Onsdag 29. marts 2017
Skimmelsvamp på Gladsaxe Skole
Pavilloner kan være løsningen mens problemet fjernes
Skrevet af Niels Rasmussen - 14. marts 2017, 09:33:20

I november blev børne- og undervisningsudvalget mundtligt orienteret om, at der er skimmelsvamp på Gladsaxe Skole.
Og siden har der været arbejdet med at finde en løsning.
Prøver for skimmelsvamp i oktober 2016 viser skimmelforekomster i varierende grad fra bagatelagtig til mere omfattende. Teknologisk Institut vurderer på baggrund af undersøgelserne, at prøverne er repræsentative for problematikken og at der er forudsætninger for skimmelvækst til stede i tagkonstruktionen på hele skolen, undtagen indskolingshuset. Skimmelsvampen opstår på grund af mangelfuld ventilering af tagkonstruktionen.

Pilotprojekt
Skimmelsvampen, samt årsagen til dennes tilstedeværelse, bør fjernes. Det vurderes afgørende for en vellykket renovering at udføre et pilotprojekt. Pilotprojektet kan anskueliggøre, at en given løsning vil tilvejebringe den rette fugtbalance i tagkonstruktionen, dels kan tilvejebringe en løsning, som tager hensyn til at skolens arkitektur og endelig kan minimere omkostningerne ved en renovering.
Pilotprojektet gennemføres i perioden januar til marts, hvorefter undersøgelsen skal undersøges nøje i en periode for at sikre valide data og resultatet.
I slutningen af maj måned vil der være et overblik over hvilket tidsperspektiv og udgiftsbehov og evt. evakueringsbehov som renoveringen skaber. Pilotprojektet lægger beslag på et klasselokale og da alle klasselokaler er fyldte på skolen, modtager en 8. klasse i øjeblikket undervisning i klubbens lokaler. Senest 1. april 8. klassen flytte tilbage i klasselokalet, som imellem tiden er blevet renset for skimmelsvamp.

Frisk luft hjælper
På baggrund af Teknologisk Instituts rapport blev Styrelsens for Patientsikkerhed kontaktet for en sundhedsfaglig vurdering af sagen. I svaret anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at eleverne kommer mere ud i frikvartererne, at der gennemføres øget ventilation, og at der er øget rengøring og tilstrækkelig opvarmning.
Alle fire elementer er igangsat og fortsætter til skimmelsvampen er fjernet.
Under forudsætning af øget udeophold, rengøring og ventilation vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at lade de børn, som ikke reagerer på indeklimaet blive i bygningen frem til renoveringen.
I november og december måned blev der indsamlet helbredsoplysninger på børn og voksne. Ud fra de helbredsoplysninger vurderer sundhedsplejen i Gladsaxe Kommune, at mellem 7-8 elever og 2-7 voksne, er påvirket af skimmelsvampen.
Der er ingen lovfastsatte grænseværdier for skimmelpåvirkning af indeklima. Det er heller ikke er muligt at måle præcist, hvordan og i hvilket omgang indeklimaet påvirkes af svampevæksten i loftkonstruktionen. Derfor er antallet af påvirkede personer ikke opgjort præcist og der kan desuden være børn og voksne, som får symptomer senere.
Kommunen har en forpligtelse til at stille et indeklima til rådighed, som børn og voksne kan opholde sig i. Børn som bliver påvirket af indeklimaet er inden vinterferien blevet tilbudt at blive taget ud af deres klasser og undervist i alderssammensatte grupper i et lokale i indskolingshuset. Styrelsen for Patientsikkerhed forventer at alle børn med symptomer ikke opholder sig i bygningen, men det er forældrenes beslutning om de ønsker at tage i mod dette tilbud eller ej. Nogen forældre har gjort det og andre har ikke, fordi de ønsker deres barn skal blive i klassen. Medarbejdere, som reagerer på indeklimaet har fået tilbudt at undervise de børn, som reagerer på indeklimaet.

To løsningsscenarier
Der forslås følgende to scenarier for børn og voksne som reagere på skimmelsvampen tilbydes frem til renoveringen:
Der opstilles pavilloner på Gladsaxe Skoles grund, som indeholder undervisningslokaler til de børn og voksne som bliver påvirket af indeklimaet. Der er plads på grunden, således at pavillonerne hverken placeres på boldbanen eller på den nuværende kunstgræsbane.
De børn, som er påvirket af indeklimaet, bliver tilbudt plads i eksisterende klasser på naboskolerne. Naboskolerne fyldes op til 27 børn i de eksisterende klasser. Medarbejderne bliver tilbudt arbejde på en anden skole i kommunen.
Finansiering af pavilloner vil forelægges på Børne- og Undervisningsudvalgets ordinære møde 28. marts 2017.
På Børne- og Undervisningsmødet i juni måned vil der kunne gives en orientering af hvilket tidsperspektiv og udgiftsbehov og evt. evakueringsbehov som renoveringen skaber.

Print This Post Print This Post
En kommentar til “Skimmelsvamp på Gladsaxe Skole
  1. En tredje løsningsmulighed kunne være at rense luften i klasselokalerne, og således kunne benytte lokalerne frem til renoveringen. Der findes en ny teknologi i Danmark, der med en tørdamp af brintoverilte, på blot 5 timer nulstiller lokalerne for bakterier og sporer på en miljøvenlig og effektiv måde. Behandlingen skader ikke møbler, elektronik m.v.- Se mere på http://www.Climates.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
HÅNDVÆRKERGUIDEN
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER