Lørdag 21. oktober 2017
Ismaskine 01 11-17
Murphys lov siger, at hvad der kan gå galt – vil gå galt. Og det passer meget godt i skøjtehallen, hvor det senest var ismaskinen, der lækkede, så konkurrencen måtte stoppes. Foto: Kaj Bonne.
Skøjtekonkurrence måtte stoppes
Skøjtehallen på Isbanevej har igen budt på problemer.
Skrevet af Niels Rasmussen - 14. marts 2017, 09:37:51

Først var der problemer med kølerørene under banelegemet i skøjtehallen, så ikke mindst ishockeysæsonen blev helt skæv.
Så gik det helt galt i weekenden, da kunstskøjteløberne var i aktion.
Gladsaxe Skøjteløberforening var vært for Dansk Skøjte Unions Friløbskonkurrence og Grand Prix- finale, og alt kørte som smurt i olie i et meget vel tilrettelagt og indbydende set up, indtil ismaskinen svigtede sidst på formiddagen søndag. Der havde været en læk, så der var løbet kølervæske ud på isen. Det betød, at overfladen ændrede sig, så man ikke kunne skøjte sikkert på den.
Da ismaskinen var defekt, kunne man ikke reparere på det, og måtte aflyse resten af konkurrencen.
Dette betød, at de ældre mesterskabsrækker ikke kunne afvikles, herunder Grand-prix-finalen.
De point, grand-prix-finalisterne havde med sig fra sæsonens tidligere konkurrencer, blev derfor bestemmende for det endelige resultat af året, men alle mesterskabsløbere fra Debs -rækken og op til senior måtte tage hjem uden at have været på isen – meget ærgerligt efter en stor træningsindsats.
Når ismaskinen og isen forhåbentligt meget snart er brugbar igen, skal alle GSF-løberne forberede årets afslutningsshow, som i år har temaet ”GSF har talent” og opføres tre gange næste fredag 24. marts. Formiddag og eftermiddag for børnehaver og skoler og kl. 18 for familie, venner og andre interesserede.
Gladsaxes mesterskabsløbere har heldigvis en konkurrence mere, inden sæsonen er helt slut, nemlig den internationale klubkonkurrence Skate Copenhagen i Hvidovre 1.-2. april.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER