Synlig læring med Michael Jackson
Teater-05-13-17.jpg
Michael Jacksons dansetrin er ikke glemt - eleverne på Enghavegård Skole dansede til den store guldmedalje. Foto: Kaj Bonne.
Teaterkoncerten ”Beat it” blev sat op på Enghavegård Skole

I to og en halv uge fik eleverne fra 3. til 9. klasse på Enghavegård Skole omlagt skoleskemaet, så de kunne øve sig til den årlige teaterkoncert. I år hed den ”Beat it” bygget på Michael Jacksons berømte nummer af samme navn fra ”Thriller”-albummet.
– Det har været en stor oplevelse for alle eleverne, som har skabt tætte relationer på tværs af alder og klassetrin. Koncerten lever jo i den grad op til synlig læring, som vi arbejder med i Gladsaxe Kommune, siger Ditte Munk, lærer og PR-ansvarlig for koncerten.
3. og 4. klasserne leverede sangere til koret, mens skuespillere, teknisk personale, solister og ensemble blev hentet fra 5. til 9. klasse.
– Eleverne fik en forståelse for, at det er lige så vigtigt at være med til at få forestillingen til at fungere med scenografi og lyd, som at optræde på scenen, fortæller Ditte Munk.
Gladsaxe Bladet var med til generalprøven. Et flot sceneopsætning med en syv meter lang og tre meter høj ghettoblaster, som kunne åbnes, hvor musikerne stod inde bag lågerne og spillede Michael Jackson-musik, mens sangere og skuespillerne med jacksontrin og –attituder sørgede for at overflødigshorn af bevægelse og sang. Det helt store element i forestillingen opstod, da en motorcykel pludselig kørte ind på scenen.
”Beat it” blev opført to aftener for et begejstret publikum i sidste uge.
Teater 01 13-17
Sceneopsætningen i Beat it var helt fantastisk. Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top