Onsdag 29. marts 2017
Stort engagement fra Trine Græse
-
Skrevet af Læserbrev - 14. marts 2017, 08:48:52

Martin Skou Heidemann kommenterer i et læserbrev d. 28 .februar, at Trine Græse ikke har været til stede ved en række skolebestyrelsesmøder på Stengård Skole og sætter som følge heraf spørgsmålstegn ved både byrådsmedlemmets tid, lyst og evner.
Som hhv. tidligere og nuværende formand for skolebestyrelsen på Stengård Skole er vi måske i stand til at give et mere nuanceret billede af virkeligheden.
Trine Græses engagement kan nemlig ikke måles i antallet af møder, men i den tilgængelighed og ekspertise hun til enhver tid har stillet til rådighed for skolebestyrelsens medlemmer.
Det er således vores oplevelse, at Trine Græse til fulde opfylder de forpligtelser, der knytter sig til rollen som observatør, og absolut gør sit for at bygge bro mellem skolebestyrelsens og byrådets arbejde.

Henrik Stenkil
Formand 2011-2016
og
Martin Samsing
Formand 2016-

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
HÅNDVÆRKERGUIDEN
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER