Skandaløs forringelse af busdriften mellem Buddinge og Lyngby
-

Med den nye køreplan er der igen sket store forringelser af den offentlige trafik i Gladsaxe. Særlig kørslen mellem Buddinge og Lyngby er blevet stærkt beskåret i de seneste år.
Først blev linie 68 omlagt så den ikke kom til Lyngby og nu er også linie 200S blevet omlagt, så den standser ved Buddinge Station.
Det har betydet store ventetider og fyldte busser for de mange passagerer, der daglig skal med 300S mellem Buddinge og Lyngby.
Hvor er besparelsen? når 200S skal kører turen rundt om Kvickly-bygningen i stedet for at betjene de to stoppesteder mellem Buddinge og Lyngby. Nu er også linie 250S blevet forringet med ½ times drift efter kl. 18 så det er blevet næsten umuligt at få de få busser der kommer til at passe sammen. Lad os få 200S tilbage på sin gamle rute. Det kan ikke koste ret meget mere end i dag.

Leif Mortensen
Lyngby

2 kommentarer om “Skandaløs forringelse af busdriften mellem Buddinge og Lyngby”

  1. Søren Christensen siger:

    For ikke at tale om at 96N er blevet nedlagt så det nu er umuligt at komme til eller fra Bagsværd når det sidste tog er kørt undtagen fredag og lørdag, dybt pinligt.

  2. Jakob Skovgaard Koed - Byrådsmedlem (A) siger:

    Som det også vil fremgå af et læserbrev fra denne uges avis, så er det desværre Region Hovedstaden der har valgt at spare på de ovenstående busser (200S, 250S og natbusserne). For 200S valgte byrådet at dække udgifterne for at få den fra Trafikpladsen (som regionen i første omgang lagde op til) til Buddinge st. I Gladsaxe kan vi desværre ikke betale for at den kører i Lyngby Kommune hele vejen til Lyngby st.

    Vi var mange kommuner der også protesterede over natbussernes nedlæggelse, desværre uden held da det var et større sparekatalog og regionen havde brug for at spare en del penge.

    Mvh Jakob Skovgaard Koed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top