Medlemmerne strømmer til
grundejere.jpg
Peter Nellemann Berg (A) og Pia Skou (V) tog så småt hul på valgkampen til kommunalvalget i november. Foto: Privat.
47 nye i Søborg Grundejerforening

Med 47 nye medlemmer i 2016 øges medlemstallet fortsat i Søborg Grundejerforening, og foreningen er dermed suverænt kommunens største grundejerforening.
Det kunne formanden Flemming Bruun fortælle på generalforsamlingen
Foreningens redskaber, som lånes gratis af medlemmerne, er en forrygende succes. At foreningen har aktive medlemmer ses af, at 411 medlemmer sidste år 504 gange lånte et redskab. Udvalget af redskaber øges til stadighed efter medlemmernes ønske. Der er endda medlemmer, som forærer foreningen redskaber.
Valghandlingen var hurtigt overstået, da alle til bestyrelse og revision blev genvalgt uden modkandidater.
Inden selv generalforsamlingen var der valgmøde, hvor Peter Nellemann (A) og Pia Skou (V) kappedes om grundejernes stemmer. Det aktuelle emne fortætning ble ivrigt debatteret og spørgelysten fra medlemmerne var stor. Formanden gættede afslutningsvis på, at det nok var det største valgmøde, de to politikere kom til i år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top