af Gammelmosevej og Buddinge Hovedgade, hvor der skulle lysreguleres (der hvor Aldi ligger i dag). De kæmpe store træer blev flyttet op på Søborg Hovedgade, hvor stadsgartner Nicolajsen mente, at der manglede træer. Træerne blev sat ned på hjørnet af Dickens Allé og Søborg Hovedgade til stor gene for beboerne, der både fik taget deres udsigt til Sverige og med årene ødelagt deres lejligheder, der aldrig fik lys og sol i sommerhalvåret. 2. september 2003 kontaktede beboerne Gladsaxe Bladet. Klager til kommunen blev afvist med, at træerne tilhørte Københavns Amt. Gladsaxe Bladet fandt den gamle historie frem om plantningen i 1975 og satte den i avisen. Fjorten dage efter rykkede Gladsaxe Kommune ud og beskar træerne, så naboerne atter kunne få deres udsyn og sol tilbage igen efter 28 år.

1976
1. januar 1976 kunne vicestadsbibliotekar Svend Stilling tiltræde stillingen som ny stadsbibliotekar.
*
Folkebladet blev en del af Gladsaxe Bladet under det nye navn med undertitlen Folkebladet for Gladsaxe Kommune. En flere år gammel kamp var afsluttet på fredelig vis. Ved et tilfældigt møde ved en reception hos en af håndværkerforeningens medlemmer faldt Gladsaxe Bladets annoncechef Jørgen Olsen i snak med Gerner Weidinger. Gerner Weidinger fortalte, at Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Gladsaxe havde givet op. Et halvt år før havde dagbladet Politiken trukket sig som forpagter mod at betale 500.000 kr. i bod.
Folkebladet for Gladsaxe Kommune var fortsat med Grundejersammenslutningen selv som udgiver, pengene var brugt op, og nu ville man sælge resterne for 40.000 kr. Annoncechefen gjorde Gerner Weidinger opmærksom på, at han ikke var i tvivl om at Gladsaxe Bladets ejer Jørgen Rye gerne ville betale det dobbelte. “Smut da forbi hans adresse på Åfaldet i Herlev og spørg ham”. Et par timer efter dukke redaktør Jørgen Rye op på annoncechefens adresse og fortalte noget overraskende om besøget af Weidinger. Dagen efter var handelen gået i orden. Grundejerne og håndværkerne var nu igen repræsenteret i samme avis som de handlende.
*
Den første bombe blev sprængt i en telefonboks på Magle Torv i Søborg 4. august 1977 ved syvtiden om morgenen, da KTAS’ inkassatrice Asta Hansen ville tømme boksen for mønter. Bomben udløstes ved snoretræk, da døren blev åbnet. Mønttelefonen kunne efter eksplosionen benyttes til at ringe til politiet. En uge efter blev yderligere en telefonboks sprængt, denne gang 11. august kl. 04.05 i Høje Gladsaxe, da Arne Jensen åbnede døren til telefonboksen. Arne Jensen havde 2005 stadig metalsplinter i kroppen efter eksplosionen og blev erklæret for 33% invalid. Bombemanden fra Gladsaxe var den 19-årige gymnasieelev Allan Steen Kristensen som i 1977–78 anbragte ni rørbomber i København og omegn. Før, han blev afsløret, var han i medierne kendt som Det mystiske X og Det omvendte Syvtal. Bombemanden havde fabrikeret bomberne på baggrund af bl.a. instruktionsbøger fra modstandsbevægelsen under besættelsen. Fem af de ni bomber nåede at sprænge. Fire kom til skade, heriblandt bombemanden selv, men ingen blev dræbt. Det medførte, at KTAS fjernede dørene fra alle telefonboksene i København (uden at nummerere dørene) en stor fejl som var med til, at der kom helt nye typer af telefonbokse i København i de følgende år. Bombemanden var også anledning til, at Forsvaret indkøbte sin første bomberobot, Rullemarie.
Den mest opsigtsvækkende placering af en bombe var dog i en sandkasse på Enghavegård Skole i Gladsaxe 11. november 1977. Bomben var begravet under sandet og forbundet til et stykke legetøj. Angiveligt blev bomben opdaget ved, at et barn løb rundt med en gul legetøjsbil, hvor rørbomben hang og dinglede i udløsersnoren. Da politiet ankom, sad skolens pedel oven på en stålhjelm med bomben under af frygt for, at andre børn skulle komme i nærheden. Bomben blev ikke udløst, fordi et 9V-batteri (som var mærket med et omvendt 7-tal) var faldet ud af konstruktionen i sandkassen.
*
15. august var der indvielse af Bagsværd Kirke, tegnet af Jørn Utzon. Rikard Rasmussen bar dåbsfadet fra den gamle kirke til den nye. Her fik biskop Johannes Johansen overrakt dåbsfadet.
*
To “piger” fra Kiplings Alle, gik og kede sig – skabte så i Søborgs Hjerte, Søborg Stof, en lækker specialforretning. I disse dage er det seks år siden fruerne Paula Christensen og Henny Bjørn tilfældigt så, at man var ved at kalke vinduerne til på Søborg Hovedgade 74 i den tidligere kaffe og kolonialhandel “Røde Mølle”. Det var et stort spring fra husmoderrollen og ud i erhvervslivet. Da forretningen blev revet for det nye byggeri med B.R. Legetøj, flyttede forretningen ned i Buddinge Centret, hvor den fortsatte i mange år som en af Søborgs bedste specialforretninger.

1977
24. september 1977. Hareskovbanens indvielse som S-tog. Den første idé til at elektrificere jernbanen opstod i 1915.
*
Fødevarekæden Irma havde købt Søborg Teater og ville indrette supermarked, som skulle åbne til efteråret. Irma havde måttet betale mere end 2 millioner kr. for ejendommen. De forudgående forhandlinger havde stået på i mere end halvandet år. Irma havde i flere år forsøgt at få fodfæste i Søborg-området, blandt andet på det der senere blev til Søborg Torv Øst. Men alle forsøg havde tidligere været forgæves og uacceptable for Gladsaxe Kommunalbestyrelse. I Irmas planer indgik en lukning af de to mindre tilbageblevne Irma butikker på Søborg Hovedgade 200 og nr. 115 på Søborg Torv.

1978
20. februar 1978 blev det første spadestik taget til det nye hovedbibliotek, dog i en meget skrabet udgave i forhold til de store tidligere drømme.
*
13. september fik Genforeningsstenen i BagsværdsSin nuværende placering. Genforeningsstenen blev rejst 10. juni 1921. Genforeningsstenen står på hjørnet af Bagsværd Hovedgade og Ringvej B IV, men har tidligere stået i Aldershvileparken. Stenen er tegnet og udført af billedhugger Felix Nylund.
*
SOVI åbnede butik på Søborg Hovedgade 63A. Sofie-dagcentret, som til dagligt kaldes SOVI som før bistandslovens ikrafttrædelse var under omsorgsloven, men som nu fungerer som en selvejende institution med overenskomst med Gladsaxe Kommune. Butikken, som SOVI havde lejet på Søborg Hovedgade 63A, blev tom efter Folkebladet i nogle år havde hold til på adressen. Efter Folkebladet blev opkøbt af det nye Gladsaxe Bladet i 1976, blev lokalavisen samlet på Søborg Hovedgade 106 og forretningen i nr. 63A overflødig. Varerne, der bliver solgt i den nye butik, er unikating i stentøj og kunsthåndværk.

1979
Gladsaxe Bladet fik nye ejere. Rita Rye G. G. Press A/S (hustru til redaktør Jørgen Rye) solgte Gladsaxe Bladet, GG Press, Gladsaxe Reklame, Gladsaxe Distrubutionsselskab og Gladsaxe Bladets ejendom på Søborg Hovedgade 106 til bladets annoncechef Jørgen Olsen. Redaktør Jørgen Rye skulle fortsætte på en fem års kontrakt som ansat.
*
Det lå klart, at Søborg Posthus’ dage i lokalerne på Søborg Hovedgade 79 var talte. Det gav ny næring til at få oprettet et medborgerhus. En gruppe på venstrefløjen i Gladsaxe havde i gennem flere år arbejdet på at få et medborgerhus. Men hver gang der var et emne blev emnet revet ned til andre formål. Nu oprettede man Medborgerforeningen Søborg Posthus med det formål at anskaffe posthuset til fremme af folkelige kulturaktiviteter. Indrettet med spisehus og cafeteria. Men kommunen havde andre planer.

1980
Robert Jacobsens maskeudstilling havde ingen interesse. Gladsaxe Bladet dukkede op, da maskesamlingen blev udstillet i Cirkelhuset i Hørsholm. I en række samtaler med gladsaxeborgere, der var kommet for at se udstillingen, var der ingen tvivl. Maskerne havde ingen interesse. Drop planerne om at oprette et specielt Afrikahus i det tidligere Musikbibliotek på Gladsaxevej 111, var konklusionen.
*
25 års jubilæum med den lille ståltråd. Firmaet Gundelach-Nielsen har sendt mange millioner af Gun-Clips ud i verdenen. Hemmeligheden er, at det lille stykke ståltråd, der indlagt i en lille papirstrimmel kunne bøjes som en klemme omkring plastposer og meget andet. Ideen opstod på Søborg Hovedgade først i nr. 23 og senere i nr. 21. Firmaet startede som en kartonnagefabrik i 1949. Frederik Gundelach-Nielsen fik i 1961 ideen til at producere en poselukker til kaffeposerne. Opfindelsen er i dag kendt over hele verdenen og har en udbredelse som det gamle barberblad.
*
Stuhr, stuhr nummer. Cirkus Benneweis kom til Søborg. Johannes Kaastrup og Søborgs Hjerte havde købt 400 cirkusbilletter, som blev solgt for kun 27 kroner i en cirkuskampagne i Søborgs Hjerte. Diana Benneweis dukkede selv op og var med til at sælge billetterne på Søborg Hovedgade. Gladsaxe Bladets fotograf Svend Nielsen var til et pressemøde, hvor han fik overtalt borgmester Tove Smidth til at blive fotograferet på en af Benneweis’ store elefanter som optakt til kampagnen.

1981
Hovedbiblioteket åbnede en udstilling af den lokale kunstner Tora Garde, en usædvanlig kunstner og keramiker, født i Frankrig som datter af billedhuggeren Adam Fischer og malerinden Ellen Fischer, der har kæmpet sig ud af en opvækst i et kunstnermiljø til sin egen stærke identitet. Udstillingen omfattede værker fra Norden og specielt Grønland. Mange af hendes sidste motiver blev hentet hjem som skitser fra Gladsaxe Bladets rejse til Grønland i 1980.
*
Den socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen besøgte sammen med Lise Østergård (Kulturminister), borgmester Tove Smidth, folketingsmedlem Hanne Andersen og direktør Knud Hallas-Møller NOVO på sin valgturné i Gladsaxe 18. november 1981.
*
Danmarks ukronede rejsekonge Simon Spies kom på besøg hos Gladsaxe Syd Rotary Klub i Laden ved Gladsaxe Kirke. 110 rotarianere og gæster fik en forrygende eftermiddag. Simon Spies havde medbragt egne mikrofonholdere, skødehunden Archibald på sin pude og flere af sine flotte biler. Spies svarede på spørgsmål i 1½ time. Blandt andet om sit aktuelle biogaseksperiment, der havde gjort ham til ejer af landets største latrintønde.

1982
Tulip-slagterierne i Vejle har foræret seks ton kødkonserves til Gladsaxe Kommunes indsamling til Venskabsbyen Koszalin. Det omfattede 26.672 pølser og 1.155 kg leverpostej på dåse.
*
Gladsaxe Bladet tilbød læserne en eventyrrejse til Grønland i samarbejde med DVL i anledning af 1982 er 1000-året for Erik Den Rødes opdagelse for Grønland. Civildommer Kisbye Møller var rejseleder. Turen var en gentagelse af Gladsaxe Bladets første rundrejse i Grønland i 1980. Men i 1982 var hovedstaden Nuuk kommet med på programmet.
*
Der var rejsegilde på Byggemarkedet 4K på Gladsaxe Møllevej. Et byggemarked på 3.500 kvm.
*
Eddie Skoller holdt pause for sine offentlige koncerterer. Alligevel sagde han ja til at give en koncert i Gladsaxe Teater til fordel for Koszalin-indsamlingen. Billetterne blev revet væk på rekordtid.

1983
28. marts åbnede Bristol Sport sin nye forretning som nabo til Gladsaxe Bladet på Søborg Hovedgade 104 i de lokaler, som tidligere blev brugt af Selandia Radio og før dem af Arnes Radio. Der var så mange mennesker mødt op, at det ikke var muligt at få et ordentlig foto til lokalavisen, så familien Jørgensen måtte ud til cykelstien for at blive fotograferet.
*
En Gladsaxe Konto skulle være klar inden august 1983, fordi for mange tog til Lyngby for at handle, fortalte Handelsforeningen for Søborg og Omegns nye formand automobilforhandler Per Amundsen. Det mundede ud i en kontrakt mellem Dansk Konto-Service A/S og Gladsaxe Kontoring underskrevet af kreditchef Bruno Wigandt, autoforhandler Per Amundsen, Handelsforeningen i Søborg, og herreekviperingshandler Flemming Birkemose fra Handelsforeningen Bagsværd By.

1984
Et smukt nyt posthus til 20 millioner kr. og med 130 ansatte stod i august klar til at åbne dørene på Søborg Hovedgade.
*
To gode skoler skulle blive til en endnu bedre skole. De sammenlagte skoler John F. Kennedy Skole og Dag Hammerskjöld Skole blev til Høje Gladsaxe Skole.
*
Teaterdirektør på Gladsaxe Teater Christoffer Bro gik og blev erstattet af Kaspar Rostrup.
*
1. november åbnede Søborg Butikstorv i det nye Søborg Torv Øst med alle butikker udlejet.

1985

20. juni åbnede Aktivbanken på Søborg Hovedgade 61 med sloganet: Kom og se giraffen.
Æraen med en af byens flotteste tøj og modeforretninger Hugo Buch var slut.
*
Betonskaderne i Høje Gladsaxe blev opgjort til 325 millioner kr.
*
Nordens største reproanstalt P. Hesthavens Cliche- og Offsetanstalt byggede miljøvenlig fabrik i Mørkhøj, kunne man læse i Gladsaxe Bladet. Det blev aldrig til noget. Grunden i Mørkhøj Bygade 32 var Danmarks mest forurenede grund efter fabrikken, der i mange havde produceret Solignum.
Hesthaven fik handelen annulleret, og grunden blev dømt til at ligge ubenyttet hen i 100 år med jorddræn.
*
Atomfysikeren og nobelpristageren Niels Bohr fik i anledning af hans 100 års fødselsdag sin egen plads i Søborg, placeret for enden af den vej, Gladsaxe Sogneråd opkaldte efter ham i 1925, da vejen skiftede navn fra Frederiksborg Allé. Beboerforeningen på vejen med Finn Lieb Petersen som formand, samlede via Gladsaxe Bladet de nødvendige 60.000 kr. ind til at fremstille busten. En kopi af busten foran Københavns Universitet.

1986
Sognepræst ved Søborg Kirke Ejnar Christensen kunne 18. januar fejre en dobbelt festdag. Denne dato fyldte han 70 år og samme dag, giftede han sig med Søborg Kirkes forhenværende menighedsrådsformand Ester Gramskov.
*
Jyske Bank flyttede fra Søborg Hovedgade 51 til nr. 88. indvielsen blev et tilløbsstykke. Banken havde fået den ikke særligt kendte fodboldspiller fra Vejle John Sivebæk til at skrive autografer. Et par dage før åbningen, scorede John Sivebæk et af historiens flotteste landskampsmål i Irland og blev med et kendt af alle. Der måtte trafikregulering til for at få åbningens gæsterne på plads.
*
Nørrebrodrengen der blev stor-installatør Jan Olsen åbner ny forretning med telefoner, alarmer og antenneanlæg i Jyske Banks tidligere lokaler Søborg Hovedgade 51.

1987
Der dukkede et forslag op om at bevare Buddinge gamle skole, der husede Teknisk Forvaltning og som tidligere havde været kommuneskole og rådhus, som et kommende hjemsted for lokalhistorisk arbejde med et lille museum. Men planen blev aldrig realiseret.
*
Søborg Grundejerforening besluttede ved 80 års jubilæet i 1985, at der de næste 10 år skulle uddeles en præmiering af foreningens bedste hus. Et bedømmelsesudvalg blev nedsat med stadsarkitekt Erik Nilsson fra Gladsaxe Kommune, redaktør Jørgen Olsen fra Gladsaxe Bladet og bankdirektør Niels Bidstrup. Vinderen fik et diplom, en plakette til at sætte på ejendommen og en flot tegning i farver udført af Gladsaxe Bladets tegner arkitekt Henry Voss. I 1987 gik prisen til ægteparret Tove og Ole Mikkelsen i “Mønsterhuset” på Runebergs Allé 41. Huset er opført i 1916 af ”Forskønnelsesforeningen” som et eksempel for andre Søborgbyggerier af, hvad god byggeskik repræsenterede.
*
20. oktober ringede telefonen på Gladsaxe Bladets kontor. Det var cirkushistorikeren Anders Enevig. Han ville have Gladsaxe Bladet til at hjælpe med at finde det flotte Moreno-stakit fra 1958 tegnet af landets dygtigste plakatkunstner Oscar Knudsen. Gladsaxe Bladet fik via hjælp fra sine læsere og redaktøren, der kendte alt til stakittet fra 1958, hurtigt fundet frem til stakittet, der stod i en have i Hove på Sjælland.

1988
1988 tog Nybro-Furå Kano- og Kajakklub kontakt til Kim Utzon og bad ham tegne et forslag til deres fremtidige klubhus. Da først byggeriet begyndte, viste det sig lynhurtigt, at søbunden var meget blød. Der skulle hamres 160 jernbetonpæle ned i søbunden til at bygge huset på.
*
Gladsaxe Bladet udgav bogen “Gladsaxe-miljøer før og nu i en billedkavalkade”. Bogen fik en række fine ord med på vejen, da den blev lanceret af Gladsaxe Bladet på Hovedbiblioteket med et indbudt publikum fra Handelsforeningen for Søborg og Omegn, Gladsaxe Håndværkerforening, Historisk-Topografisk Selskab i Gladsaxe Kommune og Søborg Grundejerforening og stadsbibliotekar Sven Stilling. Handelsforeningens liv bragt i tryg forvaring. Redaktør Jørgen Olsen fra Gladsaxe Bladet kunne her overrække alle de originale protokoller fra Handelsforeningens start i 1921. Jørgen Olsen var stødt på de gamle protokoller i 1967 i kælderen under Folkebladets kontor på Dyssegårdsvej 120. Da han spurgte redaktør Hedegaard, hvad han skulle gøre med de gamle protokoller, fik han svaret: Ud med det gamle ragelse. Unge Olsen var af en anden mening, han pakkede protokollerne forsvarligt ind og afleverede dem til Handelsforeningens sekretær boghandler Knud V. Kristensen. Efter hans død dukkede protokollerne igen. Stadig pakket ind som da de blev afleveret. Pakkerne blev genkendt og nu afleveret til Lokalhistorisk Arkiv.
*
Kommunen satte revisionen på Arbejdernes Boligselskab. Revisions- og Forvaltningsinstituttet skal gennemføre en særlig revision af regnskabsmaterialet vedrørende Vadgårdparken. Der skulle blandt andet kigges på en række tvivlsomme dispositioner fra firmaet Bolinds side.
*
Prins Christians 112 cm lange kårde, der var stjålet fra Roskilde Domkirke, blev fundet efter et tip til Gladsaxe Bladet i 1988. Kården var så varm international, at tyven leverede den tilbage til Søborg Kirke, hvor han gemte den i en plastpose fra Bristol Cykler bag en radiator, herefter ringede tyven til en noget overrasket bogholder Kirsten Olsen på Gladsaxe Bladet og fortalte, hvor kården kunne findes. Gladsaxe Bladet alarmerede Politiet og Søborg Kirke.

1989
Borgmester Ole Andersen modtog på kommunens vegne en fornem gave i form af et antikt Paisley-sjal fra venskabsbyen Paisley i Skotland.
*
Pensionisterne rykkede ind i den gamle stationsbygning i Bagsværd. Som en smuk 50 års jubilæumsgave fik pensionistforeningen af 1939 overdraget Bagsværd gamle stationsbygning. Stationsbygningen er opført i 1920 og har ikke været i brug i længere tid. Foreningen flyttede fra et lejet hus på Tinghøjvej og ind i de nye lokaler dog med den klausul at ejendommen også kan anvendes af andre.

1990
Pastor Karen Helgason (60 år) forlod Søborg Kirke efter 10 år 2. pinsedag. Hun smækkede ikke med kirkedøren, men hun havde et par djævelske kommentarer til både den statsstøttede kirke og dens tjenere. Karen Helgason nåede at klare 800 konfirmationer. Som uddannet pædagog og tresproglig korrespondent havde hun 20 år på bagen fra Købmandsskolen og en uddannelse som cand. phil. fra universitetet med sig.
De unge havde hendes særlige interesse. En af hendes evner var at skrive dramatik, som blev fremført som spil i kirken med de unge som aktører. Karen Helgason meldte sig overraskende ind i den lokale handelsforening.
*
Boligselskabet GAB konstaterede at der er billigere at hygge nyt end renovere bebyggelse Ved Fortet.
*
Gladsaxe Bladet flyttede fra Søborg Hovedgade til Maglegårds Allé.
*
Bogbussen kørte sin sidste tur efter 22 år. Årsagen var et færdselsuheld i januar, hvor bussen blev totalskadet.
*
Indbyggertallet nærmer sig de 60.000. Med endnu et frafald på 300 indbyggere nåede Gladsaxe ned på 60.712 indbyggere
*
Torben Lendager, der bor i Søborg, vandt Melodi Grand Prix med sangen “Hallo-Hallo” sunget af Lonnie Devantier.

1991
Josef Salim, Gladsaxe Taekwon-do Klub, modtog Gladsaxe Kommunes Idrætspris.
*
Den første urnegræsgrav på Gladsaxe kirkegård blev taget i brug i 1991.

1992
Gladsaxe Bladet startede sit 75. jubilæumsår med at tilbyde læserne otte dage til London med Spies for 1.600 kr.
*
Bagsværd Kostskole byggede ny elevfløj på 700 kvm. på Haraldsgave til 4.5 millioner kr.
*
Gladsaxe Bladet fortsatte med at sælge afbudsrejser fra Spies Rejsebureau. Otte dage for 1.340 kroner. I jubilæumsåret solgte Gladsaxe Bladet for over 1 million kr. Spies-rejser til læserne. På en enkel dag blev der solgt 170 rejser. En kø på 70 mennesker ventede på trappen, da personalet mødte. Der var annonceret med 41 rejser, men et hurtigt telefonopkald til Spies rejser skaffede rejser til alle de 170 fremmødte den formiddag.
*
Gladsaxe Bladet indledte et samarbejde med hovedsponsoren KTAS og Gladsaxe/HG Håndbold. Et tiltag der fyldte Gladsaxe Sportshal til hjemmekampene.
*
Gladsaxe Kommune solgte kommunens bondegård Enghavegård ved Haslev for 33.350 kroner.
*
Danmarks Lærerforening opgiver at bygge et nyt skolemuseum i den gamle sognegård. Lærerforeningen havde fået en frist til at bestemme sig til 1. oktober, men bad om at få fristen udsat til 1. januar. Lærerforeningen havde indsamlet 7-8 millioner til at indrette sognegården som skolemuseum, men kunne ikke skaffe garantier for de 1,5-2 millioner kr. driften ville koste.

1993
De to store Irma forretninger i Bagsværd og Søborg blev omdannet til Super Brugser.
*
.Musicalen Cyrano fik premiere og slog alle rekorder. Måske den største forestilling på Gladsaxe Teater nogensinde.
*
Befolkningstallet i Gladsaxe viste for første gang fremgang i 24 år. De nye tal fortalte, at kommunen er nåede op på 60.775 borgere efter en tilbagegang fra ca. 75.000 borgere.

1994
McDonald åbnede i foråret den første forretning i Gladsaxe ved Buddinge Centret med plads til 140 gæster.
*
Gladsaxe Kommune købte Buddinge Batteri: Prisen, for de 8.367 kvm. med 1.490 kvm. bygninger på, er 1 million.
*
Branden på Mørkhøjvej var en af de største brande i et boligområde i Gladsaxe. 30 mennesker måtte evakueres. Brandskaderne løb op i på mindst 50 millioner.
*
Et liv med musik slutter. Organist ved Stengård Kirke og leder af Pigekoret Tage Poulsen, der var 70 år, stoppede. Han modtog ved afskeden dronningens fortjenstmedalje i guld.
*
Venskabsforeningen fyldte 25 år. Det fejredes som 10, 15 og 20 års jubilæet også i Søborgs Hjerte, der selv havde inviteret en hofbager og konditor fra Klagenfurt i Østrig til Hjertekonditoriet.

1995
En 83-årig indebrændte i sin villa på hjørnet af Moseskrænten og Maglegårds Allé. Branden blev opdaget af den 47-årige logerende, der boede i villaen. Han kom hjem fra arbejde ved 16-tiden og så, at huset stod i flammer. Huset har ligget som ruin lige siden på grund af en kompliceret erstatningssag om en byggetilladelse.
*
Ungdomsklubben Quaks i Buddinge Kirke var truet af lukning efter groft hærværk og tyveri efter 22 år i Buddinge Kirke.
*
Ryby åbnede ny lækker butik i Søborg i de lokaler som Telepunkt forlod på Søborg Hovedgade 51.
*
SuperBrugsen tog første spadestik til en udvidelse og ombygning af supermarkedet i Buddinge Centret til 1.700 kvm. Ombygningen forventedes færdig i oktober og fra denne dato ville SuperBrugsen skifte navn til Kvickly-varehus.

1996
24. maj kom der et nyt initiativ fra Søborgs Hjerte. Et rygte om en idé, der skulle startes op i Roskilde i 1997, fik ostehandler Johannes Kaastrup til at tænke: Den snupper vi i år. I samarbejde med Gladsaxe Bladet arrangerede man den første ”Søborg-Natten”. Det blev det første sted i Danmark man satte denne nu kendte tradition i gang. Men indrømmet, ideen var stjålet fra Roskilde. På Søborg-Natten kunne kunderne handle til kl. 22 samtidig med, at der var masser af gadeaktiviteter. Her kunne man opleve sminketeater, poststempling med eget poststempel, musik fra fire orkestre, loppetorv m.m.
*
En gammel frønnet sandstensfigur på “Udkigsmandens Hus” ved Søborg Hovedgade i tidligere ostehandler Risbys ejendom blev pludselig interessant. Møbelfabrikant Børge Petersen og lokalhistoriker Arne Hermann identificerede straks figuren som Tordenskjold (selv om alle godt viste, at det var en figur af ”Udkigsmanden”). Der blev straks startet en forening “Tordenskjolds venner”, selv om de fleste godt kendte den rigtige historie om “Udkigsmandens Hus”, lod Gladsaxe Bladet debatten køre. Det endte med at Tordenskjold blev taget ned, gemt og genopsat under stor festivitas af Gladsaxe Miljøforening godt nok på en helt anden adresse. Sådan kan det gå. Man skal ikke tro på alle historiske anekdoter.

1997
Et pizzeria eksploderede på Bagsværd Hovedgade 116.
*
Gladsaxe Hallen 2 kunne tages i brug.
*
Den gamle PH bygning som rummede Dehns Vaskeri faldt. Den var umulig at bevare i forbindelse med Sophus Berendsens nye byggeri.
*
Ca. 34.millioner kr. kom tilbage til grundejerne. Efter Ligningsrådets afgørelse om revidering af grundpriserne skulle kommunen tilbagebetale ca. 30 millioner og amtet 14 millioner.
*
Valgkampen startede i november. Venstre uddelte 28.913 brochurer. Samtidig præsenterede deres nye folketingskandidat den unge Gitte Lillelund Beck, der fik en forrygende karriere og endte som Forsvarsminister.
*
Ole Skrald blev verdens første faglærte skraldemand. Seje og stolte mænd fra “Christianslyst” havde bestået en imponerende række fag og blev hyldet, da de fik deres eksamensbevis.

1998
Gladsaxes venskabsby Klagenfurt søgte om værtskabet for Vinter OL i år 2006. Gladsaxe Kommune støttede forslaget og inviterede Klagenfurts borgmester til Gladsaxe for at møde Danmarks repræsentant i Den Olympiske Komité, Niels Holst Sørensen.
*
Fotohandler Mogens Kjærulff vendte efter 20 år tilbage som formand for Handelsforeningen Bagsværd By.
*
Gladsaxe Bladet udkom 12. maj kun i 12 stk. fotokopierede sider. På grund af en arbejdskonflikt, som Gladsaxe Bladet var uden skyld i, kom avisen ikke på gaden. Hele avisen blev fotokopieret i 12 eksemplarer, der blev hængt op i lånte butiksruder i Høje Gladsaxe Center, Buddinge Centret, Ostedelikatessen og andre steder.
*
28. august. Idrætsnatten i Gladsaxe blev en forrygende succes.
*
Skolebørn fra venskabsbyen Taito besøgte jævnaldrende elever fra Enghavegård Skole.
*
Posthuset i Høje Gladsaxe flyttede over hos Prima.

1999
Historisk-Topografisk Selskab i Gladsaxe Kommune udgav “Da vi var bønder”. En flot og gennemarbejdet gennemgang af de gamle gårdes oprindelse, ejere og historie. Bogen er skrevet af Eva Molin, Vibeke Filipsen og Lone Dam.
*
LOs formand Sven Nielsen overrakte LO’s kulturpris til forkæmperen for socialt arbejde i Gladsaxe Gert Åboe.
*
Abdul Sule scorede sit første Superliga-mål for AB mod B93 og sikrede sejren.

2000
18. juni var der rejsegilde på Danmarks smukkeste svømmehal. Bagsværd Svømmehallen i Værebro, kom til at koste 55 millioner.

1. marts blev Gladsaxes længste gangbro på 365 meter etableret over Sydmarken indviet.
*
Elektronikken afløste pen og blæk. Det var slut med kirkebøger i Søborgmagle Sogn fremover sker registreringen elektronisk.

2001
3. juli. “Er det ikke…?” 40 års studenterjubilarer fra Gladsaxe Gymnasium mødtes for første gang efter de var gået ud fra gymnasiet i 1961.
*
Det lykkedes en ansat i et rengøringsselskab, at stjæle 60.000 kr. fra Bagsværd Posthus. Det blev først opdaget, da kunder klagede over at deres pakker ikke var tilstede, når de skulle afhentes.
*
Marielyst Skole fik Det Grønne Flag af Friluftsrådet. Det betød, at skolen kunne bryste sig af at være blandt miljøundervisningens sværvægtere.
*
Høje Søborg Vuggestue og Børnehave i Kollektivhuset fyldte 50 år. Blandt gæsterne var Else Amundsen – børnehavens første leder, 94 år – hun boede nu på Søborg Torv, så hun kunne se over på sin gamle arbejdsplads.

2002
Gladsaxe mistede 16. juli sin borgmester gennem 19 år Ole Andersen. Han afløstes som borgmester af Karin Søjberg Holst. Det var forventet, at der ville være et kampvalg mellem den 71- årige Erling Schrøder og Karin Søjberg Holst. Erling Schrøder meldte hurtigt ud, at han støttede Karin Søjberg Holst som borgmester og ikke stillede op. Den 12. august kunne den ny borgmester iklæde sig borgmesterkæden.
*
Et storstilet venskabsbymøde “Grønland – Gladsaxe” markerede med et smeltende isbjerg på Rådhuspladsen.
*
“Det har vi ikke mandskab til”. Gladsaxe Politi afviste i november et større antal dokumenterede anmeldelser.

2003
15. juli var der totalt udsolgte pladser på Gladsaxe Stadion for første gang. AB præsenterede Dunlopillo Summer Cup. En 4-kant turnering mellem AB, FCK, Vitesse Arnhem og Galatasaray.
Det var det tyrkiske hold Galatasaray, der trak det meget store publikum af tyrkiske herboende borgere i Københavns området.
*
De ældre frygtede “dødskrydset”. Lyssignalerne skiftede så de ældre ikke kunne nå over Bagsværd Hovedgade ved Bindeledet-Vadstrupvej.
*
Tre roere fra Bagsværd vandt guld ved verdensmesterskaberne i Milano. Mads Christian Kruse Andersen og Bo Brask Helleberg i toer uden styrmand og Stefan Mølvig i den berømte “Guldfirer”.
*
Gladsaxe Bio fejrede sig selv i anledningen af de 25 år som kommunal biograf.
*
Ingen seniorbofællesskaber på den grønne plæne ved Søborg Torv, sagde Ole Skrald og Peter Brooker, så et flertal på 13-mod 12 forkastede forslaget. Men der blev alligevel bygget.

2004
Ole Skrald Rasmussen betalte sin “gæld” tilbage. Han forlod SF og meldte sig ind i Socialdemokratiet og blev 11. mand i byrådsgruppen.
*
Kvindernes egen badetid fik en behersket succes. Kun en halv snes kvinder benyttede sig af tilbuddet om at svømme i Bagsværd uden mænd og børn.
*
Gladsaxe Miljøforenings ærespris til kommunens ældste hus gik til “Haspegårdshuset” på Frodesvej. En tidligere funktionærbolig til udflyttergården fra Gladsaxe Christianslyst.
*
1. maj 2004 var forsidehistorien, at Jørgen Olsen havde solgt Gladsaxe Bladet til Dansk Avis Tryk ved Sven Togsverd. Bagsværdborgeren Mette Hviid Jensen blev ny bladchef, mens det øvrige personale fortsatte.
*
I foråret kunne man meddele, at om otte år kunne kommunens borgere køre med den nye letbane.

*
Ejendomsmæglerkæden Home byggede forretning og otte nye lejligheder på Søborg Hovedgade 87. Lejlighederne skulle stå klar til januar 2005. På grunden var der i 1959 planlagt en bebyggelse på fem etager. Planer og tegninger lå klar, arkitekten var på plads. Den tidligere ejer, slagtermester Edmund Jacobsen, havde solgt huset. Men byggeriet kom aldrig i stand. De næste 16 år lå huset der med skiftende forretninger, blev ikke vedligeholdt og forfaldt, så en nedrivning i 1975 var nødvendig.

2005
Socialdemokraterne fortsatte deres 82-årige dominans med et mandats fremgang. Men valgets sejrherre blev Enhedslisten, der fik tre valgt ind i Byrådet. Valget betød en udskiftning af 10 af de 25 pladser i byrådet.
*
Gladsaxe Bladets redaktør gennem 38 år, Jørgen Kragelund Rye, takkede af efter et forrygende liv i journalistikkens verden. Han kom til Folkebladet for Gladsaxe Bladet som redaktør og forpagter 1. januar 1968. 49 år gammel havde han følt trang til nye udfordringer efter mange år som redaktionssekretær på Berlingske Tidende. Han havde dog en aftale med i lommen om at kunne vende tilbage til Berlingske Tidende, hvis livet på landet blev for kedeligt. Han byttede 1. juni 1979, da han fyldte 60 år, med annoncechefen Jørgen Olsen, der købte og overtog Gladsaxe Bladet. Selv blev Jørgen Rye ansat på en kontrakt løbende i fem år som redaktør. Den blev fornyet et par gange men endte med at blive på ubestemt tid.
*
Ringen var sluttet. Vær klar til min afskedsreception i 2035, skrev Gladsaxe Bladets nye journalist Niels Rasmussen i sin første artikel offentliggjort i Gladsaxe Bladet. Som teenager havde han leveret fodboldreferater om Heros kampe til avisen. De 2035 var med en venlig hilsen til sin forgænger Jørgen Rye, der blev til han fyldte 87, efter 38 år på lokalavisen i Gladsaxe.

2006
Lokale ildsjæle pustede nyt liv i kampen for Gladsaxe Teater. Over 350 engagerede borgere fyldte godt i teatersalen, da Gladsaxe ny Teaterforening kom til verden. Teatrets teknikere havde sammen med initiativgruppen bag stiftelsen af den nye forening gjort teatersalen klar og pyntet op med kæmpe kandelabre med levende lys. 350 mødte op, mere end 1.000 mennesker havde på forhånd tilkendegivet, at de var interesseret. Masser af kendte skuespillere var gratis mødt op for at vise deres sympati med foreningen og Gladsaxe NY Teater.
*
Kaspar Rostrup genoplivede teatret. Med støtte fra kommunen på 2 millioner kr. som nyslået egnsteater og en lang række fonde blandt andet 1,5 millioner fra Bikubenfonden genopstod Gladsaxe Teater med den tidligere instruktør, direktør Kaspar Rostrup i chefstolen igen,
*
Fodboldklubben Gladsaxe Hero og Ski fra venskabsbyen i Norge mødtes 50 år efter det hele startede. Der er ikke mange tilbage fra den tid, men kontakten har været holdt i gang i alle årerne. Selvfølgelig blev der spillet en landskamp, hvor ingen af spillerne røg gennem lydmuren og som det skal være mellem venner sluttede kampen uafgjort 2-2.
*
Kulturchef Svend Stilling takkede af efter 42 år uden en sygedag og skulle nu i gang med at finde ud af, hvad tiden som pensionist skulle bruges til. Han kom til Gladsaxe 1. august 1964 fra en stilling i Lyngby-Tårbæk Kommune for at være med til at rydde op i et landsdækkende biblioteksvæsen der havde ry for at fungere exceptionelt dårligt.

2007
Fra 1. januar overtog kommunerne udstedelse af både pas og kørekort.
*
Et kommende stort handelsenter i Høje Gladsaxe blev stoppet af forurening. Det ville koste 70 millioner at rydde op, hvor det nye center skulle ligge på den gamle benzinstation.
*
Gladsaxe Bladet fyldte 90 år. Det blev fejret med et stort jubilæumsnummer, der fortalte avisens historie.
*
180 tog idrætsmærket. Et bevis på at efterlønnere og pensionister i Gladsaxe gør meget for at holde sig i form.
*
Et unik kunstværk blev til. Den lokale billedkunstner Inge Lindegård fik opgaven med at udføre en flise af granitsten som skulle pryde Søborgs Hjerte foran Irma.
*Borgmesteren modtog 3.700 underskrifter, indsamlet på få dage for at markere borgernes ønske om at bevare både Bagsværd Skole og Søndergård Skole.

2008
Humlebien flyver igen. Gladsaxe Ny Teater trodsede atter naturlovene med et stykke af forfatteren Garcia Lorca.
*
Der var indvielse af moderne hospital i TV-byen. Hamlets nye hospital i de gamle TV–bygninger fik ved indvielsen besøg af formanden for Hamlet, skibsreder Mærsk McKinney-Møller.
*
Svimlende regning for skolerenovering. Der var sket skader for 10 millioner ved branden på Værebro Skole. Det ville koste 20 millioner at få skolen tilbage til normal standard.
*
Politiet klippede igen plader. Sidste gang var det 70 plader denne gang 53. Pladerne blev klippet fra personer, der havde undladt at betale de lovpligtige afgifter, manglende betalt forsikring eller vægtafgift.

2009
Klagerne over Netto på Søborg Hovedgade ved Selma Lagerløfs Allé fortsatte. Beboerne sender nu sagen om Nettos “losseplads” til Naturklagenævnet
*
Rambuktyveri mod Søborg Guld og Sølv på Søborg Hovedgade 69. Men sikkerhedsgitteret holdt så tyvene kom ikke ind. Men der skete skader på fundamentet.
*
DABs rækkehuse på Bytoften blev dømt til nedrivning. Der skulle i stedet rejses 123 nye boliger. Husenes tilstand var så dårlig, at det var billigere at bygge nyt end renovere.
*
En ny julebelysning på ved Søborg Hovedgade blev vedtaget. Granguirlanderne over gaden blev erstattet af lysende juletræer langs Søborg Hovedgade.

2010
Gladsaxe Bio blev til Bibliografen fra 1.februar med lokal bibliotek og stadig med to biografsale.
*
Den lokale Brian Heron Olsen fejrede sin fødselsdag sammen med sin makker i en syv meter lang robåd på Atlanten.
*
Gladsaxe Kommune ydede kommunalt tilskud til cykelhjælme. Gladsaxe har på landsplan den højeste procent for brug af cykelhjelme med 28%.. Gladsaxe gav 60 % i tilskud til køb af en cykelhjelm.
*
Skoleklasse fandt hængt mand. Skoleelever fra 1. klasse på Gladsaxe Skole var på udflugt til Hareskoven, da eleverne langt inde i skoven fandt en mand hængt i et træ.

2011
Kommunen forlangte at Bilka skulle betale for en undersøgelse af konsekvenserne ved en etablering på den gamle tobaksgrund. Kommunen ville også bestemme, hvad der skulle undersøges, så det gik i vasken.
*
Skovbrynet Station var i fare for at blive lukket på grund af for få brugere. Løsningen var at shine stationen op og give det hele en ny chance.
*
Folkekoret sprudlede af liv og fejrede 25 års jubilæum i fin form.

2012
Med køligt overblik spurtede den 24 årige Bagsværd-løber Andreas Bube sig til en sensationelt sølvmedalje på 800 meter ved Europamesterskaberne i atletik i Helsinki.
*
Gladsaxe Kirke fik ny præst. Voldsom befolknings tilvækst betød en opnormering med en ny præst – Roar Tuxen Larvik. Han havde tidligere været sognepræst, sygehuspræst og arresthuspræst.
*
Byrådets yngste medlem Kristoffer Bech fra De Konservative, luftede tanken om at lønne Byrådspolitikerne på fuld tid som Folketingsmedlemmer.

2013
En milepæl i Gladsaxe. Gladsaxe Lokalhistorisk Forening fik genrejst den manglende syv kilometersten foran Søborg Hovedgade 66.
*
FDF genoptog kontakten til Paisley som de etablerede i 1956.
*
En dyr rotte høm-høm. Mistanke om rotter lukkede “Den Rigtige Bager” på Klausdalsbrovej.
*
Gladsaxe Håndværkerforening fejrede 100 års jubilæum med en stor udstilling af foreningens historie på Biblioteket. Reception og jubilæumsfest. I anledningen af jubilæet blev der udgivet en jubilæumsbog med foreningens historie skrevet og samlet af redaktør Gladsaxe Bladets tidligere ejer Jørgen Olsen.
I forbindelse med jubilæet fortalte Jørgen Olsen om den kommende Letbane. På en udstillet model i foyeren på Herlev Sygehus, så det ud til at de ene af Gladsaxe Håndværkerforenings ejendomme var fjernet. Han gjorde opmærksom på, at Gladsaxe Kommune havde sat “Det Gamle Posthus” på salgslisten. Kommunen garanterede ellers på et vælgermøde i Håndværkerforeningen, at der ikke skulle rives nogle bygninger ned i forbindelse med den nye letbane. Formanden Erling Röder og bestyrelsen tog alligevel ideen til sig, og en ansøgning blev afsendt til Erhvervschef Mille Stilling i efteråret 2013. Ideen blev fulgt op og to år efter i 2015 købte Gladsaxe Håndværkerforening “Det Gamle Posthus”.

2014
Genforeningsstenen fra 1921 ved Bagsværd Hovedgade og Ring IV blev atter synlig. Gladsaxe Lokalhistoriske Forening tog et initiativ og fik Gladsaxe Kommune til at rejse en orienteringstavle og forbedre adgangsforholdene. De frivillige brandfolk fra Falck hjalp Gladsaxe Lokalhistoriske Forening med at få Genforeningsstenen renset grundigt i 2013.
*
13. september fik Genforeningsstenen i Bagsværd sin nuværende placering. Genforeningsstenen blev rejst 10. juni 1921. Genforeningsstenen står på hjørnet af Bagsværd Hovedgade og Ringvej B IV, men har tidligere stået i Aldershvileparken. Stenen er tegnet og udført af billedhugger Felix Nylund. Teksten på stenen er efterhånden næsten umulig at læse, men der står:
“Femoghalvtredsindstyve Aar havde det danske Folk i Sønderjylland trods Tvang i fremmed Herredømme bevaret dansk Sind, og ved Folkeafstemningen den 10. Februar 1920 opnåede Danskerne i Nordslesvig Flertal og forenedes atter med Danmark. Genforeningsloven underskrives på Amalienborg Slot Juli 1920”.
Sin nuværende placering fik stenen 13. september 1978. Fra 1965 til 1978 var stenen flyttet til Aldershvileparken. Hillerød-motorvejen skulle bygges, og stenen lå i vejen. Stenen blev sat tilbage i 1978. Stenen er fredet.

2015
Formandsskifte i Gladsaxe Håndværkerforening. På generalforsamlingen trådte Erling Röder tilbage efter 15 års virke. Formandsposten blev overtaget af gulventreprenør Søren Muldgaard.
*
Håndværkerne gjorde i oktober klar til køb af Borgernes Hus. Gladsaxe Håndværkerforening indkaldte til ekstraordinær generalforsamling, hvor købet blev besluttet. Købet betød, at man ønskede at fjerne navnet Borgenes Hus. Et meget misvisende navn. Bygningen var bygget som posthus i 1922, og kaldes stadig “Det gamle posthus”. Borgernes Hus var navnet på nabobygningen som stadig findes nu som FIK RET.

2016
Gladsaxe Lokalhistorisk Forening sluttede ringen med sit 4. Bydelsmøde i møderækken rundt i Mørkhøj, Søborg, Gladsaxe og Bagsværd/Stengård. Sidste møde var henlagt til Stengård Kirkes lokaler i håb om at kunne skaffe plads til så mange som muligt. Men besøget slog alle rekorder. 180 interesserede fra området nåede indenfor. Mange måtte gå forgæves.
*
Gladsaxe Bladet flyttede i april fra Søborg Hovedgade 119 til Søborg Hovedgade 79.
*
Kaspar Rostrup tidligere direktør for Gladsaxe Teater udnævntes til Årets Æreshåndværker 2015 i Gladsaxe Håndværker Forening. Tidligere var prisen gået til borgmester Tove Smidth og sanger og sangskriver Torben Lendager. Det blev det første arrangement i de nye lokaler.
*
Gladsaxe Idrætsforening fejrede 100 års jubilæum i Grønnemose Skolens kantine. Tidligere formand Sven Breum præsenterede de 100 år i et jubilæumsskrift.
*
28. december. Gladsaxes to Rotaryklubber, Gladsaxe Rotary Klub fra 1962 og Gladsaxe Syd Rotaryklub, der blev startet i 1970, var blevet lagt sammen, men opgav med udgangen af 2016 at fortsætte. Tiderne havde ændret sig så meget at dette tidligere vigtige lokale netværk ikke længer havde en funktion. Men historien bliver husket. Klubbens materiale er lagt ind på Gladsaxe Byarkiv.

2017
7. februar. Borgmester Karin Søjberg Holst meddelte, at hun stopper som borgmester med udgangen af året 2017. Karin Søjberg Holst anbefalede Tine Græse som sin efterfølger, og det blev efterfølgende vedtaget af Socialdemokraternes medlemmer.



Han skrev historien

Tidligere avisejer Jørgen Olsen gennemtrawlede tusindvis af aviser

Af Niels Rasmussen

Erfaren mand er god at gæste. Tidligere annoncechef på Gladsaxe Bladet og senere avisejer Jørgen Olsen er Gladsaxedreng og har været her og der og allevegne, og han har involveret sig i en bunke arrangementer og foreninger.
Så hans paratviden er er enorm. For lige at være på den sikre side gennemgik han det store arkiv med aviser og fandt en bunke historier frem. Historier som mange af kommunens borgere vil kunne nikke genkendende til – og undre sig over, at det var så længe siden.
Jørgen Olsen har kun haft et problem undervejs. Han faldt i staver, når han læste de gamle artikler og glemte både tid og sted.
Vi har valgt at lave jubilæumsavisen på denne måde for at give en kontinuerlig rejse gennem tiden. Og så kan avisen faktisk godt bruges i skoleundervisningen.
Jørgen Olsen 90
Jørgen Olsen
Foto: Kaj Bonne

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER