Lørdag 21. oktober 2017
Musikpris 02 13-17
Giovanni modtog 50.000 kr., et kunstværk og en buket blomster af borgmester Karin Søjberg Holst, og så var koncerten sammen med Copenhagen Phil en del af prisen. Foto: Kaj Bonne
Musikpriserne strømmer ind
Giovanni Punzi fik vist sig som værdig modtager af Gladsaxe Kommunes Musikpris
Skrevet af Niels Rasmussen - 28. marts 2017, 09:32:54

I løbet af de seneste fem år har den 28-årige italienske klarinettist Giovanni Punzi modtaget 10 fornemme musikpriser.
Og nu kan han så føje Gladsaxe Kommunes Musikpris 2017 til samlingen.
Prisen blev overrakt i forbindelse med en koncert med Copenhagen Phil i lørdags, hvor han var en imponerende solist i Carl von Webers Concertino for klarinet og orkester. Giovanni Punzi havde vundet koncerten som en del af prisen, og han spiller i forvejen i orkestret, hvor han blev ansat i 2014.
Giovanni får også 50.000 kr. som en del af prisen, og som et helt synligt tegn et kunstværk af billedkunstneren Wilja Bech, der eksperimenterer med fotokunst, hvor hun får overført sine unika værker til metalplade med højglans finish.
Koncerten blev indledt med værker af Händel og John Williams. Her deltog elever fra Gladsaxe Musik- og Billedskole.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER