Fredag 18. august 2017
Jazz på lille scene
Jazzklubben laver ekstraarrangementer i Drop In
Skrevet af Niels Rasmussen - 21. marts 2017, 08:31:43

Der er ofte ca. 200 tilhørere, når Gladsaxe Jazzklub har sine fredagsarrangementer på Telefonfabrikken.
Men nu går jazzklubben nye veje. Nu er det ”småt er godt”.
Gladsaxe Jazzklub kan med 2017 fejrer sit 10-årsjubilæum. Klubbens bestyrelse benytter denne anledning til at realisere et længe næret ønske om også at kunne tilbyde byens musikelskere et mindre jazzformat. Gladsaxe Jazzklubs Intimscene har premiere nu på torsdag.
Bestyrelsen har besluttet at afvikle fire mindre arrangementer i 2017, som supplement til sæsonens brede og fyldige program. Repertoiret vil sigte mod smallere jazz-genrer, nye fortolkninger af ’klassisk’ jazz, nye konstellationer af professionelle musikere – og fokus vil også blive rettet mod den yngre generation af nordiske jazzmusikere.
Til torsdag aftens premiere optræder en ny personkonstellation i landets jazzmiljø: Big Band goes Small Band. Tre anerkendte musikere fra den dansk-svenske jazzscene har fundet sammen i et nyt koncept, og med sig bringer de torsdag aften en dygtig svensk kvindelig trommeslager. Besætningen er: Mårten Lundgren; trompet og vokal; Ida Hvid, bas og vokal; Zier Romme Larsen, piano og Cornelia Nilsson, trommer.
De fire gæstende musikere får nu lejlighed til at vise, hvad de forstår ved ’et rigtigt intim-format’. Jazzklubben har skabt den intime ramme for koncerten – og musikerne vil uden tvivl forstå musikalsk at udfylde denne ramme.
Der er kun plads til 75
tilhørere, så det gælder om at komme i sving, hvis man vil deltage.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER