Mandag 26. juni 2017
Vinterfodbold 01 11-17
Så kolde de små hænder er. Men så kunne man jo lige tage en tur i nærheden af gryden med den varme kakao. Og sikre sig et krus med den varme drik bagefter. Foto: Kaj Bonne.
Sjov fodbold i kulden
2. klasserne spillede på livet løs på kunstgræsbanerne
Skrevet af Niels Rasmussen - 14. marts 2017, 08:56:19

Temperaturen lå og bevægede sig lige omkring frysepunktet. Men når man okser løs i jagten på en fodbold, så er det til at holde varmen. Og man kan jo også klæde sig på efter forholdene.
Og så var der oven i det hele løsningen med varm kakao med flødeskum. Så de ca. 250 elever fra de fleste af kommunens 2. klasser, der i tirsdags mødtes til fodboldstævne på kunstgræsbanerne på Gladsaxe Stadion, fik en rigtig god eftermiddag ud af det med masser af fodbold.
Nu er det ikke alle elever, der har lige stort talent for fodboldspillet, men man fik alligevel bevæget sig en bunke. Der var bestemt nogle af pigerne, som var gode til at slå vejrmøller.
Så alle fik rørt sig, og der var masser af muligheder for at være sammen med kammeraterne.
Der var styr på organisationen med et fint fungerende højttaleranlæg, så alle kampe kunne sættes i gang samtidig.

Vinterfodbold 05 11-17

Bolden er oppe i den anden ende af banen, så der var masser af tid til lige at lave en vejrmølle.
Foto: Kaj Bonne.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER