Fredag 23. juni 2017
AB Håndbold 09 13-17
ABs Nicolai Bruhn Sørensen - med Gladsaxe Bladet på brystet - i en elegant scoring tidligere på sæsonen. Foto: Kaj Bonne.
AB i 3. division
Total nedtur for Gladsaxe/HGs herrer
Skrevet af Niels Rasmussen - 18. april 2017, 08:35:33

Håndboldsæsonen 2016-17 er forbi, og ABs håndboldherrer er fra næste sæson at finde i 3. division.
Det blev en kendsgerning efter to oprykningskampe mod det fynske mandskab Tved.
Først vandt AB på hjemmebane med 33-30, og så blev der fulgt op med 29-27 på Fyn.

Det er værd at bemærke, at ABs hold består af mange spillere fra egen avl, og de unge har gjort det rigtig godt gennem sæsonen, og de to spændende oprykningskampe var ingen undtagelse.
Mens det går godt for holdet fra Bagsværd, ser det helt anderledes ud for Gladsaxe/HGs herrer, der i årevis bare har tabt og tabt.

Denne sæson i serie 1 endte også med 0 point, og i de to sidste kampe tabte Gladsaxe/HG uden at stille op.
Hos damerne sluttede AB i 2. division på en hæderlig femteplads efter en sæson med mange skader og en lille håndfuld graviditeter, der i en periode tvang de kommende mødre til at holde pause.

Gladsaxe/HGs damer havde også en fin sæson og sluttede på fjerdepladsen i 3. division. Undervejs tabte Glkadsaxe/HG hele fem kampe med et enkelt mål, Sejre i de kampe ville havde sendt holdet tilbage i 2. division. Der var sjældent mere end ni damespillere til rådighed, så dem der mødte op sled og slæbte og fik meget ud af det.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER