Mandag 26. juni 2017
Krisen fortsætter
AB Gladsaxe tabte 0-1 i Skive
Skrevet af Niels Rasmussen - 13. marts 2017, 13:58:22

AB Gladsaxes problemer i bunden af 1. division fortsætter. Søndag blev det 0-1 i Skive. Den eneste trøst er, at de øvrige bundhold også tabte. Men der bliver færre og færre kampe til at lukke det enorme hul.
Skive spillede ikke en prangende kamp, men efter 65 minutter faldt kampens enlige scoring efter et hjørnespark.
Efter en clearing endte bolden for fødderne af Mathias Bersang, som fra kanten af feltet prøvede lykken med en halvflugter. Bolden strøg ind i netmaskerne uden chance for Jannich Storch, der var tilbage i målet.
Robel Hagos debuterede, men han havde svært mod et fysisk stærkt Skive forsvar.
Der skal lyde en stor tak til de fremmødte samt hårdtprøvede fans, som trodsede både broer, hede og blæst for at se de grønne helte.
På søndag tager AB Gladsaxe imod Vejle på Gladsaxe Stadion. Vinder AB Gladsaxe er afstanden til vejle på 11 point. Vinder Vejle er afstanden 17 point.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER