Torsdag 24. august 2017
Værebro-HERO 04 35-16
Lille, vævre Samere Haile (t.v. i rødt) ventes snart at være kampklar igen hos VB 1968. Foto: Kaj Bonne.
Topnavne på vej til VB 1968
Navnene på to tidligere Superligaspillere ventes snart offentliggjort
Skrevet af Niels Rasmussen - 27. marts 2017, 14:12:06

Det nærmest syder og bobler af optimisme i truppen hos VB 1968 fra Værebro op til sæsonstarten.
Mange skadede spillere er på vej tilbage, kun få melder fra, og der er meget kvalificeret forstærkning på vej.
– Vi har ikke mistet nogen, dog har Kadir – vores stærke midtstopper – valgt at trappe ned, og vil primært optræde på vores 2. hold, og Arif Asif overvejer også sin situationen og hælder mest til at spille sammen med 2. holdet, fortæller træner Mohamad el Faour.
Jeppe Paulsen er klar efter en skade. Christos Patsamanis ser også ud til at kunne spille mere her i foråret, eftersom hans arbejdssituation tillader det.
– Samere Heile genoptræner efter sin skade, og det ser lovende ud, og det samme gælder for Ayoub Sørensen. Rami Kais genoptræner efter sin operation, og har trænet med, det ser lovende ud med at blive kamp klar.
– Vi har fået tilgang af to tidligere superligaspillere, hvoraf den ene har været med i den danske bruttolandsholdstrup. Det er to unge midtbanespillere med meget højt potentiale og kvalitet.
Navnene kan jeg afsløre ved en anden lejlighed, siger Mohamad el Faour.
– I forhold til træningskampe, har det været blandet. Vi har spillet mod BSF fra sjællandsserien og tabt 0-1. Vi har vundet 4-1 over Vanløse fra S1 og tabt 2-9 til Brønshøjs 2. div. reserver. Spillet 2-2 mod Frederiksværk fra Serie 2. Vundet over Ishøj som fører den anden pulje i Serie 1, som blev sendt hjem med et nederlag på 4-0, og endelig vundet 7-4 over Gørløse som fører deres pulje i S2.
– Vores forventninger til foråret er at det bliver tæt i alle kampe, vi forventer at kunne stille op med en trup, der mønstrer 18-20 spillere med høj kvalitet, hvilket giver os mange muligheder i den tætte og hårde programsatte pulje. Vi håber og forventer at kunne være med i det felt som til sidst skal spille om oprykningspladserne til Sjællandsserien. Truppen oser af god stemning, masser af kvalitet og en god portion ungdomsgåpåmod krydret med rutine, siger Mohamad el Faour.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER