Søndag 20. august 2017
Medaljehøst til Bagsværd
Glade ungdomsløftere fra Bagsværd Vægtløftnings Klub efter de danske mesterskaber i Kastrup. Foto: Privat.
Løft gav høst
Gode resultater for eliten i Bagsværd Vægtløftnings Klub
Skrevet af / - 20. marts 2017, 14:12:09

Ni guldmedaljer og fem sølvmedaljer blev det til Bagsværd Vægtløftnings Klub ved de danske senior- og ungdomsmesterskaber. Og så er det en fordel at være stærk, når der skal bæres så meget metal med hjem. Foruden medaljerne blev det også til et hav af personlige rekorder.
Det går stadig fremad i Bagsværd Vægtløftnings Klub, og det hårde arbejde der hver uge bliver lagt på Bagsværd Stadion, begynder nu at bærer frugt. Ved de danske seniormesterskaber i Slagelse vandt Amanda Simonsen i overlegen stil både træk, stød og tokampen. Hun forbereder sig til de europæiske mesterskaber i den kroatiske by Split i næste måned.
Mette Pedersen vandt guld i sin favoritdisciplin træk, fik en fjerdeplads i stød og samlet en sølvmedalje i tokampen i et meget stærkt felt. Anette Christensen fik sølv i både træk, stød og tokampen og måtte se sig besejret med blot ét kilo op til guldmedaljerne i hver disciplin.
Simon Darville vandt ligeledes træk, stød og tokampen i sin vægtklasse. Han er ligeledes udtaget til EM i starten af april.
Ole Thomsen deltog også og fik en flot 4. plads i både træk, stød og tokamp. Ole er stadig junior og har mange år foran sig endnu. Med få kilo op til medaljerne, er der noget at arbejde med.
Ved de danske ungdomsmesterskaber i Kastrup blev det også til en række medaljer til Bagsværd Vægtløftnings Klub. I ungdom konkurreres kun tokamp. Jasmin Agertoft viste en stærk form, da hun vandt over den firedobbelte Danmarksmester Sasha Breum fra Slagelse. Benjamin Oved vandt sølv i sin klasse, med personlige rekorder. Natthawut Mikkelsen viste flot stil ved stævnet. Ud over at vinde sin vægtklasse suverænt, var han også den bedste løfter på tværs af vægtklasserne.
Udover de flotte resultater, blev Bagsværd Vægtløftnings Klubs ungdomsløftere samtidig bedste ungdomshold.
Mange flotte resultater for både senior- og ungdoms-løftere, er forhåbentlig en god indikation på et godt 2017 for klubben.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER